Brug af AI i undervisningen kan være i strid med ophavsretten – ny rapport peger på behov for klare aftaler

Brugen af kunstig intelligens er rykket ind i undervisningslokalerne på tværs af uddannelsessektoren. Men i mange tilfælde sker det uden klare juridiske rammer.

En ny rapport fra Akademikerne konkluderer, at en række udbredte anvendelser af AI kan være i strid med ophavsretten. 

I rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med Akademikernes stående Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), beskrives det, at programmering, træning og brug af AI i mange tilfælde indebærer brug af ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse. 

Der kan bl.a. ske ophavsretskrænkelser i situationer, hvor man oploader ophavsretligt beskyttet til AI-løsninger som led i træning eller brug af dem. Der kan også ske krænkelse i tilfælde, hvor de tekster og billeder mm., som AI-løsningerne genererer, gentager ophavsretligt beskyttet stof, som er indgået i træning af dem. 

Udbredt praksis trods uklare regler

AI-værktøjer er på kort tid blevet en integreret del af undervisning og studiearbejde. De bruges blandt andet til at bearbejde undervisningsmateriale, analysere opgaver og generere nyt indhold på baggrund af eksisterende tekster og billeder.

Det rejser en række ophavsretlige spørgsmål.

Ifølge rapporten kan brugen af AI indebære, at ophavsretligt beskyttet materiale anvendes uden tilladelse, både når tekster uploades til systemerne, og når der genereres nyt indhold. 

Samtidig er det uklart, hvordan reglerne – der er udviklet i en anden teknologisk kontekst – skal anvendes i praksis.

Behov for licenser og klare rammer

Ifølge Akademikernes analyse er løsningen ikke at begrænse brugen af AI, men at etablere et system, der gør anvendelsen lovlig.

Det indebærer blandt andet kollektive licensløsninger, hvor institutionerne sikrer rettigheder på forhånd. I rapporten fremhæves det, at ophavsretlige udfordringer i vidt omfang bør håndteres gennem licensering, særligt via kollektive forvaltningsorganisationer. 

Arbejdet med sådanne løsninger er ifølge UBVAs forperson Morten Rosenmeier allerede i gang.

“Der er fod på det, fordi aftalerne kommer nu”, siger Morten Rosenmeier. 

Han forklarer, at der ikke er tale om at etablere et nyt system, men om at udbygge de eksisterende aftaler på området. Konkret arbejdes der med aftaletillæg, der skal gøre det muligt at anvende ophavsretligt beskyttede tekster og billeder i AI-sammenhænge inden for de rammer, der allerede gælder for undervisning og forskning.

Den udvikling fremgår også af rapporten, hvor det beskrives, at organisationerne Tekst & Node og VISDA er i gang med at udvikle sådanne aftaletillæg til uddannelsesinstitutioner.

Balance mellem innovation og rettigheder

Rapporten lægger vægt på, at reguleringen skal tage hensyn til rettighedshaverne uden at bremse muligheden for anvendelsen af AI.

Teknologien er allerede en integreret del af undervisning og forskning, og ifølge Morten Rosenmeier er det ikke en realistisk strategi at forsøge at begrænse brugen generelt. I stedet skal der etableres rammer, hvor anvendelsen kan ske lovligt.

Rapporten beskriver en tilgang, hvor nogle anvendelser begrænses, mens andre håndteres gennem licensaftaler. 

”Det er vigtigt at forstå, at vi ikke er ude på at stoppe AI-udviklingen. Strategien er derimod at etablere holdbare, pragmatiske løsninger, der både tager hensyn til rettighedshavere og brugere”, forklarer Morten Rosenmeier. 

Muligt opgør med techgiganter

Samtidig er der et uafklaret spørgsmål om de virksomheder, der udvikler AI-systemerne.

Mens undervisere og uddannelsesinstitutioner forventes at overholde ophavsretten i deres brug af teknologien, er der begrænset indsigt i, hvordan de store AI-virksomheder anvender ophavsretligt beskyttet materiale.

Rapporten peger på udfordringer med gennemsigtighed i træningsdata og på behovet for bedre håndhævelse. 

Morten Rosenmeier fremhæver, at det i praksis kan være vanskeligt at få indsigt i virksomhedernes brug af data, og at det kan være svært overhovedet at komme i dialog med dem. Han peger på, at det kan blive nødvendigt at overveje retlige skridt, hvis ikke der kan opnås løsninger gennem aftaler.

Han fremhæver samtidig, at der internationalt allerede verserer en række sager, og at det også kan blive relevant at afsøge den mulighed i en dansk eller europæisk kontekst.