Nyt studie: AI kan styrke studerendes læring – hvis altså de bruger den rigtigt

Hvordan kommer fremtidens generationer til at lære?

Det spørgsmål stiller mange undervisere sig selv, efter generativ AI i form af chatbots har gjort sit indtog på uddannelser og i mange afleveringer.

En ny undersøgelse fra CBS peger på, at generativ AI kan øge de studerendes indlæring, motivation og engagement – men kun under bestemte betingelser.

- De studerende har brug for vejledning i, hvordan de bruger generativ AI, så den gennem dialog hjælper dem med selv at nå frem til deres egne læringer og løsninger frem for at give dem svarene, siger Nuria López, læringskonsulent i Educational Development and Quality på CBS.

Hun har sammen med to kolleger, Merete Badger og Camilla Falk Rønne Nissen, gennemgået 49 studier om generativ AI’s effekter på indlæring i højere uddannelse inden for otte såkaldte læringsdimensioner såsom motivation, engagement, forståelse, problemløsning, kritisk tænkning og læringsperformance.

Resultaterne peger især på positiv indvirkning på motivation, engagement og forståelse, når de studerende bruger AI som en assistent.

- Muligheden for at få øjeblikkelig hjælp eller feedback, sætter de studerende stor pris på, siger Nuria López.

Bedre forberedelse

Merete Badger peger på, at AI kan gøre en forskel i situationer, hvor studerende ellers kan føle sig alene og skal forstå komplekst stof.

- Man kan godt som studerende føle sig lidt alene, så det at have en assistent eller sparringspartner kan være motiverende. Det ser også ud til at fungere rigtig godt, når de studerende skal hjælpes til at forstå komplekse begreber, siger hun.

Forskerne fremhæver også, at AI kan være en hjælp til studerende, der er usikre på, om de nu har forstået undervisningen rigtigt, som et ekstra tjek, inden de rækker hånden op foran andre eller spørger en vejleder.

Risikoen er, at læringen bliver overfladisk

Det lyder alt sammen lovende, men – og der er ét stort men – AI forbedrer ikke altid læring. Kun hvis de studerende guides på den rigtige måde. 

- Det er for forsimplet bare at sige, at det forbedrer læringen, siger Camilla Falk Rønne Nissen.

Det store forbehold handler især om, hvad der sker, hvis AI bliver en genvej til svaret i stedet.

- Brugen af AI kan potentielt betyde, at de studerende springer processer over, som er vigtige for, at læringen sætter sig fast, siger Nuria López.

Merete Badger nævner som eksempel studier inden for kodning, hvor studerende klarede sig dårligere i efterfølgende prøver, fordi de havde fået for meget hjælp undervejs, og derfor ikke selv havde lært stoffet ordentligt.

Kritisk tænkning afhænger af brugen

Det samme gælder kritisk tænkning. Her er billedet todelt: AI kan både støtte og svække.

AI kan altså være nyttigt, hvis det bruges til at udfordre eller kvalificere en analyse. Men hvis værktøjet overtager selve vurderingsarbejdet, risikerer den studerende at holde op med at træne de færdigheder, kritisk tænkning består af, siger Nuria López.

Studiet giver ikke en universel succesopskrift til, hvordan man som underviser skal guide de studerende.

- Det afhænger af, hvilket niveau de studerende er på, og hvilke grundlæggende kompetencer de har opbygget på egen hånd. Vi anbefaler klare retningslinjer fra underviserne om, hvordan AI-værktøjer skal bruges, samt fokus på AI-viden og de studerendes forståelse af AI, siger Nuria López.

Camilla Falk Rønne Nissen advarer mod den hurtige løsning, hvor man bare prøver at gøre eksamener “AI-robuste”.

- En af de største risici er blot at ændre eksamensformen til noget, der forhindrer brugen af AI, for så risikerer man at miste værdifuld læring og vigtige kompetencer, siger hun.