Er du også blevet noget så prompt-skuffet?

PROBLEMET:

Vi har alle prøvet det. Begejstret og forventningsfulde skriver vi en prompt og bliver noget så grueligt prompt-skuffet. Resultatet er alt andet end det, vi ønskede og drømte om. Det er forkert og kunstigt. Det er skrevet i et sprog og med en stemme, som slet ikke er os. Hvad vi får tilbage, er en uhyggelig Frankenstein-tekst, hverken død eller levende. 

Jo mere vi prompter, jo mere skuffede bliver vi. Skuffelsen bliver større og voldsommere af al den automatiske hjælpsomhed. Den hjælpsomme AI er som en genial Michael Laudrup-fodboldspiller, som kan sit ord-dribleri men bare aldrig scorer et mål og vinder kampen.

Altid venlig og beredvillig prøver den kære robot igen og igen, men når aldrig i mål med den fuldtræffer af en tekst, vi gik og drømte om. 
Det mest forfærdelige er, at der er ingen vej tilbage. Når vi har oplevet teksttrylleriet, kan vi aldrig gå tilbage til den slidsomme gamle måde at skrive en tekst på. Ofte tager den møjsommelige AI omskrivning længere tid, end hvis vi selv havde skrevet teksten fra start til slut på den gamle måde. Vi sidder med et kaotisk klippe-klistre-arbejde, hvor vi må gå på kompromis, fordi vi har mistet overblikket. 

Summen er et sammensurium af dårlig tekst. Vi får ikke samlet op og gjort pillearbejdet med at indsætte de små guldkorn, for det er et puslespil, som slet ikke er noget for os mennesker. Puslespillet har alt for mange brikker for vores hjerne og hukommelse, fordi kun en computer kan overskue alle disse muligheder og kombinationer i uendelig potens og uendelig genskabelse.

Det værste af det hele er, at problemet er uløseligt og kategorisk. Skuffelsen er dybtfølt, fordi den udspringer af dybe og uløselige modsætninger mellem os og maskinen. Vi k-folk får vores løn for at skrive noget, som er værd at læse. Noget som er over gennemsnittet og bygger på vores mangeårige dybe viden om et bestemt fagområde. Vi har en personlig skrivestil og et ræsonnement. Når alt lykkes, kan vi skrive noget, som er originalt og personligt, uden at det bliver privat. Noget som andre mennesker gider bruge deres tid på, slet og ret, fordi det er godt.

Lige omvendt forholder det sig med AI. 

Den er matematisk beregnet til at komme med det mest banale og gennemsnitlige indhold. Altså indhold enhver kan skrive, fordi det matematisk er gennemsnittet af, hvad alle andre allerede har skrevet. Det er pr definition ikke noget, som er værd at læse, fordi det er upersonligt og gennemsnitligt. Her er altså en kæmpe konflikt mellem k-folkets forældede læseværdige opgave og systemets banale opgave med at skrive det læseværdige. 

AI demokratiserer skrivekompetencerne, så der ikke længere er nogen adgangsbarriere og forhindringer for at skrive en tekst eller for den sags skyld en bog. Amazon har ganske illustrativt forbudt folk at sende mere end én bog ind om dagen til deres publiceringsplatform, fordi den er ved at drukne i AI-spam "bøger".

Pointen er, at AI løfter bundniveauet for dem, som overhovedet ikke kan skrive, men på ingen måde gør gode skribenter bedre. Blot mere dovne. 

Vi k-folk tilhører typisk den gruppe, der risikerer at tabe mere end vi vinder på AI.  

Problemet forstærkes af, at mange kommunikationsfolk ikke mestrer promptkunsten. Vi falder alt for ofte i den fælde at skrive hurtige, overfladiske prompter, uden den minutiøse detaljegrad, som er sprogmodellernes sprog. Dette viser sig typisk i prompts, der mangler selv de mest grundlæggende elementer i prompt-grammatikken: En klar definition af rolle, handling og mål. I stedet skrives prompterne intuitivt og uovervejet. Det svarer til at tale et sprog, uden at kende dets grammatik. 

LØSNINGEN:

Løsningen er lige så klassisk som problemet er nyt og moderne. Pointen er, at AI ikke skal skrive din tekst, men hjælpe dig til at skrive og tænke bedre. Det betyder helt konkret, at du altid skriver første udkast til teksten. Kun på den måde kan du sikre dig, at dine tanker bliver udgangspunktet.  

Det kræver, at man forstår skriveprocessen som et samarbejde mellem robot og menneske. Samarbejdet kræver, at du gør flere ting. For det første skal du faktatjekke alt. AI har en evne til at lyve med stor overbevisning, og faktafejl kan være dybt skadelige for din troværdighed som skribent og ikke mindst den organisation, du typisk skriver for og om. 

AI'en lyver ikke blot, men er også en gigantisk klichemaskine, som med matematisk statistisk præcision skriver de mest slidte og døde formuleringer. Moralen er med Orwells ord at udrense alle de ord, som du ser i alle andres tekster alt for ofte.

Når du har renset teksten, skal du gøre den til din tekst. Se den som et skelet, som du nu giver krop og form med dine personlige formuleringer, sansninger og tænksomme iagttagelser. Her træder du i karakter som skribent med stort S. 

Endelig kommer den afsluttende finpudsningsfase, hvor du får din menneskelige stemme ind i hele teksten, så den fra A til Z virker som skrevet af et menneske.

Det er også i denne finjustering, at du sikrer dig, at teksten er 100% on brand. 

Når du har fået styr på din AI-skriveproces, kan du gå i detaljer med, hvordan du skriver sammen med din AI om dine skriverier. En stor del af skuffelsen skyldes nemlig dårlig prompting. Ved blot at følge simple greb og regler for god prompting, kan resultatet blive markant bedre. 
Nøglen til den gode prompt er at skrive langt mere udførligt og struktureret, så netop en computer kan forstå det. Udfordringen er, at vi i menneskelig kommunikation tager konteksten for givet og derfor ofte skriver og taler for indforstået, fordi konteksten skaber forståelsen. Lige omvendt forholder det sig med AI-robotten. Den er i udgangspunktet kontekstløs. Her er altså et kæmpe behov for meget udførligt at beskrive konteksten og selve opgaven og det ønskede slutresultat så detaljeret som overhovedet muligt.

Bed gerne robotten fortælle, hvad den allerede ved om emnet, og få dette med ind i din prompt. Få også robotten til at tænke med og forbedre din prompt ved direkte at bede den komme med bud på, hvordan den ville prompte sig selv. Det handler altså om at lære sig selv at tale promptsproget og etablere en metaforståelse af, hvad den gode og rette prompt er i dialog med den hjælpsomme robot. Gerne med en vis vedholdenhed, hvor man ikke stopper med den første og bedste prompt, men netop ser det som en møjsommelig fintuningsproces af promptjustering efter promptjustering - måske 5 til 7 gange før man er tilfreds med resultatet.

Skuffelsen forsvinder dog ikke blot ved bedre prompting. Vigtigt er også det data, som AI er trænet på - jo mere og jo mere originalt indhold fra dig og din organisation, jo bedre. Man får altså bedre resultater ved at bygge sine egne sprogmodeller med egne data. Helt ideelt bør man opbygge en virtuel tvillingeredaktør, som er trænet på alle ens tekster og derfor bedre kan ramme og udtrykke ens unikke skrivestil.

Det er ganske simpelt i dag at bygge op i de mest brugte AI-chatbots.
Her er der dog ingen magiske løsninger, men måske kan skuffelsen blive en smule mindre. Ikke mindst når du nu ved lidt mere om hvorfor og hvordan du bliver skuffet. Hvis man spørger AI selv, er svaret: “Folk bliver ofte skuffet over AI-tekster, fordi de kan mangle den menneskelige dybde, nuance og emotionelle autenticitet, som vi naturligt forventer i skriftlig kommunikation”. Det er et skuffende svar. Hvorfor og hvad du gør for et komme med et bedre svar. Det er opgaven og svaret at skrive med alt det, som er dig og kun dig.