Den her podcast betyder noget særligt for mig, fordi jeg selv har fået snerten af at opleve, hvad der sker i Ukraine

En podcast, der har gjort et stort indtryk på mig, er ‘I døden for Ukraine’ med værterne Martin Tamm Andersen og Mikkel Rønnau. Man får beretninger fra danskere, som enten har kæmpet eller lige nu kæmper ved frontlinjen i Ukraine. Gæsterne i podcasten beskriver den makabre krigsførelse ufatteligt ærligt og hudløst. 

Jeg har ikke selv været i militæret. Det er svært at forstå, hvorfor man vil i krig. Men de danske soldaters beskrivelser og ræsonnementer sætter sig i én. Det giver et nyt perspektiv, og man får enormt stor respekt for deres offer i en krig, som ikke involverer dem.  

Det sætter også krigen i et andet perspektiv, at man som dansker får beretninger fra andre danskere. Vi er som land ikke direkte i krig med Rusland, men alligevel er der danskere, som frivilligt tager ned til Ukraine for at kæmpe side om side med ukrainske soldater. 

De to værter tager selv nogle gange ned til frontlinjen, hvor de taler med soldater, som er der. I podcasten er der også beretninger om danskere, som har mistet livet dernede. Det er ikke en decideret ufortalt historie, men alligevel noget, jeg synes, vi glemmer. Nogle danskere er faktisk døde i Ukraine. Podcasten minder os alle sammen om, at krigen også har haft konsekvenser for danskere.  

Jeg har også fagligt beskæftiget mig med krigen i Ukraine. 

I 2022, da Rusland invaderede Ukraine, arbejdede jeg i Justitsministeriet som presse- og kommunikationsrådgiver. Sagen om, hvorvidt danske soldater måtte agere fremmedkrigere i krigen mod Ukraine, fyldte meget dengang. Man kom frem til, at der intet var til hinder for det. Jeg var med til at hjælpe den daværende justitsminister med at svare på kritiske spørgsmål om det. 

Året efter var jeg blevet ansat som presse- og kommunikationschef i Fødevareministeriet. I efteråret 2023 tog jeg til Ukraine med fødevareministeren, som skulle lave en samarbejdsaftale med Ukraine for at hjælpe dem med at blive klar til at leve op til europæiske standarder på landbrugsområdet som led i mulig optagelse i EU.  

Selvom jeg kun var i Lviv, som er tæt på den polske grænse, fik jeg stadig fornemmelsen af et land i krig. Der var luftalarmer og sandsække på vejene. Jeg mærkede en by og et samfund, der levede videre, men der var også hele tiden fornemmelsen af, at noget var i gang.  

Det er nok også derfor, at podcasten betyder noget særligt for mig. Jeg har selv fået snerten af at opleve, hvad der sker dernede.  

Krigen har fyldt nu i fire år, men med alt det, der ellers sker i verden, ryger Ukraine i baggrunden. Podcasten, som er superfed og barsk, minder én om, at krigen stadig er i gang, og den sætter ens meget stille og rolige hverdag bag skrivebordet i et helt andet perspektiv.