Spring menu over

AI forandrer kommunikationsfaget. DM ved, hvad det betyder for dig

Kære Maskine 915X514px
Anne Nimb, fagredaktør i DM Kommunikation
Del artikel:

AI er en realitet. Men AI ændrer ikke på, at der er brug for dygtige kommunikatører. Tværtimod. Fremtiden tilhører de kommunikatører, der både kan teknologien og forstår mennesker. DM er deres fagforening.

AI  er rykket helt ind i kommunikatørers hverdag, i tekstproduktion, research, oversættelse, jobsøgning og strategisk arbejde. 
Samtidig ændrer nye EU regler og krav om mærkning af AI genereret indhold spillereglerne for hele kommunikationsbranchen.

Kommunikatører får en nøglerolle i at sikre gennemsigtighed, træffe etiske valg og omsætte lovkrav til praksis i en hverdag, hvor kunstig intelligens allerede er blevet et uundværligt værktøj.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om AI påvirker dit arbejdsliv som kommunikatør, men hvordan. Og hvad du gør nu, hvis du vil være relevant om tre til fem år.

I DM Kommunikation har vi spurgt både K-chefer, kommunikationsdirektører, eksperter og praktikere, hvordan AI forandrer faget. I en rundspørge blandt 30 kommunikationschefer svarer de, at AI fundamentalt vil ændre faget, og at arbejdsopgaver inden for AI og PR vil fylde mere. Samtidig efterlyser de større forretningsforståelse og mere efteruddannelse i AI hos deres medarbejdere.

Arla Danmarks kommunikationsdirektør, Rune Jungberg Pedersen, sætter ord på den forskydning, mange kan mærke: 

“Der er mere i kommunikation end det skriftlige. Noget, mennesker kan, som robotter ikke kan, som at se, røre og lugte.” 

AI kan spytte tekster ud i et uendeligt tempo, men det kan ikke mærke en stemning i et lokale, forstå en politisk kontekst eller fornemme, hvornår en formulering vil eskalere en krise. Det er her, kommunikatørens faglighed for alvor bliver tydelig, og det er her, kravene skærpes.

Mød eksperterne i DM

Kommunikationseksperterne skriver for DM. Når fagets værktøjer forandrer sig, fx når GEO afløser SEO, har vi en artikel, der er skrevet af Timme Bisgaard Munk (kendt fra K-Forum og mange års analyser og kommentarer om kommunikation): “GEO er en gave og en ny guldalder for kommunikationsfaget. Robotterne er vores ven. Men venskabet kræver, at vi rejser os og griber muligheden. Tag imod den. Pak den ud. Brug den.”

Guides og værktøjer til dig

Tjek alle vores guides om alt fra algoritmer og prompts til kommunikationsmåling, grøn kommunikation, nyhedsbreve og kampagnemails her

Det er et billede på den grundlæggende pointe i DM’s dækning af AI: Du kan ikke stille dig udenfor udviklingen og håbe, at den går over. Du er nødt til aktivt at tage teknologien i brug, på dine egne faglige præmisser.

Samtidig bliver konkurrencen om opmærksomhed hårdere. Vi skriver om, hvorfor du er nødt til at spille efter algoritmernes regler for at blive set og hvorfor du er nødt til at levere noget, algoritmerne ikke kan producere for at blive husket. 

Formaterne er maskinernes domæne. Substansen er dit.

Når alle kan generere indhold, bliver det menneskelige – dømmekraften, kvaliteten, det uforudsigelige, substansen – selve konkurrenceparameteret. AI løfter bundniveauet, men det betyder også, at forventningerne til toppen stiger.

Det mærker man også i sprogarbejdet. AI har allerede vendt op og ned på oversættelsesbranchen og presser oversættere og translatører, samtidig med, at danske virksomheder stadig mangler medarbejdere med fremmedsprog. 

Løsningen er ikke at vælge menneske eller maskine, men at bygge bro mellem dem 

Det samme gælder for kommunikatører: Den, der kan få menneske og maskine til at spille sammen, står stærkere end den, der enten afviser teknologien eller ukritisk overlader arbejdet til den.
Vi har interviewet fire kommunikatører, der har omfavnet AI. De bekræfter, at K folk på kort tid har taget kunstig intelligens til sig som et værktøj til opgaveløsning og som strategisk arbejdsopgave. De bruger AI til at få idéer, strukturere komplekse budskaber, effektivisere research og få sparring på tone og målgruppe, men de overlader ikke kvaliteten til maskinen. 
Det er stadig deres faglighed, der sætter retningen.

Alt det peger i samme retning: 
Det er ikke AI, der tager kommunikatørernes arbejde. Det er den kommunikatør, der forstår lovgivningen, kan forklare AI risici for ledelsen, kan kvalitetssikre AI indhold, kan oversætte data til meningsfuld kommunikation og kan insistere på menneskelighed og etik, når tempoet stiger, det tager det.

Det er præcis dér, DM placerer sig. Vi analyserer, stiller spørgsmål, finder svar hos eksperterne og dem med de praktiske erfaringer. Du skal ikke stå alene med at finde ud af, hvad AI betyder for dit arbejdsliv. 

Vi udvikler guides fra GEO til AI værktøjer, miniguides til jobsøgning med AI og til at passe på din hjerne, når du bruger teknologien, og vi tilbyder kurser, arrangementer og netværk, hvor du kan dele erfaringer med andre kommunikatører og holde din faglighed skarp i en tid, hvor kommunikationsfaget skal opdatere sig selv.

Meld dig ind i DM nu. Du får de første tre måneder gratis + en indmeldelsesgave.

Anne Nimb, fagredaktør, DM Kommunikation