Fire myter om affald: Hvad er sandt og falsk?
Sortering af plast og emballageaffald er altid bedst for miljøet og klimaet. Elektronisk udstyr kan sjældent genanvendes og bliver brændt af. Affaldssortering i hjemmet er blevet alt for besværligt for os. Robotter kan gøre det i stedet. Sådan lyder fire myter om affaldssortering og genanvendelse, som forskere går efter i sømmene.
Kom til DM Bio Debat: Plast – problem eller guld? 2/10
Danskerne sorterer affald som aldrig før. Men batter det egentlig noget at opdele affaldet i ti forskellige fraktioner? Er affaldssortering blevet så omstændeligt, at danskerne giver op i afmagt?
Tre forskere svarer på, hvilke myter der er hold i – og hvilke der er lige til at smide i skraldespanden...
Myte: ”Sortering af plastik og emballage er bedst for miljøet”
Hvert år sorterer danskerne ca. 66.000 ton plast til genanvendelse. Men det er kun under 10 pct. af den indsamlede plast, der rent faktisk bliver brugt til genanvendelse. Den resterende mængde er af for dårlig kvalitet til at blive genanvendt.
Ifølge Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, burde vi skrotte det nuværende affaldssystem og i stedet indføre centralsortering – både når det gælder plast og emballager som kartoner o.l.
”Det er lidt blevet amen i kirken, at det er bedst at kildesortere, men det er det bare ikke for disse to affaldsfraktioner. Miljø- og klimagevinsten er langt større ved centralsortering, hvad angår plastik og emballage,” siger han.
Henrik Wenzel bakkes op af forskningen. I 2022 lavede Rambøll en miljøvurderingsrapport, hvori det fremgår, at centralsortering er omkring seks gange bedre for klimaet sammenlignet med kildesortering.
”Alt for ofte havner plast og karton i restaffaldet, når det sorteres i hjemmene. Sorterede man i stedet disse to fraktioner centralt, ville vi kunne finde langt større mængder, end tilfældet er i dag. Desuden er det også markant billigere at sortere affald centralt frem for at indsamle det fra hver enkelt husstand,” siger han.
Et EU-direktiv bestemmer, at plast, der skal bruges til fødevareemballage, ikke må have ligget sammen med restaffald. Hvis plasten skal genanvendes som fødevareemballage, er det altså et krav, at plasten sorteres i hjemmet og ikke af maskiner ved centralsortering.
En rapport lavet af EU’s Miljøagentur fra 2022 viste dog, at hele 74 procent af EU’s plastforbrug udgøres af andet end emballage. Derfor er det også med Henrik Wenzels ord et ”politisk fejlfokus” enøjet at fokusere på genanvendelse af plast til fødevareemballage.
”Det giver meget bedre mening at bruge den genanvendte plast til ting, der ikke har lige så høje kvalitetskrav – fx møbler, elektronik og fjernvarmerør. Så ville langt mere plastik kunne genanvendes, og en meget mindre del ville ende på forbrændingen,” siger han.
Myte: ”Laptops og smartphones kan ikke genanvendes”
I 2030 vil elektronisk affald (e-affald) ifølge en FN-rapport være vokset til 82 millioner ton årligt på globalt plan. Det svarer til, at der smides over 1.000 bærbare computere ud hvert sekund.
Med 93.940 ton elektronikaffald om året er Danmark i førerfeltet over de lande i EU, der kasserer mest e-affald pr. indbygger.
Hver gang en smartphone, computer, tablet eller anden form for elektronik ikke indsamles eller bortskaffes korrekt, er der risiko for, at de ryger til forbrænding.
Sker det, forbrændes der – foruden store mængder plast – tungmetaller som kviksølv og mikrochips, hvilket udsender giftstoffer direkte i atmosfæren.
”Mange tror, at det ikke er muligt at genanvende elektronik, og at det bare bliver brændt af på lossepladsen. Mange lader også deres gamle mobiltelefon eller laptop ligge og samle støv hjemme i skuffen, fordi de er bange for, at man ikke kan slette harddisken. Men det er simpelthen ikke sandt. Vi er gode til at indsamle og har ekspertisen til at genanvende elektronik,” siger Lykke Margot Ricard, der er lektor i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet.
Elektroniske enheder indeholder et væld af værdifulde ressourcer som guld, sølv og kobber, der går til spilde, når vi bortskaffer elektronikken forkert eller lader det ligge i skuffen og blive forældet – når den måske kunne bruges af andre.
Lykke Margot Ricard har for nylig besøgt genbrugscentret Stena Nordic Recycling Center i Halmstad, Sverige. Her så hun med egne øjne, hvordan udtjente laptops, tablets, TV, mobiltelefoner og lignende bliver skilt ad og makuleret til værdifuldt genanvendeligt metal.
For at metal kan blive genbrugt, skal der først fjernes farligt affald som batterier, der kan starte brande. Mange af produkterne er lukkede systemer, hvor det kræver hammer og skruetrækkere for manuelt at fjerne batterierne, som bliver sorteret videre til genanvendelse.
E-waste bliver makuleret, og metaller sorteret fra ved magnetisme. Det, som er tilbage, gennemgår en såkaldt flydetest for at adskille ikke-magnetisk metal og plast. Det, der synker til bunds i vandet, bliver sorteret fra som metal. Det, der flyder ovenpå, er plast, som kommer videre til plastanvendelse, forklarer Lykke Margot Ricard.
”Det er en kompliceret proces, som kræver meget sikkerhedsarbejde. Mere teknologi kunne indføres, fx scanner, for hurtigt at detektere det, som ikke skal i e-waste,” siger hun.
Hvis vi for alvor vil øge genanvendeligheden af vores elektroniske apparater, kræver det dog ikke kun, at folk bliver bedre til at sortere affaldet korrekt i hjemmene.
Virksomhederne kan gøre processen langt lettere og mere strømlinet ved fx at gøre det lettere at fjerne batterier fra de elektroniske apparater, så det ikke kræver samme manuelle arbejde.
”Virksomhederne har et ansvar for at designe deres produkter mere bæredygtigt, så de langt lettere kan genanvendes. Det vil være et stort skridt i den rigtige retning,” siger Lykke Margot Ricard.
Myte: ”Affaldssortering er blevet for besværligt”
31 pct. af danskerne synes, at det er for besværligt at sortere affald, ifølge en undersøgelse af Analyse Danmark for Fagbladet 3F fra 2021.
Men sådan behøver det ikke at være, mener Lina Katan. Hun er uddannet sociolog og udgav i 2022 erhvervs-ph.d’en ’Affaldssortering – fra uoverkommeligt besvær til ubemærket rutine’ på Aalborg Universitet i samarbejde med Dansk Affaldsforening.
I ph.d.-projektet undersøgte Lina Katan danskernes forhold til affaldssortering i hverdagen – om vi gør det eller lader være, og hvorfor vi handler, som vi gør.
”For mange opfattes affaldssortering – i hvert fald de nyere fraktioner – stadig som en ekstra indsats ud over det normale. Og vi mennesker er typisk indrettet sådan, at når noget opfattes som en ekstra indsats, føles det ofte o.k. at springe over, hvis man oplever, at noget andet kalder mere ubetinget på ens opmærksomhed og handling.”
I sin afhandling peger Lina Katan bl.a. på, at hvis affaldssortering skal blive noget, vi ikke længere tager stilling til, om vi orker, men bare gør, skal vi få opfattelsen af, at det ikke er til forhandling.
”Hverdagen er fyldt med ting, vi bare gør. De tager tid, men vi opfatter dem som noget, der bare skal gøres. Det kan være alt fra at hente vores børn fra børnehaven, vaske tøj til at downloade MitID. Der skal vi også nå hen med affaldssorteringen. Så går affaldssorteringen fra at være en uoverskuelig handling til en ny ’normal’,” siger hun.
”Det, som bare skal gøres, fordi det er sådan, det er.”
For at nå derhen skal både staten, kommunerne og virksomhederne dog blive bedre til at kommunikere mere absolut ud om affaldssorteringen.
”Kommunikationen er sjældent særlig ultimativ eller absolut. Den er relativt blød og forsøger langt hen ad vejen at motivere og informere borgerne. Det er der som udgangspunkt selvfølgelig ikke noget galt i, men der mangler en tydelig italesættelse af nødvendigheden af de bæredygtige handlinger over en bred kam, herunder affaldssortering og den afledte genanvendelse. Det er bydende nødvendigt for at nå i mål med den grønne omstilling,” siger hun og bruger statens håndtering af Corona-krisen som eksempel.
”Under Corona-krisen kommunikerede regeringen meget tydeligt ud, at vi står i en krisesituation. At vi alle havde ansvar for at rette ind og handle korrekt for at komme bedst muligt igennem krisen. Så længe vi oplever, at affaldssortering ’bare’ er en ekstra indsats i en god sags tjeneste, vil det blive ved med at være noget, vi kan forhandle op imod andre hensyn i hverdagen. Og så er det i princippet næsten ligegyldigt, hvor bekvemt vi får gjort det,” siger hun.
Myte: ”Robotter/teknologierne tager skraldet i fremtiden”
I takt med stigende krav til genanvendelse og effektivitet i affaldssektoren er robotteknologi, kunstig intelligens og sensorer begyndt at spille en stadig vigtigere rolle.
Et godt eksempel er ’AMP Robotics’, der har udviklet et system med AI og kameraer, som kan genkende op mod 80 forskellige materialetyper og sortere op til 80 stykker affald i minuttet. Teknologien bruges allerede på sorteringsanlæg i bl.a. Storbritannien og andre steder i Europa.
På genbrugsstationen Stena Nordic Recycling Center i Halmstad, Sverige, bruger man også nye teknologier til at sortere fx plast i forskellige typer som PET og PP.
”Det er en utrolig kompliceret proces, som kræver meget arbejde og teknologi. Når plasten skal sorteres fra, benytter man sig fx af LiDAR-scannere, der kaster lys ned på plasten. Det lys, der reflekteres tilbage, afslører, hvilken plasttype der er tale om,” siger Lykke Margot Ricard, Syddansk Universitet.
Sorteringen af plast via sensorer har også sat sit præg på den plast, der produceres til fødevarer, fortæller hun:
”Sort plast reflekterer ikke lys tilbage. Derfor er kødbakkerne i supermarkederne nu grønne, så de lettere kan analyseres under sorteringen.”
Robotteknologierne har dog stadig deres begrænsninger, fastslår Lykke Margot Ricard.
”Robotter er slet ikke svaret på alle de udfordringer med sortering, vi står over for. Elektroniksorteringen kræver fx, at man fjerner batterier og lignende farligt affald, inden materialerne kan genanvendes. Og her er der stadig brug for menneskehænder til at brække computerne og mobiltelefonerne op og komme ind til delene. Man har jo ikke designet til, at batterierne kan tages ud med automation.
Technology Readiness Level, TRL, er et udtryk for en teknologis udviklingstrin mellem forskning og kommerciel tilgængelighed. Skalaen starter ved 1, som er længst fra markedet, og slutter ved 9, som er tættest på markedet.
”Robotteknologien til at sortere fx elektronikaffald med robotarme er slet ikke markedsmoden endnu. Den ligger vel omkring niveau 4 ift. TRL. Skal vi nå op på niveau 9, er det nødvendigt, at der i et langt større omfang investeres i de her robotteknologier,” siger hun.
