Lang opgaveliste? Sådan får du jobbet alligevel

”Dine ansvarsområder bliver at skrive artikler, opdatere hjemmesiden, arbejde med SEO, skrive pressemeddelelser, rådgive ledelsen om kommunikationsstrategi, undervise kollegaer i AI, udvikle kurser og lave kaffe til teammøderne”

I mange opslag som kommunikatør er opgavelisten så omfattende, at man næsten kan være i tvivl, om der er tale om én enkelt stilling eller om tre eller fire. Vi støder ofte på lange lister af op til 10-12 forskellige opgaver og ansvarsområder i jobopslag – og det er ikke engang de værste.

Vores seneste undersøgelse af kommunikationsfaget, K-fagsundersøgelsen, peger på, at det ikke bare gælder jobopslagene. DM Kommunikations medlemmer har i dag i gennemsnit 8,3 forskellige opgaver eller ansvarsområder - det er steget fra 6,7 i 2019. 

Så det er ikke usædvanligt, at den samme medarbejder er ’ekspert indenfor hjemmeside, sociale medier, pressehåndtering, marketing og rådgivning’. Kommunikatører er blæksprutter i de fleste virksomheder, som løfter en lang række forskelligartede opgaver – hvilket måske er en af grundene til, at branchen er vokset så stor som den er!

Dog bør man ikke lade sig skræmme af de mange opgaver, når man kigger på de lange lister i en jobsøgningssituation. 
Og her er 4 grunde til hvorfor:

Opgaverne er prioriteret forskelligt

Bare fordi der er en lang liste af arbejdsopgaver, betyder ikke, at du hver uge vil skulle jonglere de mange opgaver. Vi hrar stødt på jobopslag, hvor et ønske om ’konferenceerfaring’ dækkede over én årlig mindre konference, eller hvor et ønske om erfaring med hjemmesider dækkede over én arbejdsgang, som måske tog 5 minutter om ugen. Og andre, hvor en opgave som ’ansvarlig for sociale medier’ måske stod som opgave nummer 5 af 9, men i virkeligheden var den opgave som fyldte mest i stillingen.
Det er af samme årsag altid en god idé at ringe på et stillingsopslag og få afklaret prioriteten i opgaverne: Hvad fylder mest, hvad vil være kerneopgaven den første måned, og så videre. Det betyder også, at du allerede i ansøgningen kan lægge vægt på de opgaver, som er prioriteret i stillingen.

Du skal ikke være ekspert i det hele med det samme

Man plejer klassisk at sige, at den liste, der lægges op af arbejdsgiver, er en liste af kompetencer, som virksomheden kunne ønske sig i deres ideelle kandidat. 
Men i langt de fleste tilfælde lander man på en kandidat, som ikke kan det hele, men som så bliver opkvalificeret til at kunne resten af opgaverne. Man kan sjældent det hele, når man indtræder i en ny stilling, og ofte tager det måneder eller år, før man er helt tryg og erfaren med alle arbejdsgangene. Det betyder også, at der selvfølgelig vil være en længere oplæring og kvalificering. Så tænk ikke, at du skal være ekspert på det hele lige fra starten – det vigtige er at signalere, at du hurtigt vil kunne træde i karakter, lære de ting du er i tvivl om hurtigt, og selvstændigt kunne løfte din del af opgaverne.

Din kernefaglighed støtter op om det hele

Det er vigtigt at huske, at din uddannelse har forberedt dig netop på et arbejdsmarked i udvikling, og til at lære dig de generelle kompetencer som gør, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye og forskelligartede udfordringer. 
Hvis du for eksempel aldrig har skrevet en pressemeddelelse eller en LinkedIn-opdatering, men har skrevet nyhedsbreve eller forskningsartikler, har du evnen til at skrive en vinklet tekst som passer til en bestemt platform – og det er det vigtigste. For det er svært at lære at skrive en god målrettet tekst, men ret hurtigt at sætte sig ind i en ny platform, modtagergruppe eller vinkel. 
Så hvis du har kernefagligheden i orden, og tænker du godt vil kunne løfte en opgave, er det mindre vigtigt om du har bevis for, at du har løst lige præcis den opgave tidligere. Så er opgaven at skrive sig ind i det i din ansøgning, og beskrive, hvordan du kan bruge netop din faglighed til at løse deres opgave.

Du ved det ikke før du prøver!

Vi har mødt mange medlemmer. som måske ikke virkede som den oplagte kandidat på papiret, fordi de manglede en række ’nødvendige’ kompetencer – og de blev alligevel kaldt til samtale og fik jobbet. Måske havde de kompetencer på andre områder, som kunne kompensere. Måske de havde et stærkt personligt match, og det derfor var mindre vigtigt, at de ikke matchede profilen perfekt. 
Så hvis du falder over drømmejobbet, så lad dig ikke skræmme af den lange ønskeliste – du kan alligevel godt være den bedste kandidat til jobbet.