”Hvis det eneste fremmedsprog på universitetet i fremtiden er engelsk, vil det være virkelig ærgerligt”

Det lettiske ord for pumpe er ’sūknis’. 

Men der er forskel på, om du taler om en vandpumpe - ’ūdens sūknis’ – eller en trykpumpe, som hedder ’spiediena sūknis’.

Ilze Lande Knudsen– som har lettisk baggrund – arbejder som ’Lead Technical Editor’ i pumpevirksomheden Grundfos. Her er det vigtigt at kunne oversætte teknikaliteter helt korrekt. Pumpemanualer, tekniske dokumenter og apps bliver oversat til omkring 50 sprog verden over. Det er Ilze Lande Knudsens job at sørge for kvaliteten i oversættelserne og lave retningslinjer for processen omkring brugen af software og systemer til teknisk sprog.

”Hvis oversættelsen fejler, er det ret tragisk. Så bliver kunden måske skuffet og i tvivl om, om det nu er et højkvalitetsprodukt, hvis den første tekst, de møder, er svær at læse på lokalsproget,” siger Ilze Lande Knudsen.

Derfor ærgrer hun sig over, at der er færre og færre, der søger ind på de danske sproguddannelser, for virksomhederne har brug for sprogfolk, mener hun. 

Tidligere underviste Ilze Lande Knudsen i engelsk virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet, og i løbet af de otte år som underviser oplevede hun flere sprogprogrammer på for eksempel tysk og spansk lukke. Hun håber ikke, at de alle en dag lukker helt. Hvis Danmark skal blive ved med at sælge produkter til for eksempel tysk- og spansktalende kunder, så er det vigtigt, at nogen kan tale det lokale sprog, mener hun.

”Hvis det eneste fremmedsprog på universitetet i fremtiden er engelsk, vil det være virkelig ærgerligt og ret begrænsende,” siger Ilze Lande Knudsen.

Forperson Cathrine Holm-Nielsen, DM Kommunikation er enig:

”Begrænsede sproguddannelsesmuligheder ville ikke bare være ærgerligt, men snarere katastrofalt for et lille eksporterende land som Danmark. Mange danske virksomheder har udenlandske markeder som deres primære afsætningsgrundlag. Så hele deres forretningsgrundlag hviler på en evne til at samarbejde, forhandle og implementere på andre sprog end dansk. For en ting er, at vi har det fint med at tale engelsk, det er ikke sikkert, at vores forretningsparter i andre lande er lige så komfortable. Og så går ordren måske til en anden virksomhed, der kan begå sig på det givne sprog," siger Cathrine Holm-Nielsen.

Sprogkundskaber bruges dagligt i arbejdet

”Sprog er meget vigtigt i Grundfos. Hverdagen er flersproget, og vi har dagligt møder med internationale kunder og kolleger,” fortæller Ilze Lande Knudsen.

Selv taler hun både lettisk, dansk og engelsk. Hun kan også begå sig på russisk, tysk og latinske sprog som spansk. Hun bruger sine sprogkundskaber hver dag. Både i oversættelsesarbejdet, men også til internationale Teams-møder, hvor det kan skabe godt humør og bedre kommunikation med kunder og kolleger fra for eksempel Ungarn, Letland og Kasakhstan. Måske taler de ikke altid så godt engelsk, og så hjælper det, når Ilze Lande Knudsen kan slå over i et sprog, de bedre kan forstå.

”Det giver stor glæde i den anden ende af røret, når nogen hører sit modersmål. Det giver også en bedre baggrund for at starte en god relation,” siger Ilze Lande Knudsen.

Automatisering skal være et hjælpemiddel

Ilze Lande Knudsen har rollen med at udføre det sidste – og vigtige – kvalitetstjek af oversættelser af blandt andet de manualer, som Grundfos sender ud sammen med pumperne. Ofte er der brug for småjusteringer. Det kan være, hvis en oversættelse bærer præg af en manglende viden om de tekniske begreber og termer inden for pumpeverdenen.

Automatisering af oversættelser skal være et hjælpemiddel og ikke en erstatning, mener Ilze Lande Knudsen. Både så man kan fange fejl og mangler, men også fordi en del af oversættelsesarbejdet handler om at oversætte en oplevelse.

”Grundlæggende handler arbejdet om at spørge sig selv, hvordan man kan oversætte teksten, så læserne får samme gode oplevelse, uanset hvilket sprog de taler,” forklarer Ilze Lande Knudsen.

”Hvis man tror at sproguddannedes arbejde fortsat består i at oversætte ord for ord med en fysisk ordbog ved hånden, er man forkert på den. Digitale værktøjer og kunstig intelligens har været en del af professionens udvikling i mange år. Ifølge vores nye k-fagsundersøgelse*, bruger 83 % af dem, der i høj grad bruger minimum ét fremmedsprog i deres arbejde, kunstig intelligens til sprog eller oversættelse. Men de digitale værktøjer er et supplement til det, mennesket kan. AI fanger ikke nødvendigvis vigtige sproglige nuancer eller misinformation, som kan have konsekvenser for slutproduktet,” understreger Cathrine Holm-Nielsen.  

Efterlyser mere fokus på teknik, IT og software på sproguddannelserne

Hvis sproguddannelserne skal blive mere attraktive for kommende studerende, skal der være mere fokus på, at arbejdet med sprog kan handle om andet end grammatik. Grammatik er vigtigt, mener hun, men teori om grammatikregler er ikke nok. I Ilze Lande Knudsens arbejde er hendes tekniske viden om pumper, IT-færdigheder og sprogkundskaber ofte en kæmpe fordel i kombination. 

En sproguddannelse kan godt kombineres med viden om teknologi og digitale færdigheder, understreger hun.

”Uddannelserne har forsøgt at imødekomme tidens strømninger med fag om AI og IT, men der skal være mere fokus på software og teknologier i kombination med sprog,” siger Ilze Lande Knudsen. 

Det er også vigtigt for hende at fremhæve, at en sproguddannelse let kan spores ind på områder, som man har stor interesse for. Det kan være pumper og industri, men det kan også være alt muligt andet.

”Det er det, der er fedt ved at være oversætter. Du kan arbejde med områder som tøj, kunst mad – og raketvidenskab. Du kan arbejde med alt,” siger hun.

*DM's k-fagsundersøgelse baserer sig på tal fra januar 2025. 20,3 % af 7.867 medlemmer af DM Kommunikation har svaret på undersøgelsen.