Fortsatte nedskæringer på universiteterne koster på velstanden

Der har i de senere år været en række uddannelsespolitiske tiltag, der søger at tilpasse universiteterne til hvad der betragtes som samfundets behov. Det er sket ved at begrænse tilgangen til universitetsuddannelserne, for derved at flytte studerende mod erhvervsskolerne og professionsuddannelserne, og ved at en større del af universiteternes optag flyttet over på specielt tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvor der er mangel på kandidater. Dansk Magisterforening vil gerne stille spørgsmål ved det rationelle ved at fortsætte denne politik.

For både bachelorer og kandidater er væksten i optaget på universiteterne stoppet, og der er nu et svagt fald.  Med vedtagelsen af yderligere en 8% reduktion i bacheloroptaget med ’Reform af universitetsuddannelserne i Danmark’ fra 2023 vil det fald blive forstærket. Med den kraftige dimensionering der har været af uddannelser med høj dimittendledighed, vil fortsatte krav om reduktioner meget let komme til at ramme uddannelser, hvor der er god efterspørgsel, specielt i betragtning af, at en stor del af universiteternes optag efterhånden sker på uddannelsesområder med stor efterspørgsel.

Ændringer i optaget på universiteterne

På bachelorområdet er der sket store forandringer. Tidligere var humaniora det næststørste område, men efter at optaget på HUM er reduceret med 21%, er den plads nu indtaget af TEK området, hvor optaget næsten er fordoblet fra 2010 til 2022. Også SUND har haft en betydelig fremgang, blandt andet drevet af øget optag på medicinuddannelserne, bl.a. på baggrund af, at der i 2010 blev oprettet en ny medicinuddannelse på

Aalborg Universitet, først med 50 pladser, nu med 179. TEK og SUND er områder, der i høj grad leverer arbejdskraft til erhvervslivet (TEK) og velfærdsområdet (SUND).

På kandidatområdet, hvor der desværre ikke for hele perioden er en opdeling af TEK og NAT, er det igen HUM, der er blevet beskåret, mens TEK-NAT og især SUND har haft stor fremgang. Fremgangen på 88% på SUND er væsentligt større end fremgangen på bachelorområdet. At det er muligt skyldes, at SUND er et af de områder, hvor forestillingen om livslang læring, hvor det er muligt at skifte spor og videreuddanne sig efter at man er kommet på arbejdsmarkedet, er gældende. På SUND er 15% af optaget på kandidatdelen ikke universitetsbachelorer, heraf f.eks.  mange sygeplejersker på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. På de ret nye erhvervskandidat uddannelser på SUND var medianalderen ved optaget omkring 40 år 2019 – 2022.

Alle disse ændringer i optagelsesmønstrene er endnu ikke slået igennem i kandidatproduktionen: Den afspejler jo optaget som det så ud for flere år siden! De ændringer der er på vej i universiteternes kandidatproduktion er tilsyneladende heller ikke slået igennem i offentligheden. Ifølge Signe Løntoft, Altinget (7.3) er virkeligheden at ’arbejdsgiverne mangler stort set alle andre medarbejdergrupper end akademikere’. Det udsagn er der nu sikkert en del IT-virksomheder, ingeniørvirksomheder og sygehuse, der ikke vil være helt enige i. En analyse fra IRIS-group fra 2021 viser således, at der i 2030 forventes en mangel på 16.000 kandidater inden for samfundsfag og 13.000 inden for ingeniør, teknik og IT. Undersøgelsen viser også, at der vil være mangel på både håndværkere og sundhedspersonale.

Økonomiske og sociale konsekvenser

De fortsatte nedskæringer på universitetsområdet risikerer på sigt at have en række negative samfundsmæssige konsekvenser. De økonomiske vismænd behandler i deres rapporter om produktivitet fra 2023 og 2024 den vedtagne reform af universitetsuddannelserne. Reformen medfører en yderligere reduktion af bacheloroptaget på 8% fra 2025, og at der fra 2032 kun vil kunne optages 70% på ordinære kandidatuddannelser på 2 år eller mere, resten skal ske på de nye forkortede kandidatuddannelser eller på erhvervskandidatuddannelser.

Om begrænsningerne i bacheloroptaget hedder der: ’Med de normale regneprincipper vil den foreslåede reduktion af optaget på bacheloruddannelser reducere velstanden med 13 mia. kr. årligt på sigt, jf. Finansministeriet’ (rapport 2024). Om omlægningen til kortere kandidatuddannelser hedder det ’Et lavere uddannelsesniveau vil alt andet lige mindske produktiviteten.   ………  Da det samtidigt er en stor del af en ungdomsårgang, som vil blive påvirket på sigt, er der risiko for, at produktivitetstabet forbundet med forkortelserne bliver stort ’ (rapport 2023).

Ud over negative økonomiske konsekvenser risikerer den fortsatte begrænsning af tilgangen til universiteterne at øge den sociale ulighed. Med færre pladser vil kampen om pladserne blive hårdere, og vi har endnu ikke set et optagelsessystem, der ikke favoriserer unge fra ressourcestærke familier. 

Debatten om hvordan der sikres flere håndværkere og professionsbachelorer trænger til at blive nuanceret, så der ikke bliver for mange følgeomkostninger af de trufne beslutninger.