7 tjenester du kan udskifte på under en halv time
Træt af at blive overvåget? Danmark Skifter har lavet flere guides til hvordan du gør dig fri af techgiganterne. Her er et udpluk.
Skift browser
- Derfor er det en god ide: Din browser ser alt, hvad du laver online, og bruger det til at målrette reklamer.
- Så lang tid tager det at skifte: 15-30 minutter.
- Alternativer: Ecosia, DuckDuckGo, Firefox og Vivaldi.
Skift søgemaskine
- Derfor er det en god ide: Google står for ca. 96% af alle søgninger i Danmark, og der er alternativer, der giver dig gode søgeresultater uden at opbygge en profil af dig.
- Så lang tid tager det at skifte: Under 5 minutter.
- Alternativer: Ecosia, DuckDuckGo, Qwant og Mojeek.
Skift mail
- Derfor er det en god ide: Når du bruger Gmail, Outlook eller Yahoo, kan tjenesterne i princippet læse dine mails.
- Så lang tid tager det at skifte: 10 minutter for at oprette en ny konto.
- Alternativer: Proton Mail (der har et værktøj, der automatisk flytter dine gamle mails med) og Tuta.
Skift kalender
- Derfor er det en god ide: Når du bruger Google Calendar eller Outlook Calendar, har tjenesten adgang til alt i din kalender. Fx dine lægebesøg, dine børns aktiviteter, dine møder og daglige rutiner.
- Så lang tid tager det at skifte: 10-15 minutter.
- Alternativer: Proton Calendar og Tuta Calendar.
Skift kort
- Derfor er det en god ide: Google Maps registrerer, hvor du er, hvornår du er der, og hvor lang tid du er der.
- Så lang tid tager det at skifte: Under 5 minutter.
- Alternativer: HERE WeGo, OsmAnd og CoMaps
Skift beskedtjenester
- Derfor er det en god ide: Messenger og WhatsApp er begge ejet af Meta. Det betyder, at ét firma sidder på størstedelen af danskernes private samtaler og bruger dem til at træne AI og målrette reklamer.
- Så lang tid tager det at skifte: 10 minutter til at downloade en ny beskedtjeneste.
- Alternativer: Signal, Threema og Oase
Husk: Det kan tage tid at få venner og familie med på at skifte beskedtjeneste, så behold evt. din gamle app og flyt samtaler over i dit eget tempo.
Skift AI/chatbots
- Derfor er det en god ide: OpenAI, der står bag ChatGPT, bruger som udgangspunkt dine samtaler til at træne deres modeller, og som amerikansk selskab kan de være forpligtet til at udlevere dine data til amerikanske myndigheder.
- Så lang tid tager det at skifte: Under 5 minutter.
- Alternativer: Le Chat, Lumo og chat.dk.
Hvis du vil vide mere eller har brug for hjælp ...
På Danmark Skifter kan finde en række skiftekits og få trin for trin guides til at skifte.
Ligesom du også kan se, hvordan du gør dig fri af Office-pakken, Facebook osv.
Relateret indhold
Relateret indhold
20. april
Nyt studie: AI kan styrke studerendes læring – hvis altså de bruger den rigtigt
07. april
Millioner af tekster frigivet til træning af danske sprogmodeller
30. marts
Cheferne bruger AI langt mere end medarbejderne
17. marts
Hvilke kompetencer drømmer arbejdsgiverne om?
17. marts