AI spytter tekster ud på alle sprog – men noget går tabt i oversættelsen

Generativ AI (genAI) som ChatGPT har for alvor indtaget de danske arbejdspladser. I Dansk Industris (DI) medlemsundersøgelse fra 2026 svarer 72 pct. af de adspurgte virksomheder, at de bruger generativ AI i deres arbejde – en stigning på 29 pct. sammenlignet med 2024. 

For kommunikationsmedarbejdere betyder udviklingen, at oversættelse bliver en integreret del af indholdsproduktionen. 

Men selvom AI i stigende grad bruges til sprog- og kommunikationsopgaver, har erhvervslivet stadig stort behov for medarbejdere med fremmedsprog. Det viser en anden undersøgelse, som DI publicerede i starten af 2026. En lignende undersøgelse blev lavet i 2021 – før AI for alvor slog igennem. 

“Vi var nysgerrige på at stikke en finger i jorden hos vores medlemmer og undersøge, om behovet for medarbejdere med sprogkompetencer var ændret ude i virksomhederne efter at AI var blevet så stort et fænomen,” siger Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed hos Dansk Industri.

I den nye undersøgelse angiver 68 pct. af virksomhederne, at deres behov for medarbejdere med fremmedsprog er uændret på trods af udviklingen i AI. 23 pct. oplever et fald i behovet, mens kun et fåtal svarer, at behovet er steget.

Undersøgelsen viser også, at hver femte virksomhed, der i 2025 har forsøgt at rekruttere en medarbejder med fremmedsprog, ikke er lykkedes med det.

“Det er en stor udfordring, at sprogkompetencerne i befolkningen bliver dårligere. Den problematik får ikke tilstrækkelig opmærksomhed herhjemme,” siger Mikkel Haarder.

Når en dansk ingeniør installerer en maskine i Tyskland, eller en sælger deltager på en messe i Paris, er sproget stadig afgørende, understreger han.

“Eksport er en kerneaktivitet i dansk erhvervsliv, og det vil ramme bundlinjen, hvis virksomhederne sakker bagud i rekrutteringen af medarbejdere med sprogkompetencer – især i tysk og fransk,” siger Mikkel Haarder.

Oversættere får helt nye roller

Mens virksomhederne stadig efterspørger sprogkompetencer, er efterspørgslen på professionelle oversættere faldet drastisk de senere år.

I 2016 blev der slået 458 oversætterstillinger op på Jobindex. Fra marts 2025 til marts 2026 var der kun slået 19 fuldtidsstillinger op inden for kategorien “oversættelse og sprog”.

Årsagen er enkel: virksomheder bruger i stigende grad AI til at oversætte – enten internt eller via oversættelsesbureauer.

Et af dem er EasyTranslate, som ledes af CEO og medstifter Frederik R. Pedersen. Virksomheden har opkøbt konkurrenterne World Translate og Translated By Us i henholdsvis 2024 og 2026 som led i en strategi om at opbygge en stærk nordisk oversættelsesplatform.
Siden Googles neurale maskinoversættelse i 2016 er priserne på oversættelser faldet markant. I dag bliver de færreste tekster oversat på traditionel vis. 

“AI har fuldstændig forandret måden, vi arbejder med oversættelse på i dag. Og vi kigger sandsynligvis ind i en fremtid, hvor det globale marked for oversættelser bliver halveret,” siger Frederik R. Pedersen. Udfordringerne får dog ikke direktøren til at stikke halen mellem benene. Tværtimod.

“Vi har lært at være omstillingsparate. Ekspertisen i EasyTranslate ligger i dag i at bygge og styre generativ AI, så oversættelserne bliver skræddersyet til virksomhedernes behov. Vores fokus er primært på at bygge bro mellem menneske og maskine,” siger han. 

Interne AI-løsninger ender ofte som fiasko

Oversættelsesbureauet har ikke oversættere fastansat, men benytter sig af freelancere. Oversætterne er såkaldte “language leads” og har ansvaret for kvaliteten, konsistensen og lokaliseringen af indholdet på  specifikke sprog. De arbejder tæt sammen med AI-trænere, der udvikler og optimerer kundespecifikke sprogmodeller. Et team bestående blandt andet af sprogstuderende sikrer den endelige kvalitet af oversættelserne.

Ifølge EasyTranslate er den største konkurrent ikke andre oversættelsesbureauer, men virksomhedernes egne interne AI-løsninger. Der er dog både penge at spare og kvalitet at hente ved at bruge professionelle oversættere.  

Sidste år udgav The Massachusetts Institute of Technology (MIT) rapporten “State of AI in Business 2025”, som bygger på over 300 offentligt tilgængelige AI-initiativer, samt interviews med 52 organisationer ledende medarbejdere. Studiet afslørede, at kun fem pct. af undersøgelsens AI-pilotprojekter får værdi ud af AI-værktøjerne i million-klassen. Hos langt størstedelen af virksomhederne kan indsatsen ikke ses på resultatopgørelsen. Generiske værktøjer som ChatGPT er meget udbredte, men tilpassede løsninger går i stå på grund af kompleksiteten i integrationen og manglende samspil med eksisterende arbejdsgange, viser studiet. 

Det billede genkender Frederik R. Pedersen: “Mange af de kunder, som har skåret os ud af deres arbejdsgange, er vendt tilbage til os igen, fordi de ikke har opnået de ønskede besparelser eller effektivitet med deres interne AI-værktøjer,” siger han. 

Translatører får færre penge for mere arbejde 

Hvor oversættelsesbureauerne forsøger at tilpasse sig den nye virkelighed, er konsekvenserne langt mere kontante for translatørerne. 

“Der er blevet forbløffende tomt i ordrebogen. Mange virksomheder vælger billigere løsninger. Kunstig intelligens er en regulær disruption af vores fag,” siger Rose Nira Glad, formand for Translatørforeningen.
Translatører er specialiserede oversættere og tolke med akademisk baggrund, der arbejder med erhvervs- og myndighedstekster. Indtil 2016 havde statsautoriserede translatører eneret på at stemple og underskrive juridisk gyldige oversættelser.

Med ophævelsen af translatørloven forsvandt den beskyttede titel. I dag kan alle i princippet oversætte officielle dokumenter uden krav til uddannelse eller kompetencer.
Samtidig har arbejdets karakter ændret sig markant.

Translatørernes opgaver kommer i stigende grad gennem store oversættelsesbureauer, hvor relationen til både kunde og kolleger er blevet mere upersonlig og priskonkurrencen langt hårdere. Hvor translatører tidligere oversatte tekster fra bunden, består en stor del af arbejdet i dag i at efterredigere maskinoversatte tekster. 

“Vi skal både forholde os til kildeteksten, AI’ens forslag og vores egen løsning. Det tager ofte længere tid, for færre penge,” siger Rose Nira Glad.

Risiko for flere fejl og faldende kvalitet

Udviklingen kan få konsekvenser for kvaliteten af oversættelserne, især i juridiske og komplekse tekster.

“AI genererer ofte oversættelser, der virker korrekte ved første øjekast, men som indeholder fejl ved nærmere gennemsyn. Terminologien er ofte inkonsekvent, og kritiske misforståelser kan let opstå,” siger Rose Nira Glad. 

Hun peger på, at teknologien stadig i høj grad er baseret på engelske sprogmodeller, hvilket kan give fejl i oversættelser mellem andre sprog: 

“Et fransk ord som ‘délai’ betyder ‘frist’, men oversættes fejlagtigt til ‘delay’, altså forsinkelse.”

Konsekvensen kan blive dyr på længere sigt, hvis fejl i kontrakter fører til misforståelser eller juridiske tvister.

“Sprog er ikke bare sprog,” siger Rose Nira Glad. “Det kræver stor kulturforståelse at producere en semantisk korrekt oversættelse. Og det er AI-robotterne endnu meget dårlige til,” siger Rose Nira Glad.

Hun har arbejdet som translatør siden 1991 og nærmer sig pensionsalderen. Var hun yngre, ville hun sandsynligvis skifte spor, indrømmer hun.

“Min omsætning er faldet markant de senere år, og det samme gælder for mange af foreningens medlemmer. Flere har drejet nøglen om,” siger Rose Nira Glad og afslutter: 

”Jeg frygter, at translatørfaget i Danmark forsvinder om få år, hvis udviklingen fortsætter. Derfor ønsker vi i Translatørforeningen at myndighederne med reference til EU’s nye AI-forordning sætter regler for ansvarlig og sikker udvikling og brug af AI på kritiske og sårbare områder.”

Foto Nikolas Bak

Rosa Nira Glad,der er formand for Translatørforeningen frygter, at translatørfaget i Danmark forsvinder om få år, hvis udviklingen fortsætter.

”Derfor ønsker vi i Translatørforeningen at myndighederne med reference til EU’s nye AI-forordning sætter regler for ansvarlig og sikker udvikling og brug af AI på kritiske og sårbare områder, siger hun.”