Spring menu over
Dansk Magisterforening

Forvirring: Universiteter aner ikke, om forskere skal tidsregistrere om få måneder

© llustration: Simon Bodh Nielsen/Illustra

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

En EU-dom betyder, at lønmodtagere skal registrere deres arbejdstid fra den 1. juli 2024, men det er fortsat uvist, om universitetsforskere kan blive undtaget. DM og Akademikerne støtter tidsregistrering for at sikre, at hviletidsbestemmelserne overholdes, mens ledelsen på universiteterne håber at undgå tidsregistrering, da man frygter, at det vil føre til et betydeligt bureaukrati.

At tidsregistrere eller ikke at tidsregistrere. Det er det store spørgsmål for de videnskabeligt ansatte (VIP) på landets universiteter.

I dag kan VIP’erne selv disponere over den del af arbejdstiden, hvor de ikke underviser eller løser administrative opgaver, til deres forskning.

Det betyder, at de ikke har skullet registrere deres arbejdstid, men til gengæld heller ikke har fået betaling for merarbejde. I realiteten arbejder mange VIP’er væsentligt flere timer end de normerede 37 timer, viser undersøgelser.

En EU-dom, der er ved at blive til dansk lov, kræver, at alle lønmodtagere som udgangspunkt fremover skal registrere deres arbejdstid. Det skal ske ved, at arbejdsgivere indfører et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Arbejdsgiverne skal tage det alvorligt, så de vil ikke længere kunne lukke øjnene, hvis der ligger et bjerg af opgaver, og der kun er en til at løse dem

Lotte Espenhain Møller, chefkonsulent i DM

Målet er at sikre, at medarbejderne maksimalt arbejder 48 timer om ugen og får 11 timers sammenhængende hvile på en dag.

Lovforslaget er blevet førstebehandlet af Folketinget, har været sendt i høring og forventes vedtaget senest i slutningen af januar næste år med henblik på implementering i juli 2024.

Fagforeninger ønsker snæver fortolkning

Loven indeholder en undtagelsesmulighed for nogle lønmodtagere, men Maiken Rieck Skov, konsulent i DM, vurderer, at videnskabeligt ansatte i udgangspunktet ikke kan blive undtaget, da kravet er, at kun de, der kan tilrettelægge deres arbejdstid selv i sin helhed, kan blive undtaget.

Det kan forskere ikke, da deres leder kan pålægge dem at undervise og udføre andre opgaver i dele af arbejdstiden.

“Undtagelse fra tidsregistreringskravet skal fortolkes snævert ifølge kommissionen, og det skal bygge på en konkret individuel vurdering og skal kunne begrundes, såfremt medarbejderen skal være undtaget. På universiteterne vil det formentlig kun gælde for de højtstående ledere,” siger Maiken Rieck Skov.

Du vil fortsat godt kunne gå hjem klokken 14, bygge modeljernbane til klokken 22 og gå på arbejde igen, så længe du registrerer det

Lotte Espenhain Møller, chefkonsulent i DM

Det samme mener Akademikerne, der i sit høringssvar i forbindelse med lovforslaget skriver, at det er helt afgørende, at adgangen til at blive undtaget “fortolkes snævert og i overensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse”.

Akademikerne advarer også om, at det kan føre til misforståelser i strid med EU-retten, hvis betegnelsen ’akademiker’ i sig selv fører til, at man bliver omfattet af undtagelsen fra at tidsregistrere, da lønmodtagere med en akademisk uddannelse på det danske arbejdsmarked hverken har mulighed for at fastsætte arbejdstiden på forhånd eller i sin helhed.

Vil kræve betaling for overarbejde

DM støtter, at videnskabeligt ansatte som andre lønmodtagere i fremtiden skal registrere deres arbejdstid, fordi det kan sikre, at hviletidsbestemmelserne bliver overholdt, men tidsregistrering vil også være en fordel for medlemmerne, fordi det vil bringe de mange skjulte overarbejdstimer frem i lyset, mener Lotte Espenhain Møller, chefkonsulent i DM.

“Når arbejdstiden bliver registreret, kan den enkelte bruge det til at tage en diskussion med sin chef om, hvorvidt timelønnen er høj nok. Arbejdsgiverne skal tage det alvorligt, så de vil ikke længere kunne lukke øjnene, hvis der ligger et bjerg af opgaver, og der kun er en til at løse dem,” siger Lotte Espenhain Møller.

Hun tilføjer, at DM og Akademikerne ved OK24 vil stille krav om, at videnskabeligt ansatte på universiteterne bliver omfattet af reglerne om betaling for merarbejde.

Stadig mulighed for fleksibilitet

Hun tilføjer, at man skal passe på med at blande tidsregistrering sammen med ønsket om fleksibilitet i arbejdslivet, i forhold til hvor og hvornår man arbejder, for de to ting udelukker ikke hinanden.

“Du vil fortsat godt kunne gå hjem klokken 14, bygge modeljernbane til klokken 22 og gå på arbejde igen, så længe du registrerer det,” siger hun.

Vi er bekymrede for, at implementeringen af kravet vil medføre betydeligt bureaukrati og heraf følgende meromkostninger på universiteterne, som kunne være undgået

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter

Maiken Rieck Skov, konsulent i DM, tilføjer, at man vil skulle registrere, på hvilke tidspunkter af døgnet man arbejder, med henblik på at sikre 11 timers sammenhængende daglig hvileperiode.

Såfremt medarbejderen delvist arbejder hjemme og selv kan tilrettelægge arbejdet hjemme, kan den daglige hvileperiode i DM’s forståelse spredes ud, blot skal det sikres, at den ansatte samlet set har 11 timers hvileperiode i løbet af døgnet.

Lønmodtagere vil kunne rejse en sag og eventuelt blive tilkendt en godtgørelse, hvis deres rettigheder efter loven er krænket. Derfor er det også et krav i loven, at den enkelte medarbejder skal have adgang til egne oplysninger i tidsregistreringssystemet, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for at opbevare de registrerede oplysninger i fem år.

Universiteter frygter unødigt bureaukrati

Universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter (DU), mener modsat fagforeningerne, at hovedparten af det videnskabelige personale burde blive undtaget fra at registrere deres arbejdstid.

DU var ikke inkluderet på Beskæftigelsesministeriets liste over organisationer, der skulle høres i forbindelse med lovforslaget, men

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, sendte alligevel et høringssvar, “da lovændringen forventeligt vil have uhensigtsmæssige afledte effekter for universiteterne som vidensinstitutioner”.

Forskning og skabelsen af viden sker ofte i en proces, som er svær at sætte inden for en målbar tidsmæssig ramme, der giver mening

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter

Han skriver, at det videnskabelige personales arbejde er kendetegnet ved behovet for en særlig høj grad af fleksibilitet og behov for frihed til selvtilrettelæggelse især i forbindelse med forskningen.

“Vi er bekymrede for, at implementeringen af kravet vil medføre betydeligt bureaukrati og heraf følgende meromkostninger på universiteterne, som kunne være undgået. Forskning og skabelsen af viden sker ofte i en proces, som er svær at sætte inden for en målbar tidsmæssig ramme, der giver mening. Derfor er det også spørgsmålet, hvad en sådan central registrering overhovedet kan bruges til i forhold til det videnskabelige personale på universiteterne. Som vi forstår det i Danske Universiteter, er der i Kommissionens fortolkning af direktivet mulighed for at undtage videnskabeligt personale på universiteterne. Vi opfordrer kraftigt til, at man forfølger den mulighed i implementeringen af lovforslaget i Danmark, således at vi minimerer bureaukratiet for det videnskabelige personale og lader dem bruge deres kræfter på at skabe viden til gavn for os alle,” skriver Jesper Langergaard i sit svar til Forskerforum.

Vanskeligt at blive undtaget

Forskerforum har fået Julie Gerdes, der er head of Employment & Labor Law i den danske afdeling af det globale revisions- og rådgivningsfirma EY, til at vurdere, om videnskabeligt ansatte kan blive undtaget fra kravet om registrering af den daglige arbejdstid.

Hun slår fast, at det er et krav ved undtagelse, at arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og eller fastsættes på forhånd, eller at medarbejderen selv kan bestemme, hvornår og hvordan arbejdet udføres. Det er endeligt et krav, at der skal være tale om, at medarbejderen har en ledelsesrolle eller i vidt omfang kan træffe selvstændige beslutninger.

Der skal en hel del til, før en medarbejder kan siges at være ’selvtilrette­lægger’. Det er eksempelvis ikke nok at have flekstid, og der skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder

Julie Gerdes, head of Employment & Labor Law i den danske afdeling af det globale revisions- og rådgivningsfirma EY

“Der skal en hel del til, før en medarbejder kan siges at være ’selvtilrette­lægger’. Det er eksempelvis ikke nok at have flekstid, og der skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiverne inddeler medarbejderne i kategorier og herudfra bestemmer, at hele grupper/kategorier er selvtilrettelæggere,” siger hun.

Julie Gerdes tilføjer, at arbejdsgiveren skal kunne forklare, hvorfor en ansat er blevet undtaget, og det skal fremgå af ansættelsesbeviset eller et tillæg hertil, at vedkommende er selvtilrettelægger. Ellers er medarbejderen omfattet af reglerne ligesom alle andre.

På baggrund af Forskerforums beskrivelse af forskernes arbejde, hvor ledelsen råder over en del af deres arbejdstid, og de selv kan disponere over deres forskningstid, vurderer hun, at de videnskabeligt ansatte på universiteterne højst sandsynligt vil være omfattet af reglerne og altså vil skulle registrere deres arbejdstid.

Ministerium: Skal bygge på konkret vurdering

Forskerforum har uden held forsøgt at få Beskæftigelsesministeriet til at afgøre spørgsmålet.

Beskæftigelsesministeriet oplyser i et skriftligt svar til Forskerforum, at “Formålet med registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid er at understøtte, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes. I forhold til lønmodtagere, der er undtaget fra såvel regler om maksimal ugentlig arbejdstid som reglerne om hviletid, gælder kravet om registrering af den daglige arbejdstid ikke. Det vil kunne være lønmodtagere, hvor arbejdstiden som følge af særlige træk ved arbejdet ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller når lønmodtagerne selv kan fastsætte arbejdstiden. Det drejer sig om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner. Det vil bero på en konkret vurdering i forhold til den enkelte lønmodtager, om den pågældende omfattes af undtagelsen. Der kan henvises til det i lovforslagets bemærkninger anførte om bestemmelsen.”

EU-dommen om registrering af arbejdstid

EU-Domstolen afsagde den 14. juni 2019 dom om arbejdsgiveres pligt til at registrere deres medarbejderes arbejdstid.

Det var den spanske fagforening CCOO, der anklagede Deutsche Bank for at krænke EU’s arbejdsdirektiv, hvoraf det blandt andet fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at alle medarbejdere får en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timers periode (artikel 3), og at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke overstiger 48 timer inklusive overarbejde (artikel 6).

EU-Domstolen nåede frem til, at medlemsstaterne er forpligtede til at pålægge arbejdsgiverne at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”.

Dommen giver dog mulighed for at undtage medarbejdere fra at tidsregistrere, hvis arbejdstidens længde som følge af de særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller når lønmodtageren selv kan planlægge sin arbejdstid eller har ledelsesmæssige funktioner.

I en fortolkningsmeddelelse fra EU-Kommissionen er det anført, at undtagelsesbestemmelsen kan omfatte ”højtstående ledere” (som vel at mærke ikke er registrerede direktører) og ”visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid”.

EU-dommen pålægger medlemsstaterne at indføre kravet om registrering af arbejdstiden i den nationale lovgivning. I Danmark har arbejdsmarkedets parter og regeringen drøftet implementeringen i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg.

Lovforslaget forventes vedtaget senest i slutningen af januar næste år med henblik på implementering i juli 2024.