Topforsker anklager KU for at være i lommen på landbrugslobbyen
Et erhvervs-ph.d.-projekt, der skulle undersøge udbredelsen af en farlig parasit i svinekød, er endt med beskyldninger om brud på god forskningspraksis, og om at landbrugets magtfulde interesseorganisation styrer den veterinære forskning på Københavns Universitet. Institutlederen og Landbrug & Fødevarer mener derimod, at konflikten handler om dårligt samarbejde, og noterer sig, at Praksisudvalget på KU har afvist anklagerne.