Fra Silicon Valley til digital frihedskæmper

Da Bergliot Borg Christensen i 2016 søgte praktikplads i Det Danske Generalkonsulat i Silicon Valley, skrev hun i sin ansøgning, at hun gerne ville arbejde i ”fremtidens maskinrum”. I dag er hendes holdning, at hun ”hellere vil tage en cyanidpille end at leve i en fremtid bestemt derfra,” hvis hun skal være lidt skarp i formuleringen. 

For ja, hun fik praktikpladsen på konsulatet, der bl.a. fungerer som et bindeled mellem virksomhederne i Silicon Valley og Danmark i forhold til samarbejder, partnerskaber og vidensudveksling. Og senere blev hun fastansat, hvilket vil sige, at hun stod på sidelinjen, når f.eks. medlemmer af den danske regering skulle mødes med virksomheder som Palantir, Facebook og Google. Alt i alt endte hun med at være i Silicon Valley i fire år. 

I dag er hun tilbage i Danmark og er medstifter af folkebevægelsen Digital Stemme, der arbejder for en ansvarlig digital fremtid, og som står bag kampagnen Danmark Skifter, hvis fokus er at give folk kontrollen over deres digitale liv tilbage. Og det er helt nødvendigt, mener Bergliot Borg Christensen. 

- Da jeg var i Silicon Valley, var holdningen til at begynde med: ”move fast - break things”. Og fra dansk side handlede det dengang mest om, hvordan vi kom med på toget. Det kritiske blik fyldte ikke særlig meget. Vi var alle lidt forblændede. Men mit eget blik på de her virksomheder ændrede sig sammen med mange andres i kølvandet på Cambridge Analytica, siger Bergliot Borg Christensen, der refererer til skandalen i 2018, hvor det kom frem, at dataanalysefirmaet Cambridge Analytica havde brugt ulovligt indsamlet persondata fra millioner af uvidende Facebook-brugere til politiske kampagner - herunder til præsidentvalget i USA 2016. Senere viste det sig, at Facebook var klar over, at Cambridge Analytica havde fået adgang til brugernes data, men i første omgang havde undladt at informere brugerne. 

En hær af psykologer ansat 

I dag er tech-virksomhedernes magt enorm. Bergliot Borg Christensen kommer med flere eksempler. Et af dem er, at flere af platformene nærmest er obligatoriske, hvis man vil have adgang til information. F.eks. kommunikerer mange idrætsforeninger og mange aktiviteter for børn via Facebook. Og virksomhederne kan opføre sig stort set, som de vil.  

- Du ser, at et firma som Facebook har skåret ned på indholdsmoderation. Ligesom de nu også bruger dine data til at træne deres nye AI, med mindre du går ind og slå det fra via en omstændig proces. Samtidig er de næsten umulige at komme i kontakt med, hvis man oplever problemer.  

Derudover er der data- og privatlivsproblematikken: Hvor havner data, og hvad sker der med den? 

- Det er svært at sætte ord på konsekvenserne af det. Man kan spørge: hvorfor er det skidt, at nogen tracker vores location og samler andre data om vores adfærd? Men det er det, fordi det kan misbruges, hvis der er nogen, der beslutter sig for det. Og det sker. F.eks. har man set, at ukrainske data endte hos russerne, der kunne få et detaljeret indblik i den ukrainske befolknings gøren og laden - nyttig information når man gerne vil besætte et land. 

Derudover er der risiko for psykologisk manipulation. 

- Meta har f.eks. fundet ud af, at unge piger er mere tilbøjelige til at købe skønhedsprodukter, når de er kede af det. Og hvordan finder man så ud af, at de er kede af det? Det gør man f.eks., når man ser, at en ung pige har lagt et billede op på Facebook og tager det hurtigt ned igen - så får hun annoncer for skønhedsprodukter, fortæller Bergliot Borg Christensen, der understreger, at de har en hær af psykologer ansat til at udnytte vores svagheder.  

- I fremtiden kigger vi måske ind i personaliserede reklamer, hvor de reklamer, du går forbi på gaden, er målrettet dig, fordi du går med din telefon i lommen, der udsender data. Og takket være generativ AI vil man i fremtiden kunne lave endnu mere tilpassede reklamer, hvis du er royalist, kunne det være en prinsesse, der agerer reklamesøjle for ansigtscreme.  

Ansvaret ligger flere steder  

Men har vi som forbrugere også været naive? 

- Ja, men vi blev også ført bag lyset. Vi fik at vide, at produkterne var gratis, men vi fik aldrig rigtig at vide, hvad prisen var: Vores data. Vilkårene er på 50 sider med småt, og virksomhederne har haft et kæmpe incitament til at holde dem uigennemsigtige, siger Bergliot Borg Christensen, der alligevel tror på en bedre digital fremtid.  

- Jeg har det naive håb, at vi godt kan få gevinsterne ved teknologien uden alle skyggesiderne. 

Ansvaret for, at det kommer til at ske, ligger flere steder.  

- Politikerne må sørge for investering og regler og sørge for, at der bliver udviklet offentligt tech, der fungerer på alternative platforme. Det er jo svært at komme væk fra Google og Apple, når f.eks. MitID kun virker på deres teknologi. Og digital uafhængighed er ikke bare noget vi opnår ved at borgerne skifter til alternative apps, det handler også om den bagvedlæggende teknologi hele vejen ned til søkablerne - altså den fysiske infrastruktur. For det nytter jo ikke noget, at vi skifter browser for at sikre vores data, hvis techgiganterne alligevel ejer søkablerne.  

Vi har alle et ansvar 

- De fleste af os bruger Google og Microsoft, fordi vores arbejdsplads har valgt det, så det er ikke kun den enkelte, der skal tage beslutninger. Men vi kan gøre meget selv, mener Bergliot Borg Christensen. Blandt andet ved at blande os i debatten. Der var derfor, hun var med til at stifte Digital Stemme. 

- I Danmark mangler vi borgernes stemme, når det kommer til tech. Det er oftest virksomhederne, forskerne og den offentlige sektor, der kommer til orde. Men vi skal alle være med til at tage snakken om, hvad vi vil have ud af digitaliseringen, siger hun og fortæller, at Digital Stemme med kampagnen Danmark Skifter gerne vil give folk handlekraften tilbage og gøre det nemmere at skifte til alternativer til Facebook, Google og alle de andre ... 

- Danmark Skifter er ikke en løftet pegefinger, 42 procent af danskerne vil gerne have europæiske alternativer til de amerikanske, og 68 procent vil gerne bruge mindre tid på deres telefon. Og det vil vi gerne hjælpe med, derfor lavede vi denne her ”selvhjælpskampagne”, siger hun og understreger, at det at gøre sig uafhængig af de amerikanske techgiganter er en proces, der tager tid. Det har det også gjort for hende selv.   

- De fleste af de apps, jeg har i dag, er ikke-amerikanske. Jeg har f.eks. en ProtonMail og skiftede også søgemaskine tidligere i år. Jeg har tidligere også skiftet hele Office-pakken, men på daværende tidspunkt var der en masse ting, jeg savnede, så jeg skiftede tilbage igen, men det næste, jeg gør, er at skifte over til Libre Office. I dag har jeg stadigvæk en iPhone og en Mac, og jeg vil ikke smide dem ud, for de virker stadig, men når de skal skiftes ud, bliver det ikke en iPhone og en Mac, siger hun. Men skiftet kommer helt sikkert til at ske.  

- For hvis man ser på, hvorfor vi skal skifte, så er der næsten ingen gode argumenter for at lade være.