Universiteterne optager færre studerende – også på STEM: Flere giver dimensioneringen skylden

Universiteterne har i år optaget 25.523 bachelorstuderende mod 26.538 sidste år, altså 1.015 færre.

Det svarer til et fald på fire procent. Samtidig falder optaget på STEM-uddannelser med to procent og på IT-uddannelser med ni procent, viser de nationale optagelsestal fra Den Koordinerede Tilmelding. 

Samlet har 10.275 kvalificerede ansøgere fået afvist deres ansøgning og er ikke blevet optaget på nogen af deres prioriteter, selvom de opfylder adgangskravene.

Det sker, selv om netop tekniske, naturvidenskabelige og digitale kompetencer i flere år har haft høj politisk bevågenhed.

På Aarhus Universitet, hvor optaget falder med 9,1 procent, peger universitetet direkte på sektordimensioneringen som forklaring.

Universitetet skriver, at faldet primært skyldes færre udbudte studiepladser, og at adgangskvotienterne er steget på 36 uddannelser.

På den engelsksprogede uddannelse Computer Science kan AU ifølge universitetet tilbyde optag til 27 ud af 350 kvalificerede ansøgere. På bacheloruddannelserne til civilingeniør må universitetet afvise 38 procent af de kvalificerede ansøgere.

“Det er ikke overraskende, at adgangskvotienterne stiger, når der er færre studiepladser. Men det er problematisk, at kvotienterne bliver ekstremt høje inden for områder, hvor samfundet skriger på arbejdskraft – og hvor vi også må afvise så mange kvalificerede ansøgere,” siger Berit Eika, prorektor ved Aarhus Universitet.

På DTU er optaget steget, men universitetet vil gerne uddanne flere ingeniører. Ifølge DTU er det politiske begrænsninger på studiepladserne, der holder optaget på civilingeniøruddannelserne nede, selv om virksomhederne efterspørger tekniske kompetencer.

“Vi står i en situation, hvor samfundet efterspørger flere ingeniører, og hvor virksomhederne mangler teknisk kompetence. Samtidig kan vi se, at de unge gerne vil løse de udfordringer, vi alle sammen står over for, og faktisk søger mod præcis de uddannelser, som erhvervslivet og samfundet efterspørger kandidater fra. Jeg må indrømme, at det bliver tiltagende svært at forklare, hvorfor vi må afvise så mange kvalificerede ansøgere til DTU’s civilingeniøruddannelser,” siger Lars D. Christoffersen, dekan for uddannelser og studiemiljø på DTU.

Størst fald på dimensionerede STEM- og IT-uddannelser

Faldet på STEM og IT ligger især på de uddannelser, der er omfattet af den ledighedsbaserede dimensionering, der sætter loft over optaget på uddannelser med markant og systematisk overledighed.

Optaget på ikke-ledighedsdimensionerede STEM-uddannelser stiger med én procent, mens optaget på de ledighedsdimensionerede STEM-uddannelser falder med 16 procent. På IT-området er billedet endnu tydeligere: De ikke-ledighedsdimensionerede IT-uddannelser ligger omtrent uændret, mens de ledighedsdimensionerede IT-uddannelser falder med 20 procent. 

Dansk Industri tolker årets optag positivt på de STEM-uddannelser, der ikke er ramt af ledighedsudfordringer. Organisationen fremhæver, at optaget på disse uddannelser stiger med én procent, og kalder det godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft. 

“STEM-fagene har medvind, og det glæder mig meget. Vi står midt i en teknologisk udvikling, hvor virksomhederne får endnu større behov for mennesker, der kan udvikle, forstå og bruge den nye teknologi. Derfor er det godt nyt, at flere optages på de uddannelser, der skal være med til at drive fremtidens arbejdsmarked,” siger Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI. 

DI peger samtidig på, at kandidatreformen fra 2023 har betydet færre studiepladser på universiteterne, også på uddannelser med stor efterspørgsel fra erhvervslivet. Organisationen glæder sig derfor over, at fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal oprettes 2.000 ekstra bachelorpladser, primært inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Faldende optag bekymrer

Dansk Erhverv anlægger en mere bekymret tone. Organisationen hæfter sig ved, at det samlede optag på de videregående uddannelser falder med to procent, og at der er fald i optaget på både samfundsvidenskab og teknisk videnskab, selv om begge områder ifølge Dansk Erhverv er præget af mangel på arbejdskraft. 

“Vores velstand og udvikling afhænger i høj grad af, at vi har en veluddannet befolkning. Derfor følger vi naturligvis optaget på de videregående uddannelser tæt, og det giver panderynker, når optaget falder,” siger Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation i Dansk Erhverv. 

Dansk Erhverv fremhæver særligt CBS, hvor interessen er rekordhøj, men hvor universitetet ifølge organisationen ikke må øge optaget på grund af sektordimensioneringen. 

“Vi kan se, at virksomhederne mangler kandidater fra CBS. Vi kan se, at der er langt flere dygtige unge, som ønsker en uddannelse på CBS, og universiteter siger, at de kan optage flere. Set fra erhvervslivet, er det meget svært at forstå, at man politisk har lavet denne begrænsning,” siger Mads Eriksen Storm. 

Humaniora falder også

På landsplan falder optaget på de humanistiske bacheloruddannelser med otte procent. Optaget på sproguddannelser falder med ni procent.

Brian Arly Jacobsen, lektor ved Københavns Universitet og sektorformand for universitetsområdet i DM, fremhæver i et opslag på LinkedIn, at tusindvis af unge fortsat vælger humanistiske universitetsuddannelser, og at samfundet også har brug for kandidater, der arbejder med sprog, kultur, historie, religion, kunst, litteratur, filosofi, medier og kommunikation.

“Teknologi kan fortælle os, hvad vi kan gøre. Humaniora hjælper os med at forstå, hvorfor vi gør det, og om vi bør gøre det,” skriver Brian Arly Jacobsen.

Også i erhvervslivet er der bekymring over den faldende interesse for sproguddannelserne.

"Europa rykker tættere sammen i disse år. Netop derfor er det vigtigt, at vi også har tysk- og franskkompetencer til rådighed. Det er på høje tid, at vi får vendt den udvikling – det kræver en akut indsats fra politisk side at fastholde de faglige miljøer," siger Mikkel Haarder, chef for videregående uddannelser i DI. 

Aarhus Universitet: Optaget falder langt mere end søgningen

Ifølge de nationale optagelsestal er antallet af optagne på Aarhus Universitet faldet fra 7.436 sidste år til 6.763 i år. Det er et fald på 673 studerende eller 9,1 procent. Til sammenligning falder det samlede antal ansøgninger kun med 1,1 procent, mens antallet af førsteprioritetsansøgere falder med 3,9 procent.

Universitetet peger selv på færre udbudte studiepladser som hovedforklaring. Aarhus Universitet skriver, at sektordimensioneringen betyder, at universitetet samlet set skal reducere optaget med knap ti procent frem mod 2030 på tværs af de fem fakulteter. Samtidig har universitetet, ligesom de øvrige universiteter, skullet skære i engelsksprogede studiepladser.

De færre pladser har ifølge universitetet betydet, at adgangskvotienterne er steget på 36 uddannelser.

AU fremhæver blandt andet Computer Science, hvor universitetet ifølge pressemeddelelsen kan tilbyde optag til 27 ud af 350 kvalificerede ansøgere. På bacheloruddannelserne til civilingeniør må universitetet ifølge AU afvise 38 procent af de kvalificerede ansøgere.

CBS: Søgningen vokser kraftigt, men optaget følger ikke med

På CBS stiger optaget faktisk en smule, men stigningen er meget mindre end væksten i søgningen.

Ifølge de nationale optagelsestal stiger optaget fra 2.915 til 2.975 studerende, svarende til 2,1 procent. Samtidig stiger antallet af ansøgninger fra 18.382 til 22.073. Det er en stigning på 20,1 procent.

Antallet af førsteprioritetsansøgere stiger fra 6.531 til 7.522, svarende til 15,2 procent.

CBS har dermed det største relative pres på studiepladserne blandt de otte universiteter. Der er 2,53 førsteprioritetsansøgere for hver optaget studerende.

Universitetet skriver selv, at interessen for bacheloruddannelserne er historisk stor, men at det ikke har haft mulighed for at tilbyde flere pladser. Årsagen er ifølge CBS sektordimensioneringen, som betyder, at universitetet siden 2024 samlet har måttet reducere antallet af bachelorpladser med 315.

CBS kobler samtidig optaget til erhvervslivets efterspørgsel.

Universitetet, Dansk Erhverv og Djøf står sammen bag alliancen Brug for Business, som argumenterer for, at Danmark får brug for flere kandidater med kompetencer inden for business, økonomi og jura.

“Danmark har brug for mennesker, der kan skabe vækst, eksport og produktivitet, men også for mennesker, der kan forbinde forretningsforståelse med ansvarlighed og samfundsindsigt. Derfor bør vi som samfund uddanne flere, ikke færre, inden for business,” siger Peter Møllgaard, rektor på CBS.

DTU: Optaget stiger, men civilingeniørområdet er stadig begrænset

DTU har en samlet fremgang i optaget fra 2.109 til 2.202 studerende. Det svarer til 4,4 procent.

Samtidig er ansøgertallet kun steget svagt, fra 8.768 til 8.853, mens antallet af førsteprioritetsansøgere er stort set uændret: 3.327 sidste år og 3.326 i år.

Ifølge DTU er det især diplomingeniøruddannelserne, der driver fremgangen. Her har 899 studerende fået tilbudt en studieplads mod 812 sidste år. 

På civilingeniøruddannelserne stiger optaget derimod kun fra 1.297 til 1.303, men det er ikke muligt at øge antallet af studiepladser på grund af de politiske aftaler om udflytning af uddannelsespladser og sektordimensionering, så universitetet må fortsat afvise kvalificerede unge, der gerne vil være ingeniører.

DTU har fået udarbejdet en rapport, som ifølge universitetet viser, at beskæringerne i DTU's bacheloroptag kan koste samfundet op mod en halv milliard kroner årligt.

IT-Universitetet: Tilbagegang trods lyspunkter

IT-Universitetet oplever tilbagegang i både optag og søgning.
Ifølge de nationale optagelsestal falder optaget fra 424 til 412 studerende. Det samlede antal ansøgninger falder fra 1.823 til 1.705, mens antallet af førsteprioritetsansøgere falder fra 577 til 553.

ITU’s egen pressemeddelelse fortæller dog en mere positiv delhistorie.

Universitetet fremhæver, at Softwareudvikling har en stigning på 13 procent i antallet af førsteprioritetsansøgninger, og at fremgangen blandt danske ansøgere er endnu større. På Data Science er antallet af danske ansøgere ifølge universitetet steget med 24 procent.

“I erhvervslivet er der jo fortsat stor mangel på it-specialister,” siger Lene Rehder, studiechef på IT-Universitetet, og peger samtidig på, at debatten om kunstig intelligens ikke nødvendigvis mindsker behovet for it-specialister.

Københavns Universitet: Moderat fald 

Københavns Universitet har et mere afdæmpet fald i optaget fra 6.821 til 6.708 studerende. Det svarer til 1,7 procent. Samtidig falder det samlede antal ansøgninger med 3,5 procent, mens antallet af førsteprioritetsansøgere falder med 4,5 procent.

KU’s egen pressemeddelelse fremhæver, at 79 procent af de optagne er kommet ind på deres førsteprioritet.

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, fremhæver først og fremmest studiestarten og den fortsatte interesse for universitetets uddannelser.

“Verden omkring os forandrer sig med høj hastighed, og jeg er stolt over og glad for, at så mange stadig kan se, at en uddannelse på Københavns Universitet vil ruste dem til at møde fremtidens udfordringer,” siger han.

Presset på uddannelsespladserne er fortsat betydeligt. Med 12.126 førsteprioritetsansøgere til 6.708 optagne har KU 1,81 førsteprioritetsansøgere pr. optaget.

Roskilde Universitet: Det største procentvise fald

Roskilde Universitet har det største procentvise fald blandt de otte universiteter.

Optaget falder fra 1.596 studerende sidste år til 1.395 i år. Det svarer til et fald på 12,6 procent. Samtidig falder det samlede antal ansøgninger med 15 procent, og antallet af førsteprioritetsansøgere falder med 18,1 procent.

Universitetet sætter selv udviklingen i forbindelse med ændringer i uddannelsesudbuddet. RUC har det seneste år arbejdet med at udvikle og tilpasse sit samlede udbud af kandidatuddannelser. 

“Når man lukker eller samler en række uddannelser, er det naturligt, at det for en periode også kan afspejle sig i ansøgertallet,” siger Bitta Nielsen, vicedirektør for uddannelse på Roskilde Universitet.

SDU: Flere ansøgninger, men færre optagne

Ifølge de nationale optagelsestal falder optaget på Syddansk Universitet fra 4.237 til 4.015 studerende. Det svarer til et fald på 5,2 procent. SDU oplyser selv i sin pressemeddelelse, at 4.279 ansøgere har fået tilbudt en studieplads, og at det er 136 færre end sidste år. 

Forskerforum har valgt at benytte de nationale optagelsestal fra Den Koordinerede Tilmelding som fælles datagrundlag på tværs af universiteterne.

Samtidig stiger antallet af ansøgninger fra 22.076 til 23.811, en stigning på 7,9 procent. Antallet af førsteprioritetsansøgere ligger stort set uændret.

Universitetet peger selv på to forklaringer: skærpede adgangskrav i både kvote 1 og kvote 2 og færre udbudte pladser på en række uddannelser.

“SDU har i år skærpet kravene til ansøgerne, og der har været udbudt færre pladser på en række uddannelser. Alligevel tilbyder vi næsten lige så mange pladser som sidste år,” siger Stinne Hørup Hansen, vicedirektør for Uddannelse på SDU.

Samtidig fremhæver SDU fremgang på Det Naturvidenskabelige Fakultet, blandt andet på grund af den nye campus i Vejle, hvor 219 ansøgere har fået tilbudt en plads på fire nye uddannelser inden for IT, kunstig intelligens og software.

Aalborg Universitet: STEM-fortællingen står stærkest

Aalborg Universitet er sammen med DTU og CBS blandt de universiteter, hvor optaget stiger.

Ifølge de nationale optagelsestal stiger optaget fra 3.685 til 3.770 studerende. Det svarer til en stigning på 2,3 procent. Det samlede antal ansøgninger ligger stort set uændret, mens antallet af førsteprioritetsansøgere stiger svagt fra 4.097 til 4.138.

AAU fremhæver især vækst på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, hvor antallet af tilbudte studiepladser ifølge universitetet stiger med 20,9 procent. Universitetet skriver også, at mere end 1.500 ansøgere tilbydes en plads på STEM-uddannelser, og at andelen af kvinder på STEM stiger fra 32,5 til 35,1 procent.

“Vi skal uddanne de ingeniører, som samfundet får brug for i fremtiden. Derfor udvikler vi løbende vores uddannelser, og vi ser den stigende interesse som et tegn på, at flere unge ser ingeniørfagene som et afgørende sted for at kunne løse samfundets store udfordringer,” siger Anne Marie Kanstrup, prorektor for uddannelse ved Aalborg Universitet.