Spring menu over

Vi må og skal i mål med måling

Timme Bisgaard Munk 2 (002)

Timme Bisgaard Munk er redaktør af Copenhagen Review of Communication og partner og kommunikationsrådgiver i Resonans Partners.

Del artikel:

Måling er kommunikationsfagets dårlige samvittighed. Vi måler for lidt, og når vi endelig måler, måler vi på det forkerte. Det koster på vores faglige omdømme, for fagets værdi går tabt, når de rigtige tal og beviser mangler. Her får du en opskrift på, hvordan vi kommer i mål med måling. Men først en nulpunktsmåling af faget.

K-folk har alle dage haft et bøvlet forhold til måling. Der har aldrig hersket konsensus om, hvad der er værd at måle på. Nogle har ledt efter det ultimative mål, som kunne samle alt og alle. Det har været som alkymisternes jagt på opskriften på guld, og drømmen har betydet, at vi ikke har villet måle, før vi fandt det. Andre har været for uambitiøse og målt på det, som er let at måle: læsninger, likes og åbningsrater.

Andre igen har ladet forfængeligheden vinde over fornuften og målt på det, som gav gode tal og talte til organisationens ideale selvbillede.

Forskningen siger det samme med pænere ord. K-fagets store måleguru Jim Macnamara, professor ved University of Technology Sydney, tæller i det seneste nummer af Corporate Communication Review over tyve modeller for evaluering af kommunikation og kalder feltet overteoretiseret og underpraktiseret. Jagten på det ene magiske tal kalder han en myte. Og den værste fejl er ifølge ham, at vi stopper ved outputtet, altså rækkevidde, visninger og følgertal. Tal, som siger mere om, hvad vi har produceret, end hvad vi har forandret. Når et tal fra et lavere trin præsenteres som resultat på et højere, kalder Macnamara det substitutionsfejlen. Vi forveksler output med outcome, læsninger med effekt og likes med sympati.

Forfængelighedens mål

Et tragikomisk eksempel er K-chefen, der begejstret fortæller, hvor mange likes CEO'ens røvsyge opslag om den nye strategi har fået på LinkedIn. Vel vidende at den slags tal siger mere om frygtsomme og behagesyge medarbejdere end om ægte begejstring. Eksemplet viser, hvor ofte vi måler på kanalen med kanalens egne mål, som ingen betydning har uden for den. Vi kører et målemæssigt sololøb, som er tonedøvt over for, hvad resten af virksomheden måler sig selv på.

På LinkedIn hersker forfængelighedens mål, og vi dyrker dem alt for ukritisk. 10.000 følgere imponerer i en powerpoint, men hvis kun 50 af dem kan sige ja til noget vigtigt, er det de 50, der tæller. Og likes er høflighed. 300 tommelfingre fra venner og kolleger har aldrig booket et møde. Skal vi måle på LinkedIn, må det være på det, der koster læseren en anstrengelse. Ingen gemmer et opslag af høflighed. En kommentar på 40 ord fra en relevant direktør slår ti gange "Enig!".

Fra LinkedIn til maskinrummet

Se en gang til på CEO'ens opslag. Det ligger på LinkedIn, men publikummet er medarbejderne, og emnet er strategien. Det er intern kommunikation i ekstern forklædning. Det rigtige spørgsmål er derfor, om medarbejderne forstod strategien og gør noget andet i morgen. Det svarer antallet af likes ikke på. Og netop internt er det lettest at komme i mål. Nogle af tallene tæller forretningen allerede: fejl, opsigelser, ibrugtagning af nye systemer. Dem skal vi koble os på. Andre må vi selv skabe.

Sådan kommer vi i mål med måling

Begynd med værdien. Rickard Andersson fra Lunds Universitet argumenterer i en ny artikel om værdiskabelse for, at værdi afgøres af stakeholderne og ikke af afsenderen. Den opstår først, når nogen oplever det, vi laver, som brugbart. Så spørg modtageren: Blev noget lettere, hurtigere eller mere forståeligt? Hos os selv kan værdien ifølge Andersson hentes hjem som penge, som tillid og omdømme og som sparet tid. Den værdi, vi ikke spørger til, får vi aldrig æren for.

Sæt derefter målet, før arbejdet går i gang. Emma Tolderlund Vegel, Sophia Volk og Alexander Buhmann slår i deres overblik over fagets målepraksis fast, at evaluering kun giver mening med mål sat på forhånd, en baseline og en klar kobling til det, organisationen selv vil opnå. Måling kan ikke hæftes på bagefter.

Vælg så en håndfuld tal, der følger hele kæden. Da Macnamara evaluerede WHO's kommunikation under pandemien, endte de med syv til ni nøgletal om måneden. Hans model viser trinene efter outputtet: kendskab, holdning, adfærd og efterlevelse. I en virksomhed hedder det: Kender medarbejderne strategien? Tror de på den? Arbejder de anderledes? Følger de den, også når ingen kigger? Hvert trin er sværere at måle end det forrige og mere værd. Et like ligger nederst på stigen. En ændret vane ligger øverst.

Og suppler tallene med samtaler. Vi har set os blinde på de kvantitative tal, måske af usikkerhed. Et tal ligner et bevis. Det kan sættes i et dashboard og forsvares over for en økonomidirektør. I et fag, der altid har følt sig under mistanke for at være blødt, er det fristende at gemme sig bag decimaler. Men et tal kan kun vise, at nogen læste med. Kun de selv kan fortælle, hvad de forstod. Ti interview med de rigtige mennesker siger ofte mere end ti tusind visninger.

Fire tal, direktionen burde savne

Oversættelse af strategien
Spørg et udsnit af medarbejderne, hvad årets tre vigtigste prioriteter betyder for deres eget arbejde på mandag. Tallet er andelen, der kan oversætte strategien til egne opgaver og sige, hvad de holder op med at lave på grund af den.

Handlekraft
Forståelse uden handling er spildt. Mål, hvor mange teams, der har ændret en prioritering eller lukket et projekt med henvisning til strategien inden for tre måneder. En strategi, alle forstår og ingen tør handle på, er bare en plakat i kantinen.

Adfærd og fejl
Hvor mange dage går der fra det nye system meldes ud, til 80 procent bruger det? Og knækker kurven for ulykker, compliance-brud og klik på phishing-tests efter indsatsen? Gør den ikke det, virkede indsatsen ikke, uanset hvor mange der læste nyheden.

Op og ned gennem lederleddet
Hvor mange hørte om forandringen fra deres nærmeste leder inden for en uge? Og hvor mange advarsler nedefra fører til en beslutning? Det er i kaskaden, det meste går tabt, og den måles næsten aldrig.

Den ærlige rapport

Det svære er at bevise, at det var kommunikationen, der flyttede tallet. Det er den sjældent alene om, og det bør rapporten sige ligeud. Det mest ærlige er før- og eftermålinger og sammenligninger mellem enheder, der fik indsatsen, og enheder, der ikke fik den. Perfekt er det ikke. Det er bare langt bedre end åbningsrater.

Tommelfingerreglen er enkel: Hvis direktionen ikke ville savne tallet, er det ikke et forretningskritisk mål. Som Vegel, Volk og Buhmann skriver, er opgaven ikke at måle mere, men at måle rigtigt. 

Så hvordan kommer vi i mål? Ved at spørge til værdien, sætte målet først, holde os til få tal og tale med dem, det hele handler om. Og ved at turde lægge resultatet frem, også når kurven ikke knækker. Gør vi det, er vi i mål med måling, og faget slipper af med sin dårlige samvittighed. Det er bøvlet, men det er mere bøvlet at lade være.

DM Kommunikations guide til kommunikationsmåling

Lønguide for kommunikatører

Tjek din løn i DM's store lønguide for kommunikatører. Her kan du se, hvad andre kommunikatører tjener. Så er du godt på vej til din næste lønstigning.