Til indhold

Fastfood har vidt forskelligt klimaaftryk

burger klima co2
© Pexel
Fastfood har vidt forskelligt klimaaftryk
0:00 0:00

Klimaaftrykket fra en klassisk burger med oksekød er 15 gange højere end for en planteburger. Der er også klare udsving i CO2-belastningen for andre slags fastfood, viser nye beregninger.

BIO dykker mere ned i klima og fødevarer ved en konference 4. oktober:

Deltag gratis ved BIO LIVE: Klimakamp på tallerkenen (online) 

Takeaway erstatter i stadigt højere grad det hjemmelavede måltid, viser en undersøgelse fra bl.a. den statslige videns- og forandringsorganisation Madkulturen i 2021.

17 pct. af gæstemåltiderne i weekenden består af takeaway, mens det i 2017 kun gjaldt 7 pct. Danskernes årlige forbrug af fastfood passerede 10 mia. kr. i 2017.

Når man køber fastfood eller takeaway, kan det være svært at se, præcist hvilke ingredienser, der er brugt. Det er derfor endnu mere udfordrende at gennemskue, hvor klimabelastende maden er.

BIO fik i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart 1.-3. september 2022 CONCITO til at beregne klimaaftryk for en række konkrete retter på folkemødet. Tallene for de 15 måltider m.m. giver et nuanceret billede af, hvor CO2-belastningen er størst.

Kød koster på klimakontoen

Det er næppe overraskende, at rødt kød er dårligt for klimaet. En burger med 180 g hakkebøf samt bacon og ost belaster således med over 6 kg CO2e, hvilket er mere end 15 gange så meget som en burger med plantebøf, hvor aftrykket er 0,4 kg CO2e.

Det behøver imidlertid ikke belaste så meget at spise retter med kød, hvis kødmængderne bare er mindre. Det viser beregningen for en fennikelsalamisandwich, der belaster 1,2 kg CO2e. Det er dog stadig er det dobbelte af en tilsvarende vegansk variant.

En kyllingesandwich er helt nede på 0,34 kg CO2e, da den indeholder 75 g kyllingesalat, der bl.a. også består af creme fraiche. Her kommer en vegansk variant kun lidt længere ned: 0,26 kg CO2e.

Wraps med bønner og grønt har også meget lave klimaaftryk på under 0,3 kg CO2e og helt ned til 0,1 kg. CO2e.

Brød udgør kun en meget lille klimabelastning.

Fisk kan også belaste klimaet en del

Fisk har et relativt højt klimaaftryk uden at være så højt som rødt kød. En portion fish and chips belaster med 2,0 kg CO2e. Her står de 150 g hvid fisk for en stor del af aftrykket.

Det høje tal i Den store klimadatabase for belastning fra fisk skyldes en helhedsbetragtning af forbruget, forklarer Michael Minter, der er programchef for Fremtidens fødevarer i CONCITO:

”På verdensplan bliver der fanget omtrent den samme mængde fisk hvert år, men efterspørgslen stiger. Det betyder, at der skal produceres flere fisk i dambrug, hvilket kræver foder, varme m.m., som påvirker klimaet.”

Kylling kan derfor ud fra en klimabetragtning overordnet være et bedre valg end fisk, selv om der kan være forskelle imellem dambrug og kyllingeproducenter.

Hvis man vil slutte måltidet med lidt sødt, kan det gøres med god samvittighed ift. klimaet. En portion klassisk æblekage har kun et aftryk på 0,1 kg CO2e. Et stykke brownie, der er beregnet ud fra en opskrift på Klimafolkemødet uden smør, koster 0,3 kg CO2 i klimaregnskabet.

Sådan er klimaaftrykket beregnet for retterne

Beregningerne er baseret på 15 opskrifter fra 7 boder på Klimafolkemødet i Middelfart 1.-3. september 2022. 

Aftrykket er udregnet af CONCITO ud fra Den store klimadatabase og afspejler gennemsnitstal for fødevaregrupperne.

Der er anslået vægt på flere af opskrifterne, og der kan være flere ingredienser i de endelige retter, som ikke er noteret i opskrifterne.

Prøv Den store klimadatabase

Mindre animalsk forbrug gør en reel klimaforskel

Klimabelastningen kommer fra mange forskellige kilder, men det batter noget i det store perspektiv at nedbringe aftrykket fra vores fødevarer, fastslår Michael Minter fra CONCITO.

30 pct. af det globale klimaaftryk kommer fra fødevareproduktion, hvoraf mere end halvdelen stammer fra husdyrproduktion, især drøvtyggere. Det kræver store arealer til dyrkning af foder.

”Det enkelte måltid har jo ikke det store klimaaftryk, men mange bække små betyder noget i det lange løb,” siger programchefen om de mere end 1.000 måltider, vi hver indtager årligt.

”Alle sektorer skal holde for, hvis vi skal nå klimamålene. Der kan vi også selv gøre noget ved at skære i vores forbrug af kød og mejeriprodukter. Hvis vi spiser mere plantebaseret, kan vi producere flere fødevarer på mindre areal og får mulighed for at frigøre arealer til skov og anden natur,” siger han.

”Desværre er der globalt set en stigende efterspørgsel på fødevarer og også på kød. Så vi skal have vendt udviklingen, bl.a. med plantebaserede alternativer, der skal være attraktive med god smag og fornuftig pris,” understreger Michael Minter.

Eksempler på klimaaftryk i fastfood (CO2e pr. kg)

Burgerboller … 0,7

Pizzadej … 0,7

Grøntsagsbøffer … 1,3

Falafel, frost … 1,7

Grillpølser ... 1,8

Veganske nuggets, sojabaseret … 2,1

Kylling, hel … 2,2

Pommes frites, friturestegt, fastfood … 2,8

Frikadeller … 3,0

Pulled pork ... 3,7

Fiskefrikadelle … 10,3

Laks, atlantisk, opdræt, varmrøget … 12,2

Oksekød, hakket, 5-10 % fedt, rå … 34,2

Kebab ... 36,5

Oksekød, mørbrad, afpudset, rå … 152

Kilde: Den store klimadatabase, CONCITO

BIO LIVE: Klimakamp på tallerken

Hvordan vil en CO2-afgift påvirke landbrug og forbrug?

Det er BIO nysgerrig på, og derfor inviterer vi til BIO LIVE: Klimakamp på tallerken tirsdag den 4. oktober 2022.

Her dykker vi ned i argumenter for en afgift på fødevarer, konsekvenser for produktionen, og om en afgift vil have effekt, når borgerens skal vælge aftensmad i supermarkedet.

Hør seks spændende oplæg fra bl.a. Klimarådet, Forbrugerrådet Tænk og Madkulturen. Du kan også selv deltage aktivt i debatten, dele dine overvejelser og netværke med inspirerende kollegaer.

Det foregår i BLOX i København, men det er også muligt at deltage online.

Tilmeld dig her
burger klima co2
© Pexel