»En gold rangering er meningsløs«

Den politiske aftale om ungdomsuddannelserne annoncerer en revision af syvtrinsskalaen. Jeg håber, at vi denne gang kan tage fat på de grundlæggende udfordringer – og ikke bare fokusere på talrækkefølgen, fx springene omkring syv.

Hovedproblemet ved syvtrinsskalaen er, at den i praksis er arbitrært normrelateret. Altså at den ikke gør andet end at rangere de studerendes præstationer. Pejlemærket er det fejlfrie tolvtal, og det hjælper os ikke i den praktiske karaktergivning.

En meningsfuld karakterskala tager udgangspunkt i det niveau, vi mener, at alle studerende skal kunne opnå i en given uddannelsesaktivitet (hvis de deltager i de aktiviteter, vi stiller til rådighed). Lad os kalde karakteren for dette niveau A – og dem, der slet ikke når dette niveau, og derfor skal til eksamen igen, får karakteren 0.

Ved nogle eksamener vil det være relevant at have flere karakterer. Så kunne man give karakteren F til studerende, der med stort overblik har tilegnet sig stoffet på særligt gode måder. Og man kunne give X for det, der – inden for fagligheden – demonstrerer en meget høj grad af selvstændighed og kreativitet.

Hvis studerende skal have en bestået karakter for præstationer, der ikke kan give et A, skal niveauerne for disse beskrives. Fx at den studerende kan udføre noget, men mangler en samlende grundforståelse – eller at den studerende forstår grundprincipper, men misser en større kompleksitet. Det vil være meget forskelligt fra fag til fag, fra eksamen til eksamen, fra uddannelse til uddannelse, og det må beskrives konkret.

»Men Olav,« spørger en prorektor måske, »hvordan kan vi bruge din skala til at optage studerende med? Det er jo dårligt nok en skala!« Og det vil hun have ret i. Mit svar er, at hvis skalaen bare skal bruges til at sortere med, så kan man nøjes med at rangordne de studerende.

En karakterskala, der blot er en gold rangering, er meningsløs – på universitetet såvel som andre steder. En karakter skal sige noget om, hvor meget man kan og ved om det fag, man er blevet eksamineret i. Om man er bedre eller dårligere end andre, er ligegyldigt.

At en rangering kan være nyttig i optagelsessystemet til de videregående uddannelser, må ikke forhindre, at vi får et karaktersystem, der er fagligt meningsfuldt – særligt når der er så mange erkendte problemer i det nuværende optagelsessystems rene fokus på rangering, at det skriger på revision.

Lad os få en karakterskala, der skaber fokus på faglighed, og som ikke medvirker til at gøre uddannelse til en konkurrence mod de medstuderende.