Manden, der smeltede sammen med teknologien
Henrik Moltke. Viden- og tech-korrespondent, vært på Prompt, DR. MA i journalistik ved Goldsmiths, University of London, Bachelor i litteratur og retorik ved Københavns Universitet. Tidligere redaktør, Altinget Digital og Forskning og undersøgende reporter, New York Times.
Henrik Moltke var skeptisk, men er i dag nærmest smeltet sammen med den generative kunstige intelligens. Han skal dog hele tiden være opmærksom på ikke at miste kontrollen i forholdet til teknologien.
Da ChatGPT i november 2022 brød gennem lydmuren, og den generative AI blev tilgængelig for alle med en internetforbindelse, var DR’s viden- og tech-korrespondent, Henrik Moltke, skeptisk.
I dag har han indledt et professionelt partnerskab med teknologien, der skaber lige dele fascination og frygt.
“Som vært på en podcast om AI og husets techkorrespondent, har jeg det sidste halvandet år brugt AI-værktøjer meget, og føler, at jeg på den ene side er smeltet sammen med dem. På den anden side er jeg smerteligt opmærksom på de risici, det er forbundet med, for eksempel for at lave fejl, når det går stærkt. Det har nogle klare fordele, fordi jeg til nogle typer opgaver er blevet hurtigere og mere præcis. Men jeg skal hele tiden være ekstra obs på de helt klare faldgruber, der findes,” siger han.
Hvad er det for faldgruber?
“Især når man bruger værktøjerne på dansk, havde de tidligere en tendens til at hallucinere helt vildt – altså at opfinde ting, eller direkte lyve. Det gør de stadigvæk, men det er blevet mindre tydeligt og grelt. Men efterhånden som man lærer at forstå at bruge dem, kan man tøjle dem,” siger Henrik Moltke.
Men ingen er perfekte. Eller har svarene på alt. Heller ikke Henrik Moltke, der nok er en af de mennesker i Danmark, der er længst fremme, når det gælder at dække og bruge generativ AI journalistisk.
Som mangeårig undersøgende journalist, korrespondent og radiovært på Prompt har han fokuseret på både teknologiens muligheder, men også de risici, de bagvedliggende algoritmer og teknologier udsætter os for.
Alligevel griber han ofte sig selv i at sænke paraderne og blive offer for såkaldt automations-bias – altså en tendens til at overlade styringen til AI-værktøjerne, ligesom når man bruger Google Maps i stedet for selv at finde vej selv.
Altså en slags tilstand, hvor grænserne mellem maskiner og mennesker er udvisket. I denne tilstand er det store spørgsmål, hvem der har magten - mennesket eller maskinen.
Du siger, at du er smeltet sammen med teknologien. Er du bange for at miste kontrollen?
“Der er risiko for automations-bias, hvor vi bliver for afhængige af AI. Jeg skal, især når jeg prøver at være med helt fremme, også med at bruge dem journalistisk, være særligt opmærksom på, at jeg ikke overlader styringen til værktøjerne,” siger Henrik Moltke.
Han fortsætter:
“En typisk opgave for mig er at sætte mig ind i et emne på kort tid, for eksempel ved at læse artikler fra internationale medier og kildemateriale, jeg ikke har chancen for at nå igennem. Med AI kan jeg hurtigt få et overblik og gennemgå det og få et ret præcist referat, der fokuserer på det, jeg beder om. Jeg bruger AI som støtte til mine analyser. Men det ville jeg aldrig gøre, hvis jeg ikke havde tyve års erfaring og en stor grundviden. Jeg har fanget mange fejl, der kunne være sluppet igennem, hvis jeg stolede for meget på værktøjet, når jeg sad kort inden en live-optræden. Det holder mig på dupperne, fordi det har været tæt på et par gange,” indrømmer Henrik Moltke.
"En stor del af at arbejde med AI er at justere brugen og løbende opdage nye faldgruber. Teknologien skifter hele tiden, og det kræver, at man tilpasser sig og lærer, hvordan man udnytter den optimalt"
Bekymret for fagligheden
AI er i dag en integreret del af Henrik Moltkes arbejde. Der findes stort set ikke en proces, som ikke er påvirket af teknologien. Overordnet har de seneste års tech-revolution betydet, at han i dag kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger langt hurtigere end tidligere - og derefter give sit eget analytiske touch på en sag.
“Hvis der er opgaver, som jeg ikke har super meget lyst til, bruger jeg AI til at sparke processen i gang. Det er hele tiden en ping-pong-proces mellem mig og AI, hvor jeg ser det mere som en sparringspartner end et værktøj, der skal levere færdigt output,” siger Henrik Moltke og fortsætter:
“For mig er AI et fantastisk redskab til sparring og feedback. Jeg eksperimenterer løbende med at bruge AI til dele af min arbejdsproces, og jeg tror, at de fleste kan få gavn af det. Det handler ikke om at miste kontrollen, men om at få værdi ud af teknologien og bruge den som inspiration og en hjælp til at skabe noget endnu bedre.”
I en ny undersøgelse fra DM Kommunikation mener 50 procent af respondenterne, at AI 'minimerer modtagernes troværdighed over for kommunikationsindhold.'
51 procent af respondenterne mener, at AI 'risikerer at skabe dårligere kommunikation, fordi teksterne ikke er af tilstrækkelig kvalitet.’
Bekymringen for, at teknologien vil trætte modtagerne, fordi de vil blive bombarderet med automatiseret kommunikation - og at teknologien bliver opfattet som et mirakelmiddel i ledelsen, fylder blandt kommunikatører. 63 procent af respondenterne er således “helt enige” eller “enige” i, at “AI risikerer at påvirke kommunikationsfaget i en negativ retning ved for eksempel at reducere autenticitet.”
18 procent angiver, at de bruger teknologien dagligt til tekstopgaver, mens 11 procent bruger den dagligt til oversættelse.
Netop tekstopgaver og oversættelser er de områder, hvor den kunstige intelligens fylder mest.
K-folks motivation for at bruge AI er blandt andet, at det er tidsbesparende, at det giver følelsen af, at man følger med udviklingen, og at teknologien giver faglig sparring.
Og undersøgelsen viser også, at optimismen lever - trods bekymringen for fagligheden. 70 procent er optimistiske “omkring AI og de muligheder, det åbner for kommunikationsbranchen.”
Henrik Moltke mener, at undersøgelsen indikerer, at mange i kommunikationsbranchen er i en brydningstid, hvor nogle allerede bruger AI og kan se fordelene ved teknologien, mens andre er bekymrede for, at teknologien overtager for meget.
Han fremhæver, at svarene afspejler en blanding af frygt og optimisme. Der er en bekymring for, at output kan blive for generisk og mangle personlighed, men samtidig kan mange se, at AI kan optimere deres arbejde og gøre dem mere effektive.
"Folk er på samme tid begyndt at bruge AI og kan se fordelene, men der er også en bekymring for automationsbias – frygten for, at teknologien overtager og skriver for en," siger Henrik Moltke.
En overgangsperiode
Han nævner også, at mange respondenter måske undervurderer, hvor ofte de allerede bruger AI i deres daglige arbejde, for eksempel i funktioner som stavekontrol, autocomplete eller Google Translate.
"Jeg tror faktisk at mange af dem, der siger, de ikke bruger AI, alligevel gør det. Men det er klart, at mange stadig er i tvivl om, hvordan de bedst skal bruge de her store sprogmodeller og generativ AI. Jeg tror, vi vil se flere i kommunikationsbranchen tage AI til sig som et supplement, der giver dem en redigerende rolle frem for at overlade alt til teknologien."
Er du selv bekymret for, at AI vil overtage dit job?
“Nej, tværtimod føler jeg mig mere relevant. AI kan understøtte nogle rutineopgaver, men AI kan ikke lave unikt journalistisk indhold, der kræver menneskelige forbindelser, den er elendig til at “læse rummet” og mangler erfaring og visdom. Der vil altid være brug for journalister og kommunikatører, der kan sikre, at det, der kommer ud, har alt det, som AI’en ikke kan tilbyde,” siger Henrik Moltke.
Han forklarer videre, at han prøver at være bevidst om ikke at overlade for meget til værktøjerne og bevare styringen selv.
“En stor del af det at arbejde med AI er at justere brugen og løbende opdage nye faldgruber. Teknologien skifter hele tiden, og det kræver, at man hele tiden tilpasser sig og lærer, hvordan man udnytter den optimalt,” siger han.
Hvad tænker du om AI's betydning for den generelle udvikling i kommunikationsbranchen?
“Kommunikationsbranchen står midt i en overgang, hvor en del har taget AI til sig, mens andre stadig er bekymrede. Fordi generativ AI på samme tid er så god til at producere overbevisende, men fejlagtig information, men samtidig er stærk til at give feedback, versionere, justere og så videre, vil teknologien blive ved med at forandre faget. Hvis man nægter at forholde sig til den, vil man nok ikke miste sit job til AI, men måske kommer der en kollega, som også bruger AI effektivt og snupper det,” siger Henrik Moltke.
Han fortsætter:
“AI vil blive ved med at udvikle sig, og vi kommer ikke til at putte tandpastaen tilbage i tuben. Det handler om at finde en balance og bruge AI som et supplement, der kan gøre vores arbejde lettere, uden at det overtager. En af grundene til at jeg er så fascineret, er at jeg prøver at tøjle de kræfter, det har. Hvis man kan finde ud af at bruge det som en del af sin arbejdsproces, kan AI være en enorm ressource.”
Henrik Moltkes AI-favoritter
1. Perplexity er min foretrukne kombination af en søgemaskine og AI, jeg stiller spørgsmål, da den er stærk til opdaterede, faktuelle søgninger med kildehenvisninger, jeg kan tjekke.
2. Claude fra Anthropic er stærk til at understøtte skriveopgaver, og jeg bruger den ofte til at crunche rapporter og videnskabelige papers, og som analyseværktøj.
3. ChatGPT er også med i top tre, men jeg bruger den mindre end de andre to. Jeg tester ofte værktøjerne mod hinanden for at få det bedste resultat, og skifter hele tiden mellem dem, afhængigt af opgaven og hvilke underliggende modeller der fungerer bedst lige nu.
Fire gode råd
1. Hold dig opdateret på teknologiens udvikling
"AI-værktøjer udvikler sig hurtigt, og det er vigtigt hele tiden at justere, hvilke værktøjer du bruger, og hvordan du bruger dem, så du får mest muligt ud af den nyeste teknologi."
2. Obs på automationsbias
"Man skal være forsigtig med at blive for afhængig af AI, så man ikke overlader for meget af styringen til teknologien. Det er vigtigt at være den, der holder styringen og bruger AI som et redskab, ikke en beslutningstager."
3. Eksperimentér
"Kommunikationsbranchen er det mest oplagte sted at bruge AI, og alle kommunikatører kan med fordel eksperimentere med forskellige værktøjer for at finde dem, der bedst understøtter ens arbejde og stil."
4. Levende output
"AI kan hurtigt føre til ensartede tekster, så sørg for altid at tilføje dine egne unikke indsigter og den menneskelige nuance, som AI ikke kan levere. Husk, at AI har ikke menneskelige følelser - generativ AI er i virkeligheden bare en sandsynligheds-beregning på, hvilke ord, der skal følge hinanden."
