Fra 5 til 4 regioner: Hvad er kommunikationsopgaven?
Vi skal forstå psykologien i forandringsprocesser, siger Helle Petersen, selvstændig kommunikationsforsker og -rådgiver.
Danmark går fra at have fem regioner til fire, når Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver lagt sammen fra 1. januar 2027. Hvilken kommunikationsopgave ligger i det? DM Kommunikation har spurgt Helle Petersen, selvstændig kommunikationsforsker og -rådgiver, som forsker i kommunikation i sundhedsvæsenet.
Hvad er de typiske kommunikationsmæssige udfordringer ved en sammenlægning som den her?
Det er et komplekst felt. Man skal både kommunikere til medarbejdere og borgere, hvoraf nogle er patienter. En udfordring i den interne kommunikation er, at der er følelser i forandringer. Sundhedsvæsnet er kendetegnet ved et engageret personale, og når nogen rokerer rundt i deres kerneopgave, skal de finde ud af, hvad der er op og ned. Det kan være en kæmpe udfordring, hvis personalet mister fokus på kerneopgaven på grund af det følelsesmæssige, for borgerne har ikke lyst til at møde personale i regionerne og på hospitalerne, som selv er følelsesmæssigt stressede.
Hvad kan være en god intern kommunikationsstrategi i en opgave som denne?
Du kommer ingen vegne med din kommunikationsfaglighed alene. Min forskning viser, at ved større forandringsprocesser skal vi bruge organisationspsykologien og kombinere den med strategisk kommunikation. Noget, der fungerer godt, er at bruge en Cen/Lok-strategi, hvor den centrale kommunikation fra topledelsen og kommunikationsafdelingen er i tæt samspil med den lokale lederkommunikation. Mellemlederne skal prioriteres og involveres, så de ved mere end det, medarbejderne kan læse på intranettet. Derudover er det vigtigt, at lederne lytter lige så meget som de taler. Der er brug for plads til at sige farvel til det gamle og til at snakke om bekymringer og frustrationer, også selvom ledelsen måske tripper for at implementere det nye.
Hvad skal man være opmærksom på, når man kommunikerer til målgruppen for Region Østdanmark?
Målgruppen er jo meget bred, så man kan aldrig ramme alle med en kampagne. Man skal derfor prioritere, og så få kommunikationen ud i de miljøer, hvor forandringen skal ske ved at inddrage dem, der kender målgruppen der.
Hvad kan man gøre i sin kommunikationsstrategi for at imødekomme bekymring hos borgerne?
Vær transparent og fortæl løbende, hvad der sker. Husk at skelne mellem ’push/pull’. Noget skal folk have at vide, og andet er til de særligt opsøgende. En god idé er også at overveje, hvorhenne man kommunikerer visionen, fortællingen og tidslinjen.
Når det kommer til patienter, skal der være fokus på at være i det uvisse. Som patient har man måske spørgsmål eller bekymringer. Dem skal medarbejderne som ambassadører kunne håndtere på en åben og støttende måde, selvom de ikke har alle svar.
Har du tidligere eksempler på lignende store sager, som blev kommunikeret godt?
Falck’ håndterede en massiv organisationsændring under covid-19 ret så forbilledligt ved at bruge ’Cen/Lok’-strategien. Ved at klæde mellemlederne godt på og skabe rum, hvor de kunne snakke om svære ting, lykkedes de faktisk med at få fremgang i målinger af medarbejdertillid og -tilfredshed.”