En havplan på dybt vand – med havmiljøet som taber

Havmiljøet spiller en afgørende rolle i vores hverdag, uanset om vi bor ved kysten eller inde i landet. 

Et sundt hav betyder rigdom af fisk og skaldyr, som vi nyder på vores middagsborde, og det giver os muligheden for at opretholde arbejdspladser inden for fiskeri, turisme og grøn energi.

Hvis vi evner at beskytte og genoprette kystnære levesteder med varieret flora og fauna, ålegræsbede, skaldyrsbanker, stenrev og en rig biodiversitet, så vedligeholder vi også robuste kyster, der bedre kan beskytte os mod stormflod og erosion. 

Det er ekstra vigtigt i takt med klimaforandringerne. 

Ved at planlægge, beskytte og genoprette vores havområder sikrer vi, at kommende generationer kan få glæde af naturens goder, samtidig med at vi skaber rammerne for en stærk, bæredygtig blå økonomi.

Plads og prioritering i havet

Selv om havet er stort, er der faktisk en begrænset mængde plads til rådighed i danske havområder, og der er mange modstridende behov. 

Arealerne skal bruges til energiproduktion, skibsfart, fiskeri, akvakultur, rekreative formål og beskyttelse af biodiversitet. 

Denne konkurrence betyder, at vi må foretage nøje prioriteringer og afveje, hvordan de forskellige aktiviteter påvirker hinanden og det marine miljø. 

Fx kan store vindmølleparker udelukke fiskeri og akvakultur i de samme områder, mens rekreative interesser ofte er i konflikt med industrielle aktiviteter. 

Derfor er der behov for en vidensbaseret prioritering af havarealerne, som understøtter både bæredygtighed og langsigtede mål for miljøbeskyttelse og økonomisk vækst.

Målet om balancen mellem økonomisk vækst og miljøbeskyttelse

Danmark står i dag over for den vigtige opgave at implementere en havplan, der både beskytter havmiljøet og understøtter en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i havet. 

Havplanen er en del af EU’s direktiv for maritim fysisk planlægning (MFP) og sigter mod at skabe balance mellem økonomisk vækst og miljøbeskyttelse i danske havområder. 

Men spørgsmålet er, om den nuværende udgave af den danske havplan er tilstrækkelig til at sikre denne balance.

Den danske havplan er udformet i overensstemmelse med MFP-direktivet og har til formål at sikre en bæredygtig udvikling af aktiviteter som energiudvikling, fiskeri, akvakultur og søtransport. 

Samtidig skal den beskytte og forbedre havmiljøet og øge dets modstandsdygtighed mod klimaforandringer. 

Dette kræver omfattende viden om havets økosystemer og de menneskelige aktiviteter, som påvirker miljøet, økonomien og klimaet. 

Havplanen skal fungere som et styringsværktøj, der kan balancere sektorernes behov og støtte en vidensbaseret tilgang til beslutningstagning. Her rummer den nuværende udgave flere udfordringer.

Der mangler en grundlæggende vurdering

Danmarks havplan blev udviklet som en del af EU’s havstrategi, der søger at balancere udnyttelsen af havarealerne med beskyttelsen af deres økosystemer. 

Målet er en fremtid, hvor miljøhensyn prioriteres på lige fod med økonomiske interesser. 

Men planen fungerer i dag hovedsageligt som en kortlægning af eksisterende og fremtidige arealanvendelser og mangler en grundlæggende vurdering af, om disse udnyttelser lever op til kravene om bæredygtighed. 

Ifølge DTU Aqua og andre forskningsinstitutioner kan man godt sige, at den danske havplan er på dybt vand, for planen lever ikke fuldt ud op til intentionerne i MFP-direktivet og risikerer at svigte EU’s krav om en afbalanceret udnyttelse af havarealerne.

Viden er ikke inddraget i havplanen

Maritim planlægning kræver en solid vidensbase. Den nuværende havplan er mest af alt en oversigt over brugen af havet, men mangler den nødvendige analyse af sociale, økonomiske og økologiske konsekvenser. 

Dansk forskning har omfattende viden om miljøeffekterne af aktiviteter som fiskeri, råstofudvinding og akvakultur samt metoder til naturgenopretning. 

Men denne viden synes ikke at være inddraget i planen. Uden denne indsigt kan aktiviteterne i havet utilsigtet stride mod EU’s egne direktiver og lovgivninger. 

Den nye naturgenopretningslov fra EU, som blev vedtaget i 2023, stiller yderligere krav om at beskytte og genoprette økosystemer, herunder marine og kystnære områder. 

Loven har som mål at styrke biodiversiteten og klimamodstandsdygtigheden i både hav- og landområder.

Det betyder, at medlemslandene skal identificere og prioritere arealer, hvor naturgenopretning kan foregå. For havområder indebærer det specifikke krav om genopretning af ålegræsenge, kystnære habitater og beskyttelse af marine arter.

Der mangler en konkret plan

Havplanen har en grundlæggende rolle i at integrere EU’s krav i dansk kontekst ved at definere, hvordan havets arealer kan anvendes til økonomiske aktiviteter, samtidig med at naturen beskyttes. 

Den nuværende udgave af havplanen vurderes dog ikke at imødekomme naturgenopretningslovens krav tilstrækkeligt. Der mangler en konkret plan for at sikre de nødvendige arealer til naturbeskyttelse og genopretning.

Dette gælder fx Danmarks kystområder, som har stor betydning for både naturen og samfundet. De indeholder unikke økosystemer såsom ålegræs- og makroalgesamfund, som understøtter biodiversitet og beskytter kysten mod klimaforandringer. 

Derudover er kystzonen væsentlig for fiskebestande, turisme og rekreative aktiviteter. 

Havplanen nævner ikke specifikt kystzonen som et prioriteret område, hvilket er en væsentlig mangel. Beslutninger om kystzonens anvendelse bør baseres på detaljerede analyser af miljømæssige og økonomiske konsekvenser, som danske forskningsinstitutioner har stor ekspertise i.

Havplanen bør revideres 

Den danske havplan har i sin nuværende form behov for en revidering, der tager højde for de komplekse sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, som bæredygtig maritim fysisk planlægning kræver. 

En dybdegående vurdering af planlagte aktiviteter og en central rolle for forskningsbaseret viden i beslutningsprocessen er afgørende. 

Havplanens nuværende udformning risikerer at underminere beskyttelsen af vores havområder og svigte EU’s krav om bæredygtig forvaltning af havet. 

Havplanen bør revideres på et vidensbaseret grundlag, hvis den skal kunne bidrage til, at Danmark lever op til forpligtelserne for naturbeskyttelse og bæredygtig forvaltning af havets ressourcer.