Til indhold

Genopretning af marin natur med succes

Stenrev
Stenrev er meget vigtige for at få torskebestanden på fode igen. Men de er omkostningstunge at anlægge og bestemt ikke CO2-neutrale, da stenene ofte er norsk grundfjeld som fragtes ned til udlægningsområdet. © Troels Lange
Genopretning af marin natur med succes
0:00 0:00
Af Mogens R. Flindt, professor og forskningsleder ved Biologisk Institut, SDU

Gennem flere år er der skabt succesfulde marine naturgenopretninger. Stenrev øger biodiversiteten og understøtter en større torskepopulation. Muslingebanker forbedrer lysforholdene, og ålegræsenge binder kulstof, kvælstof og fosfor samt øger biodiversiteten.

Historisk har menneskelig aktivitet haft en stor påvirkning på den ellers uberørte marine natur. Så tidligt som i 1700-tallet begyndte store landindvindingsprojekter, hvor man inddæmmede mange af de marine lavbundsområder til bl.a. landbrugsformål.  

Herved blev flere af de mest produktive marine kystlaguner, fjorde, holme, strandenge og fjordafsnit tabt. 

Som eksempel blev Mariager og Odense fjorde reduceret med ca. 30-50 pct. af deres areal pga. inddæmninger, mens andre fjorde blev helt tabt.  

Ligeledes har stenfiskere reduceret eller fjernet mange stenrev, hvor stenene blev anvendt til diger, høfder og havnemoler. 

Gennem de sidste 40-50 år er den marine natur blevet endnu mere forarmet af alt for høje landbaserede næringsstofbelastninger.  

Det har resulteret i forhøjede koncentrationer af planteplankton, som svækker den bundnære lysintensitet, hvorfor vores tangskove og ålegræsenge i dag har mere begrænset udbredelse end tidligere. 

Som eksempel voksede ålegræsset i Vejle Fjord tidligere ned til 11,4 m dybde, mens dybdegrænsen i dag kun er 2,4 m dybde. Så arealtabet af habitat er meget stort.  

Det ses også i den lavvandede Odense Fjord, hvor ålegræsset i referencetilstanden – omkring år 1900 – dækkede omkring 60 pct. af fjorden, mens ålegræsset i dag dækker mindre end 2 pct. af fjordbunden. 

Kom til DM BIO DEBAT: Et hav af muligheder den 2. februar kl. 17-19 

I den gældende vandplanperiode magtede Danmark kun at opnå god økologisk tilstand i 2 ud af 119 marine vandområder.

Robuste fødekæder forsvinder

Tidligere optog ålegræsengene og tangskovene en stor andel af de udledte næringssalte, som derved blev indbygget i deres plantevæv i vækstsæsonen.

Det store tab af ikke mindst ålegræs har medført, at næringsstofferne nu er tilgængelige for opportunistiske makroalger, som med høje vækstrater kan forekomme i meget store mængder.

Når opportunisterne kollapser, sker det med et stort iltforbrug, hvorved der opstår iltfrie forhold og en forarmet naturtilstand.

Det store tab af stabile livsvilkår har også medført, at mange smådyr og fisk, som tilsammen skaber robuste fødekæder, er forsvundet fra vores kyster og fjorde – de kræver et stabilt fødegrundlag og kan ikke nøjes med at trække vejret hver anden uge.

Den øgede næringsstofbelastning har også ændret bundforholdene i mange af vores fjorde, som er blevet mere organisk rige med et højt vandindhold. Disse mudderbunde huser ikke meget dyreliv og evner ikke at bære stenrev eller forankre ålegræs.

Tilsammen har det historiske og nuværende pres på vores marine natur skabt svært forarmede natur- og miljøforhold, som tydeligt afspejles i, hvor få marine vandområder der opfylder kravet om god tilstand i regi af EU’s Vandrammedirektiv.

I den gældende vandplanperiode magtede vi i Danmark kun at opnå god økologisk tilstand i 2 ud af 119 marine vandområder.

Stenrev skaber biodiversitet

Vi er nu i Danmark begyndt at retablere tabte marine habitater, som alle er vigtige, da de bidrager med forskellige økosystemtjenester, som forbedrer miljø- og naturtilstanden.

Store huledannende stenrev bidrager primært ved at skabe en stor biodiversitet, idet rigtig mange mindre dyr og store marine makroalger skaber en levende overflade, der tiltrækker større fisk som havørreder, sej og torsk, mens hummere og ål benytter hulerne som shelter.

Stenrevene er meget vigtige for at få torskebestanden på fode igen. Revene kan være meget produktive og rumme mange filtrerende organismer som også forbedrer lysforholdene i nærfeltet.

Der skal grundige forundersøgelser til for at sikre, at bunden har bæreevne til de meget tunge sten.

Revene kræver gode lysforhold, lave næringssaltskoncentrationer, og tilstrækkelig høje saltkoncentrationer for at stimulere væksten af de store, flotte marine brunalger. De skal også placeres i områder eller på dybde, hvor der ikke forekommer iltsvind.

Revene er omkostningstunge at anlægge og bestemt ikke CO2-neutrale, idet stenene ofte er norsk grundfjeld som fragtes ned til udlægningsområdet.

Revenes udvikling kan forstyrres af store forekomster af søstjerner og søpindsvin, som fortærer fasthæftede blåmuslinger og rurer eller græsser på makroalgerne.

Tang og muslinger har særlige krav

Tangskovene kræver stenede overflader til fasthæftelse. Skal der spredes ny sten, er det enten rene marksten eller norske sten, som lægges ud med variabel afstand.

Nyanlagte sten kan podes med specifikke marine makroalgearter såsom sukkertang – alternativt vil vilkårlige algesporer slå sig ned på stenene, og samfundet udvikles successivt.

Tangskovene er produktive og fremmer også biodiversiteten og fungerer som refugie for dyrelivet.

Blåmuslingebanker anlægges på bundsubstrat som muslingerne kan fastholde sig til med deres hæftetråde – kaldet bysustråde. Ofte vælges stenede bundforhold, men de kan også placeres på mudderbund. Der udlægges 4-8 kg linemuslinger pr. m2.

Blåmuslingerne har vokset på liner siden larvenedslaget i maj-juni og er 2,5-3,5 cm lange, når de høstes og udlægges som banker i november.

Muslingerne filtrerer vandmassen for planteplankton og sikrer derved forbedrede lysforhold og tilbageholder store mængder kulstof, kvælstof og fosfor i vækstsæsonen, som indlejres i biomassen. Muslingerne udlægges af større fartøjer og kræver nogen logistik.

Næringsstofbelastning stimulerer tilgroning af ålegræs med mikroalger og bakterier, også kaldet epifytter. Foto: Troels Lange.

Ålegræs er godt for ilt og fødekæder

Ålegræsenge kræver høj lysintensitet, lave næringssaltskoncentrationer og gode sandede bundforhold, for at rødderne kan fastholde planterne, når der er bølgepres.

Ålegræsenge optager store mængder kulstof, kvælstof og fosfor i vækstsæsonen, hvoraf en andel begraves og lagres permanent i havbunden.

God tilvækst i det udplantede ålegræs immobiliserer derfor næringssalte, som derved ikke bliver tilgængelig for opvækst af planteplankton og hurtigt voksende makroalger, hvilket skaber stabile iltforhold.

Mange smådyr og juvenile fisk lever koblet til ålegræsengene, hvor de kan skjule sig for rovdyr. Det skaber velfungerende fødekæder og høj biostabilitet.

Frivillige hjælper med etablering

Der er en del arbejde mht. valg af egnede lokaliteter for udplantninger, som også er arbejdstunge.

Derfor samles ofte et hold af frivillige naturinteresserede, lystfiskere, studerende, gymnasieelever mv., der binder de høstede ålegræsskud på jernsøm, som fungerer som ankre. Herved skabes der skud som er klar til at blive udplantet af snorkeldykkere.

Ved at anlægge de kommende ålegræsenge med skudtætheder på 1-2 skud pr. m2, kan holdet på en uge skabe en fremtidig tæt ålegræseng på 1-2 ha.

Reetablering af kystlaguner er undersøgt ved Gyldensteen, hvor AVJ Fonden erhvervede store kystområder og åbnede for digerne, så der blev reetableret 207 ha kystlagune.

Erfaringerne herfra er, at det kræver nøje undersøgelser af områdets gødsknings- og høsthistorik ift. markoverskud af kvælstof og fosfor, ligesom målinger af udsivningen af næringssalte også anbefales.

Videre bør man også forberede jordbundsforholdene inden oversvømmelsen. Mange års landbrugsaktiviteter har homogeniseret de kommende bundforhold, da sten og andre strukturer er fjernet, så makroalger ikke vil have fæstningsgrundlag.

Guideline for habitater

Velux Fondet har sammen med Miljøministeriet finansieret et Nationalt Center for Marin Naturgenopretning bestående af AU, DTU Aqua, Limfjordsrådet og SDU.

Det er bl.a. centerets opgave at formidle guidelines for de marine habitater: Stenrev, tangskove, muslinge- og østersbanker, ålegræsenge og retablering af produktive kystlaguner.

Alle habitater er kendetegnende ved at realisere forskellige økosystemtjenester, som understøtter forbedrede natur- og miljøforhold.

Disse temaer behandles i centerets guidelines, der vil indeholde:

  • Metoder til udpegning af optimale områder for de respektive marine habitater
  • Strategiske overvejelser i forhold til formålet med naturgenopretningen, som i nogle tilfælde vil variere fra kvælstofvirkemiddel, kulstofkreditter og til biodiversitet
  • Praktisk gennemførelse af naturgenopretningen mht. logistik og setup
  • Anvise metoder til kvantificering af de økosystemtjenester som udvikles

På SDU har vi i diverse projekter ansvaret for genopretning af stenrev, muslingebanker, ålegræsenge, retablering af kystlaguner ved nedtagning af diger samt naturgenopretning af mudret havbund ved sand-capping (mudderbunden indkapsles af et stabiliserende sandlag).

Det er erfaringen, at vi kun kan gennemføre marin naturgenopretning i de ydre dele af fjordene, hvor miljøforholdene er bedre end inde i fjordene.

Naturgenopretningen kompliceres dog stadig af for mange presfaktorer, hvilket medfører at vi gennemfører mange forundersøgelser for at sikre, at omkostningstunge marine naturgenopretningsaktiviteter bliver succesfulde.

Naturgenopretningen er en delvis succes

Der er gennem de sidste ti år gennemført en del succesfulde marine naturgenopretninger, som har genskabt stenrev, muslingebanker og ålegræsenge.

Det er dokumenteret, at stenrevene øger biodiversiteten og understøtter en større torskepopulation.

De første målinger af ålegræssets økosystemtjenester i de ydre dele af Horsens Fjord, dokumenterede da også god kulstof-, kvælstof og fosforlagring, udvikling af tætte dyresamfund, robuste fødekæder og øget biodiversitet.

Mange kommuner, lokale interessegrupper og virksomheder ønsker derfor at deltage i marine naturgenopretningsprojekter, hvilket er superpositivt.

Godt eksempel i Vejle fjord

Et eksempel er Sund Vejle Fjord projektet (finansieret af Velux Fonden og Vejle Kommune), hvor Vejle Kommune og SDU er begyndt at kombinere marine habitater i forventningen om hurtigere at skabe forbedret marin natur.

Her er der udplantet 4 ha ålegræs og udlagt 33 ha muslingebanker, samt netop udlagt 8 ha stenrev.

Dette er Danmarks største marine naturgenopretning på i alt 45 ha med en naturbeskyttelseszone på 50 ha, som sikrer, at økosystemtjenesterne kan måles uforstyrret i de kommende år.

Her kombineres muslingebanker og udplantninger af ålegræs, og det er allerede målbart, at muslingernes filtrering af vandet forbedrer lysforholdene og dermed ålegræssets vækstforhold.

Ligeledes kombineres ålegræsudplantninger med stenrev, hvor stenrevet fungerer som bølgebrydere, hvilket også forventes at skabe nye optimale ålegræshabitater beskyttede af stenrevene.

Her bliver det også interessant, om udviklingen af økosystemtjenester bliver målbart styrket af habitatkombinationerne.

Reduktion af næringsstoffer vil øge succesraten

Der er store forventninger til ålegræsset som klima- og kvælstofvirkemiddel. Realiseringen af disse økosystemtjenester er imidlertid afhængig af miljøtilstanden, og her er der plads til forbedringer.

I de indre dele af fjordene er det generelt ikke muligt at foretage marin naturgenopretning, for her vil anlagte stenrev og ålegræsenge blive overlejret af epifytter og skidtalger samt blive udsat for lokale iltsvind.

Så store potentielle marine arealer har endnu ikke en miljøtilstand, der muliggør marin naturgenopretning, som ellers ville understøtte forbedrede naturforhold.

Det kræver yderligere reduktion af den landbaserede næringsstofbelastning. Her kunne line-muslingeanlæg gavne.

Placeres disse strategisk i de indre dele af fjordene, hvor bundforholdene i forvejen er svært forarmede, vil muslingerne kunne binde store mængder kvælstof og fosfor, og muslingerne kunne efterfølgende lægges ud som muslingebanker til gavn for lysforholdene og fuglelivet.

Forbedres miljøtilstanden yderligere, er potentialet for at opnå flotte velfungerende marine habitater stort.

SDU’s beregninger indikerer, at der kystnært og i de ydre dele af fjordene er omkring 1.300 km2 barbund tilgængelig for ålegræsudplantninger, og disse arealer vil øges markant, når de kommende vandplaner sikrer naturgenopretningspotentialet i de indre dele af fjordene.

Herefter vil ålegræssets økosystemtjenester understøtte den positive spiral med forbedrede natur- og miljøtilstande.

SDU har via Center for Marin Naturgenopretning formuleret udkast til en guideline for ålegræs

Først gennemføres en GIS-modelanalyse, hvor udviklingen af presfaktorerne bearbejdes i det relevante vandområde.

Dette resulterer i et kortgrundlag, hvor der er udpeget nogle potentielle områder for fx udplantning af ålegræs

Dernæst gennemgås områderne ved en tidsserieanalyse af orthofoto, hvilket afslører om der er store år-til-år-variationer i bundens dynamik, som vil afsløre potentiel høj sedimentmobilitet, der vil hindre ålegræssets vækstmuligheder.

Billedmaterialet undersøges også for variationer af drivende makroalger, som hindrer udplantningssucces. Det potentielle område overflyves også med drone, hvor eksisterende ålegræsbede undersøges via ’machine learning’ algoritmer i forhold til epifytdække og fragmentering, som indikerer potentialet for udplantning

Næste step er dykkerobservationer, hvor bundforhold, epifytdækning, makroalge- og dyresamfund analyseres

Vurderes området stadig positivt, bliver der gennemført testudplantninger af ålegræs, hvilket er mindre arbejdstunge udplantninger, som udplantes i de optimale områder og langs resten af fjordens kvælstofs-forureningsgradient.

Der opsættes samtidig dataloggere for at opsamle information om temperatur-, lys- og iltforholdene. Her følges ålegræssets vækst et år, så der er dokumentation for, at ålegræsset klarer alle presfaktorer.

Er testudplantningerne vokset i skudantal, vurderes der at være potentiale for egentlige storskala udplantninger

Herefter anlægges storskala-udplantningen, ofte ved at inddrage ’citizen science’ aktiviteter, og til efterfølgende vandprøvetagning og lignende

Efter to år kan økosystemtjenesterne måles, og disse er arealtilvæksten af de anlagte ålegræsbede, kulstof-, kvælstof- og fosforlagring samt immobilisering i vækstsæsonen, fødekædestabilitet og biodiversitet.

Læs mere i Momentum+

Artiklen blev bragt i Momentum+ nr. 4, 2022 i temanummeret: Et hav af muligheder

Læs magasinet som pdf
Momentumforside 4 2022
Stenrev
Stenrev er meget vigtige for at få torskebestanden på fode igen. Men de er omkostningstunge at anlægge og bestemt ikke CO2-neutrale, da stenene ofte er norsk grundfjeld som fragtes ned til udlægningsområdet. © Troels Lange