Solcelleparker kan give biodiversitet

Den danske natur er så forarmet, opdelt, belastet og forsømt, at en akut og omfattende indsats er nødvendig bare for at bremse det fortsatte fald i arter og bestande.

Det kan med fordel ske ved at bevare og beskytte den smule natur, der er tilbage, af en vis kvalitet. Simpelthen slå ring om det, og arbejde med at bevare og øge naturværdierne der. Derudover er vi nødt til at gribe dybere i værktøjskassen og gå i gang med at (gen)skabe ny natur af høj kvalitet.

En del af dette arbejde kan med fordel kombineres med andre tiltag, fx solcelleparker, hvor biodiversitet kan tænkes ind.

Dette arbejder energiselskabet Better Energy med, i samarbejde med Habitats. På en række nyopførte solcelleparker i forskellige dele af landet er initiativer for en højere biodiversitet aktivt tænkt ind i design, anlæggelse og drift af parkerne.

Ved at forstærke den smule natur der – trods al den intensive dyrkning – stadig findes, kan vi skabe levesteder og livskvalitet for mennesker. Vi laver variationer i fugtighed og mellem lys og skygge samt i graden af næring i jorden. For variationer i landskabet giver plads til variation af liv.

Parker, der er designet således, bidrager både i sig selv til at skabe nye levesteder for et væld af arter, fx fugle, insekter, padder mv. Samtidig fungerer de omkring 50 til 100 ha store parker som trædesten i landskabet. Derved understøtter de den konstante migration af arter, der spreder sig ud fra de gode levesteder og forsøger at etablere sig i nye områder.

Solcellepark med høj naturkvalitet

Når nye solcelleparker skal etableres, og tiltag for biodiversiteten skal udvikles, sørger Habitats altid for at identificere eksisterende naturkvaliteter samt potentialer for kvalitetsnatur.

Solcelleparkerne bliver typisk anlagt på tidligere landbrugsjord, og allerede ved at tage disse jorder ud af landbrugsdrift sker der en potentiel forbedring af naturkvaliteten.

Områdets vandhuller bliver eksempelvis forbedret, idet næringsstofbelastningen falder som følge af at gødskningen af markerne ophører. Samtidig giver ophøret af gødskning af jorden også mulighed for en større plantediversitet, idet de ophobede næringsstoffer vil udvaskes af jorden over tid.

Nogle gange er der dog behov for at fremskynde denne proces en smule. Det kan gøres ved enten at fjerne det øverste lag jord med høj koncentration af næringsstoffer eller ved at dybdepløje eller harve jorden, så den næringsrige muldjord gemmes væk, og den mere næringsfattige råjord kommer op på toppen.

På den måde gives der plads til langt flere nøjsomme plantearter, der ellers ikke ville kunne klare kampen mod konkurrencestærke og næringselskende planter som agertidsel

Marksten og træer til glæde for faunaen

Habitats arbejder ud fra et bæredygtighedsprincip om at udnytte de ressourcer, der allerede findes på stedet.

Det gælder fx, når der laves afskrab af muldjord. Så anvendes denne jord andre steder til at skabe variationer i terrænet.

På samme måde anvendes marksten, der dukker op i forbindelse med anlæggelsen af solcelleparken, til at skabe mikrohabitater for vekselvarme dyr og insekter. Hvis der skal fældes træer på projektområdet, arbejdes der på, at så meget som muligt af stammen får lov at blive stående.

I tilfælde af at hele træer skal fældes, bliver stammen placeret på området som liggende dødt ved til gavn for vedboende insekter, svampe og andre nedbryderorganismer.

Et overordnet mål for de biodiversitetsfremmende tiltag i parkerne er også at fremme blomstring af lokale og vilde arter, for på den måde også at understøtte pollen- og nektarsøgende insekter som sommerfugle og vilde bier.

Nogle steder kan der være behov for at hjælpe den naturlige flora på vej, hvilket kan gøres ved at udså frøblandinger med vilde og hjemmehørende urter, men ofte arbejdes der på at skabe forhold, så den naturlige flora fra omkringliggende naturområder selv kan sprede sig til parken.

Hvis ikke der findes arealer tæt nok på, hvorfra frøene kan sprede sig, kan der også laves assisteret spredning, hvor der foretages et høslæt fra et egnet donorareal i nærområdet, hvorefter høet bliver spredt og smider frø på modtagerarealet i solcelleparken.

Fødevarer på forsøgsbasis

Derudover arbejder Better Energy og Habitats på forsøgsbasis med at samtænke solcelleparken med produktion af fødevarer i form af skovhaver, der både leverer forskellige afgrøder og samtidigt understøtter et mere robust dyrkningssystem, som peger ind i fremtiden.

Styrken ved projekter som disse, der kombinerer indsatsen for flere kriser, er også, at de er en oplagt måde at overkomme vores skel mellem abstrakt og konkret.

En gåtur på disse arealer viser os simpelthen, hvor anderledes verden kan se ud og hvor meget mere liv, vi kan understøtte, hvis vi designer det korrekt og arbejder rigtigt med det.

I bedste fald virker solcelleparkerne både som et ’wake up call’ for, hvor forarmet vores natur er samt et bidrag til den grønne omstilling og levesteder for et væld af arter.

At blive vores ansvar bevidst

Bevidstheden om, at vores sanser og daglige oplevelser ikke altid stemmer overens med (den globale) virkelighed, skal bringes i spil i forhold til at skabe løsninger, der adresserer mange flere af de globale kriser, konkret, konsekvent og i et omfang, der svarer til problemerne.

Det starter med os selv – og i os selv – ved at bringe det abstrakte og det konkrete i overensstemmelse.

Det er både en indre øvelse, men også noget vi kan arbejde med – sammen på projekter, der konkret er målrettet dette. Det kan lyde som et noget moraliserende standpunkt, hvilket det i sagens natur også er, men hvis man sætter sig ind i, hvad konsekvenserne er ved de ca. 32.500 millioner tons CO2, vi i 2020 tilføjede atmosfæren, så er konklusionen indlysende.

Vi er ansvarlige for det, vi gør, og det vi ikke gør. Rent praktisk bør vi som menneskehed sætte os et mål om at finde løsninger, der viser os sammenhænge og får os til at vokse hen imod at blive en samvittighedsfuld art på en smuk jordklode.