Regenerative landbrug skaber naturbaserede løsninger og fikserer CO2
Regenerativt landbrug med alsidige produktionssystemer, Ridgedale Farm i Sverige. © Richard Perkins
I regenerativt landbrug genopbygges jordens frugtbarhed igennem dyrkningsmetoder, som understøtter de naturlige biologiske processer.
På baggrund af mine egne foreløbige praktiske erfaringer kommer her en kort introduktion til regenerativt landbrug.
At handle regenerativt betyder at regenerere, altså at genopbygge det, som er i forfald. Når man taler om regenerativt landbrug eller regenerative dyrkningsmetoder, handler det således om at genopbygge de naturlige systemer, som landbruget er en del af. Et simpelt eksempel er måden, hvorpå de regenerative metoder trækker CO2 ud af atmosfæren og lagrer kulstoffet stabilt i jorden enten som biomasse eller rodeksudater, hvor den skaber frugtbarhed. Alt sammen med udgangspunkt i noget så elementært som fotosyntesen.
Jeg vil i det følgende fortælle om tre bedrifter, hvor jeg selv har arbejdet med de regenerative metoder, jordfrugtbarhed og artsdiversitet.
En levende jord
Jeg var i sæsonen 2016 landbrugselev på Rodale Institute – en uafhængig økologisk forskningsgård i USA. Her arbejdede forskere og landmænd side om side for at eksperimentere med regenerative metoder og dokumentere effekterne.
Jeg søgte praktik på Rodale Institute, fordi min interesse for jordens liv og potentiale var blevet vakt af den tidligere forskningsleder, Elaine Ingham’s kursus ’The Soil Food Web’. Kurset beskrev jordens mikrobielle liv og betydningen af variationen i forholdet mellem bakterier og svampe i jorden – fra et bakterie domineret forhold i en meget forstyrret jord til svampe domineret i en urørt skov.
Jeg kan huske min allerførste dag, hvor vi lavede kompost te. I kompost teen opformerede vi det mikrobielle liv. Ved at blande kompost og vand og tilføre ilt ’bryggede’ vi teen i alt fra 1 time til tre dage. Kompost teen rummer kompostens gavnlige mikrober og kan let spredes med sprøjten på marken eller bruges som bejdse på vores frø.
Jeg arbejdede i grønsagerne, forskerne og deres elever moniterede produktionerne og udførte forsøg i alt fra grønsagsrækkerne, til frugtplantagerne, gårdens dyrehold og de store marker.
Forskerne forklarede os vigtigheden af vand og jorddække ved at vise et forsøg, hvor de simulerede regnvejr på en bar jord og en levende jord med planter. Vi eksperimenterede med pløjefrie teknikker for at undgå at forstyrre jordens mikroliv og ikke oxidere jordens organiske materiale.
Vi brugte desuden knivtromlen, som oprindelig er udviklet på Rodale Institue, til at dække jorden med vores forfrugt. Knivtromlen er en tromle fyldt med vand og har knive monteret hele vejen rundt, knivene skærer ved tromling plantestænglerne for hver knap 20 cm. I Pennsylvania, USA, hvor den ene forskningsgård er placeret, kunne vi så overvintrende vintervikke (Vicia villosa) i efteråret og allerede i maj/juni ved fuld blomst stadiet, tromle et tæt, cirka 5 cm tykt, jorddække til vores afgrøder.
Timing er altafgørende, det handler om at tromle, når mellem 50-100 pct. af planterne har nået deres reproduktive stadie. Ikke for tidligt, så vil de vokse igen og ikke for sent, så vil de sprede frø.
Jeg så, hvordan jorddækket i grønsagsrækkerne mindskede ukrudtstrykket, tillod en mere effektiv udnyttelse af regnvandet samtidig med, at forskerne dokumenterede og formidlede bl.a. fladekomposterings positive effekt på jordens mikroliv og -kulstoflagring.
Artsdiversitet kan fiksere atmosfærisk CO2
Dyr og græs er nøgleord for holistisk planlagt afgræsning og Michel Poulsen på Søtoftes Gårdmejeri.
Holistisk planlagt afgræsning forsøger kort fortalt at forvalte symbiosen mellem græsplanter og drøvtyggere til at maksimere den tid, hvori græsplanten er i sit optimale vegetative stadie. Vi ved, at fotosyntesen med solens energi kan bryde kulstofbindingen i atmosfærisk CO2 og lagre kulstoffet som biomasse og i jorden.
Michel udnytter, at koens maver er hurtigere til at omsætte græsset, end hvis planten blot skulle visne.
Koen spiser græsset, græsplanten genvækster med mere fotosyntese og biomassetilvækst til følge, koen efterlader sine kokasser og bliver flyttet til en ny fold.
Efter cirka 3 dage bringer Michel de mobile hønsehuse ind, hønsene lægger æg og når de leder efter og spiser de nyudklækkede fluelarver, skraber de kokasserne i stykker.
Jeg hjalp Michel i hans opstartssæson i 2017, hvor Katrine Bach Hansen og jeg samarbejdede om grønsagsproduktionen og Michel stod for sit dyrehold. I dag har Michel mere jord, flere køer, flere høns og startet Søtoftes Gårdmejeri, hvor de forædler deres mælk til yoghurt og forskellige oste.
Jeg så, at græsset var grønt, og jeg vidste, at Michels permanente græsmarker med den rette praksis ville få dybere og dybere rødder, stærkere og stærkere biologiske systemer og med naturens hjælp lagre CO2.
En alsidig gård
Ridgedale Farm i Sverige er en meget alsidig gård med køer, får, høns, kyllinger, grøntsager, frugt og eget slagteri på bare ti hektar.
Richard Perkins har baseret sin bedrift på observationen om, at fotosyntesen udnytter solens frit tilgængelige energi, og at alt i naturen passer sine egne behov og samtidig gavner økosystemets helhed. En helhed, hvor hver arts succes er medskaber af nichen til den næste art. På gården betød det i praksis, at vi med skovlandbrug fangede sollys på flere niveauer med høje træer, lave træer, buske og på vores permanente græsmarker med dyrene i holistisk planlagt afgræsning.
Et regenerativt landbrug defineres af resultater. Et landbrug kan kalde sig regenerativt, hvis det genopbygger, monitorerer og dokumenterer jordens humusindhold samt økosystemernes tilstand og udviklingAnders Højlund Andersen, Landmand og medlem af foreningen Regenerativt Jordbrug
Jeg var ansvarlig for opdræt af slagtekyllingerne på gården. Vi flyttede fuglene i, hvad der ligner store kaninbure hver dag. Fuglene fik frisk græs, og marken gødning et nyt sted.
Jeg kunne se forskellen på markerne, hvor slagtekyllingerne havde været eller ikke. Richard forklarede at slagtekyllingernes formål på gården var med deres tilskudsfodring at bringe næringsstoffer til køernes græs og samtidig være en forretning.
En dansk forening i global bevægelse
Et regenerativt landbrug defineres af resultater. Et landbrug kan kalde sig regenerativt, hvis det genopbygger, monitorerer og dokumenterer jordens humusindhold samt økosystemernes tilstand og udvikling. I februar 2020 blev den danske forening ’Regenerativt Jordbrug’ stiftet. En forening, som har rundet 100 medlemmer og som mødes og udveksler erfaringer med regenerativ dyrkning og arbejder for at udbrede kendskabet til og anvendelsen af denne praksis i dansk landbrug.
Bevægelsen er for alle, som vil lære om eller dyrke for at genopbygge jordens frugtbarhed og styrke de naturlige økosystemer. Til februar 2022 lanceres initiativet ’Den Regenerative Jordbrugsskole’, et praksisorienteret uddannelsesforløb i samspil med foreningens praktikere
Jeg drømmer om, at vores forening kunne tilbyde vores medlemmer støtte og procedurer til at monitorere og dokumentere fremgang i kulstof, humus og mikrobiel diversitet i jordprøver samt dokumentere artsdiversitet i de omgivende økosystemer. Det vil give os en regenerativ rettesnor og skabe noget af den data, som er så vigtig for at kunne udbrede denne praksis.
Jeg drømmer om, at vi i Danmark genkender vores historiske fossile vækst, atmosfæriske gæld, vores muligheder som foregangsland – og jordnært, målbart og rettidigt dyrker vores jord regenerativt.
Mit engagement udspringer af vores samtids globale grønne krise og anerkendelsen af den store rolle, vores fødevaresystem og produktionsmetoder spiller i denne. Jeg har haft brug for at handle med mere end ord og bekymring. Og i stedet helt lavpraktisk som landmand med at regenerere jorden én hektar ad gangen.
Klimakrisen, arternes masseuddøen, havenes forurening og udpiningen af landbrugsjorden er meget tæt på os. Samtidig gør deres grænseløse natur det til globale problemstillinger, som kræver internationalt samarbejde, systemisk forandring og lokal handling.
Selvom problemerne og dagens landbrug kan virke langt væk, minder vores daglige måltider os meget direkte om, at vi alle har del i landbruget, naturen og vores planet.
Naturens løsninger er ikke kun forudsætningen for regenerativt landbrug, men for hele vores planet. Vi må ikke miste mere, hverken tid, arter eller naturarealer.
”Nature uses only the longest threads to weave her patterns, so that each small piece of her fabric reveals the organization of the entire tapestry.”
(Richard P. Feynman, nobelprismodtager i fysik).
Artiklen blev udgivet på JA Aktuelt i oktober 2021 og er genudgivet på BIO i juni 2022.
Foreningen Regenerativt Jordbrug
Den danske forening for regenerativt landbrug grundlagt i februar 2020. Et netværk af praktikere, som driver og udvikler landbrug efter de regenerative principper. Foreningen har lanceret initiativet Den Regenerative Jordbrugsskole, et praksis orienteret uddannelsesforløb i samspil med foreningens praktikere.
Grundlagt i 1947, kendt som stedet hvor begrebet økologisk landbrug blev introduceret. Rodale institute arbejder med forskning, uddannelse og public service. Et meget kendt forsøg er ”Farming System Trail” hvor konventionelle og økologiske dyrkningsteknikker sammenlignes og evalueres. Rodale Institute har sammen med en række samarbejdspartnere udviklet den nye regenerative, økologiske certificering, regenerative organic certification.
Grundlagt af Allan Savory, som er kendt for sin tedtalk ”How to fight desertification and reverse climate change”. Savory Institute har udviklet brittleness skalaen, som hjælper med at forudsige, hvordan et økosystem udvikler sig på baggrund af nedbørsfordelingen. Savory Institute arbejder også med udviklingen af en regenerativ certificering, ”Land to Market” og monitoreringsprogrammet EOV.
It’s Not the Cow It’s the How | Bobby Gill.
Planetary Boundaries
Forsker i planetens livsstøttende systemer, forskningsprojektet har defineret 9 kategorier og arbejder i hver kategori med at fastlægge de kritiske grænser og vores nuværende niveau. Forskningen er tilgængelig både, som bog og på netflix under titlen: Breaking Boundaries.
Drawdown
Projektet har kvantificeret og rangeret på baggrund af pris og udledningsreduktion 80 initiativer. I alt 15 af de 25 initiativer med størst potentiale for udledningsreduktion er kategoriseret i mad eller arealanvendelse.