Spring menu over
Dansk Magisterforening

Dekan: ”Tillægsaftalen til kandidatreformen gør ingen forskel for os”

Maja Horst

Maja Horst, dekan for AU HUM  Foto: Lars Kruse/AU Foto

Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Justeringen af reformen af kandidatuddannelserne får ros fra rektorerne, men på humaniora er forventningen, at de nye ordninger får minimal effekt.

En tillægsaftale indfører erhvervskandidatformater, der er mere spiselige både for arbejdsgivere og universiteter. Men ændringerne er først og fremmest rettet mod STEM-fagene. Fra de humanistiske fakulteter er meldingen, at den næppe vil gøre en forskel.

”Politikerne har lyttet til kritikken.” Sådan kunne man mange steder læse udlægningen af det forlig, der kort før jul ændrede aftalen om reform af kandidatuddannelser.

Rektorerne var da også hurtigt ude og udtrykke glæde og tilfredshed over ændringen, der skaber mere fleksibilitet for tilrettelæggelsen af de nye erhvervskandidatuddannelser.

Men ændringerne retter sig først og fremmest mod TEK- og IT-uddannelserne. På øvrige områder er det tvivlsomt, om den nye politiske aftale vil gøre en forskel.

For os betyder det ikke rigtig noget. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel

Maja Horst, dekan for AU HUM

 

”For os betyder det ikke rigtig noget. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel.”

Sådan siger Maja Horst, dekan for AU HUM – dog med det forbehold, at der stadig er uklarheder i aftalen, som venter på at blive præciseret.

Og sådan lyder det også fra Eva Silberschmidt Viala, prodekan for uddannelse på KU HUM.

”Umiddelbart kommer tillægget ikke til at gøre nogen forskel for os. Men det udestår for os at finde ud af, om den øgede fleksibilitet gælder for andre hovedområder end STEM-fagene,” siger hun.

Urimeligt arbejdspres

Det er ikke forkert, at politikerne til dels har imødekommet universiteternes ønsker.

Erhvervskandidatuddannelsen, som den er i dag, er et 4-årigt deltidsstudie, der kræver, at de studerende arbejder mindst 25 timer om ugen. At skulle levere så mange kandidater på den ordning, som reformen har lagt op til, er fuldstændig urealistisk, lød det fra rektorerne i Kandidatudvalget.

Man kan ikke finde så mange arbejdsgivere, der vil ansætte studerende på de ordninger, og det vil desuden skabe et urimeligt arbejdspres for de studerende at nå 120 ECTS på fire år og samtidig bestride et job på 2/3 tid.

Rektorerne har derfor i løbet af efteråret slået på tromme for at ændre det nuværende format af uddannelsen til nogle mere fleksible størrelser. Og de forslag har politikerne mere eller mindre fulgt.

Aftalen, der blev indgået 19. december, indfører to nye typer erhvervskandidatuddannelser:

  • En fleksibel deltidsuddannelse, hvor længde, ECTS-indhold og beskæftigelseskrav kan variere.
  • En kombinationsuddannelse, hvor første del af kandidatuddannelsen tages som fuldtidsuddannelse med SU, mens anden del gennemføres med sideløbende beskæftigelse uden mulighed for SU. Den kaldes 1+2-ordningen.

Desuden giver aftalen grønt lys for, at de korte kandidatuddannelser kan afslutte uddannelserne i september, hvilket gør, at studiestarten tilsvarende kan ligge 1. september frem for 1. august.

”Det er en løsningsmodel, vi selv er kommet med, og vi er meget positive over, at politikerne har lyttet,” lød reaktionen fra DTU-rektor Anders Bjarklev ifølge en pressemeddelelse. Og fra AU hed det, at rektor Brian Bech Nielsen ville ”kvittere meget positivt for, at ministeren og forligspartierne har lyttet til kritikken fra Kandidatudvalget.”

Uklar aftale

Men hvor stor forskel kommer ændringerne til at gøre, og hvor mange kommer til at få glæde af dem? Det hersker der stadig stor usikkerhed omkring.

I tillægsaftalen står der nemlig, at 1+2-erhvervskandidatuddannelsen skal ”målrettes” ingeniør- og STEM/IT-området. Det fremgår ikke, om det betyder, at ordningen slet ikke kan bruges på humaniora og samfundsvidenskab.

Også beskrivelsen af den fleksible erhvervskandidatuddannelse er forholdsvis løs i kødet. Den ”vil kunne variere i tilrettelæggelsen, herunder fsva. varighed og antal ECTS”, ligesom kravet til beskæftigelse ”kan” være lavere end 25 timer.

”Lige nu er det uklart for mig, hvilke rammer der gælder for erhvervskandidatuddannelser. Der er fleksible kandidatmodeller og sådan nogle kombinationsmodeller, som vi ikke rigtig ser en konkret beskrivelse af. Så nu er vi i gang med at finde ud af, hvordan det skal fortolkes,” siger Maja Horst.

På humaniora tror jeg ikke, den tillægsaftale er nok, selv om det giver noget mere fleksibilitet

Eva Silberschmidt Viala, prodekan for uddannelse på KU HUM

Det samme er man på KU HUM, hvor Eva Silberschmidt Viala ville hilse det varmt velkommen, hvis man kunne lave 1+2-erhvervskandidatuddannelsen.

”Hvis de studerende kunne læse det første år sammen med de ordinære kandidatstuderende, ville det både give mulighed for sammenlæsning og måske også bedre tid til, at de studerende kan finde et samarbejde med en arbejdsgiver, frem for at det skal ske i den korte overgang mellem bachelor og kandidat,” siger hun.

Mål er stadig urealistiske

Ifølge aftalen om kandidatreformen er det humaniora og samfundsvidenskab, der skal omlægge den største andel af deres uddannelser til kandidatuddannelser – henholdsvis 35 og 40 procent. Men ifølge Kandidatudvalgets rapport er det netop de to områder, der har sværest ved at omlægge til erhvervskandidater.

Det kan derfor paradoksalt nok vise sig, at de to hovedområder, der har sværest ved at leve op til reformens mål, ikke får den hjælp, der ligger i muligheden for 1+2-ordninger.

Eva Silberschmidt Viala ser da heller ikke den nye tillægsaftale som en afgørende faktor, der pludselig gør den politiske ambition om 20 procent erhvervskandidater i 2032 meget realistisk.

”Vi står fortsat overfor en vanskelig opgavemen vi går ind i det, og vi prøver at undersøge mulighederne for at indløse de ambitioner, der er. Men på humaniora tror jeg ikke, den tillægsaftale er nok, selv om det giver noget mere fleksibilitet.”

Ikke mange HUM-erhvervskandidater

Tillægsaftalens uklarhed er medvirkende årsag til, at flere universiteter stadig ikke har fremlagt konkrete planer for, hvilke uddannelser man vil omlægge til erhvervskandidatuddannelser.

”På KU har vi valgt at tage os tid og lade alle brikker falde på plads. Vi har en skitse til, hvor vi vil udvikle korte kandidatuddannelser. Men i forhold til erhvervskandidatuddannelser har vi afventet, hvad mulighederne egentlig er,” siger Eva Silberschmidt Viala, der dog forventer, at man omkring 1. februar, hvor studiesøgningen officielt åbner, kan give et klart overblik over, hvad BA-studerende får retskrav til.

På AU har der siden efteråret været flere høringsrunder om en helhedsplan for, hvilke kandidatuddannelser der i fremtiden skal udbydes på det humanistiske fakultet. Der kommer en udmelding i begyndelsen af februar og en endelig vedtagelse i slutningen af måneden, siger Maja Horst.

”Men institutionsindmeldingen fra AU til ministeriet skal jo først laves inden sommerferien, så principielt kan tingene rykke sig indtil da afhængigt af, hvad vi får at vide om, hvordan erhvervskandidatmodellerne faktisk bliver,” siger hun.

Hun forventer uanset, at ”langt de fleste” af de 24 procent kandidatomlægninger, AU HUM skal levere, bliver til korte kandidatuddannelser.

I scenariet for fremtidens kandidatlandskab, som Kandidatudvalget beskriver i deres rapport, skal humaniora i 2032 have omlagt 16 procent af sine kandidatuddannelser til erhvervskandidatuddannelser og 20 procent til korte kandidatuddannelser. For samfundsvidenskab er tallene henholdsvis 13 og 28 (se tabel).

(Kilde: Fremtidens Kandidatlandskab (Kandidatudvalget, nov. 24)