Overblik: Det er medierne gode til
Hans-Christian Christiansen, der er lektor, Ph. d. ved Copenhagen Business School og forfatter til en række bøger om sociale medier og online kommunikation. Foto PR
Hans-Christian Christiansen, der er lektor, Ph. d. ved Copenhagen Business School og forfatter til en række bøger om sociale medier og online kommunikation. gennemgår forskellige platformes styrker og svagheder.
Hvad er de forskellige sociale mediers styrker og svagheder?
Svaret afhænger til dels af øjnene, der ser og hvad formålet med ens kommunikation er, men uanset, om man er ansat i en global gigant, en SMV eller en mindre lokal virksomhed, er det relevant at overveje, hvilke kanaler der tages i brug.
“Det er selvfølgelig vigtigt, at man kan ramme sin målgruppe, men også, at man er i stand til at producere indhold på mediets præmisser," siger Hans-Christian Christiansen, der er lektor, Ph. d. ved Copenhagen Business School og forfatter til en række bøger om sociale medier og online kommunikation.
Han tilføjer:
“Store virksomheder har kapacitet til at være aktive på flere platforme, mens de fleste SMV'er ofte er begrænset i deres tilstedeværelse.”
DM Kommunikation har bedt Hans-Christian Christiansen om at pege på de forskellige mediers styrker og svagheder.
De forskellige medier kan måles og vejes på et hav af parametre, men herunder har Hans-Christian Christiansen bedømt dem på brugerinvolvering og vidensdeling.
Når virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner kommunikerer på sociale medier, er det ikke således ikke nok blot at poste information. Brugerinvolvering og engagement er afgørende for, at budskaber når ud, bliver forstået og skaber en meningsfuld interaktion.
For at vurdere styrker og svagheder ved de enkelte platforme i forhold til engagement og vidensformidling, er det, ifølge Hans-Christian Christiansen, nyttigt at skelne mellem reaktivt engagement - overfladisk interaktion såsom likes, delinger og kommentarer, der skaber synlighed, men ikke nødvendigvis dyb refleksion - og aktivt engagement, der er dybdegående interaktion såsom debatter, dialog, læring og vidensudveksling, hvor brugerne involverer sig mere meningsfuldt.
De sociale mediers styrker og svagheder
Styrker:
● Rigtig mange mennesker er aktive på platformen - stor rækkevidde, især blandt voksne brugere.
● Velegnet til faglige netværk og grupper. Let at facilitere fællesskaber og skabe interaktion.
● Understøtter mange indholdsformater, herunder video, infografikker, livestreaming, tekst.
● Højt reaktivt engagement hos ældre brugere. Mange likes, delinger og kommentarer, især på indhold med følelsesmæssig appel.
Svagheder:
● Algoritmerne favoriserer ikke seriøst vidensindhold – det drukner ofte i støj, konflikter og virale trends.
● Mindre attraktivt for yngre brugere (de er på platformen, men er ikke aktive)
Styrker:
● Meget højt reaktivt engagement.
● Yngre målgruppe.
● Visuelt fokuseret platform, god til at præsentere viden i korte formater (karruseller, reels, stories).
● Kan bruges som et "teaser"-medie til at lede brugere videre til dybere indhold.
Svagheder:
● Begrænsede formater for dybdegående vidensformidling.
● Kræver visuelt stærkt indhold for at få opmærksomhed.
● Ikke ideel til længere diskussioner eller faglige debatter.
TikTok
Styrker:
● Meget høj reaktivt engagement/brugerinvolvering og organisk rækkevidde.
● God til at skabe korte, engagerende videnssnacks, der kan lede brugere videre til dybere indhold.
● Høj viralitet – indhold kan blive delt bredt.
Svagheder:
● Algoritmerne favoriserer korte, underholdende videoer, hvilket kan gøre det svært at formidle tungt stof.
● Begrænset aktivt engagement. Platformen er designet til hurtig scrolling, ikke dyb læring.
● Platformens data- og sikkerhedspolitik har affødt debat og bekymring.
● Svært for virksomheder at etablere sig som autoriteter i faglige emner.
Styrker:
● God til professionel vidensdeling og netværk. Høj troværdighed og aktivt engagement i niche-faglige miljøer - ideel til B2B og thought leadership.
● Primært voksne brugere (25+ år), mange med faglige interesser.
● Understøtter både korte og længere faglige indlæg, artikler og videoer.
● Ideel til virksomheder, der vil brande sig på viden og ekspertise.
Svagheder:
● Moderat reaktivt engagement. Mange brugere er passive og kigger kun med.
● Platformen bliver mere "Facebook-agtig", hvor personlige holdninger fylder mere end fagligt indhold.
● Mindre interaktivitet og debat sammenlignet med andre sociale medier.
YouTube
Styrker:
● Suveræn platform til undervisning, foredrag og vidensdeling.
● Understøtter lange, dybdegående videoer og giver mulighed for fordybelse.
● Mange stærke communities, hvor folk deler specialiseret viden.
● Søgemaskineeffekt. Indhold har længere levetid/bliver fundet i længere perioder end på andre platforme.
Svagheder:
● Højere produktionskrav. Videoindhold kræver mere tid og ressourcer end tekst og billeder.
● Potentialet er stort, men det er svært for virksomheder at få organisk gennemslagskraft uden velproduceret indhold og en stærk strategi.
Snapchat
Styrker:
● Højt engagement og autentisk indhold.
● Meget direkte og uformel kommunikation, skaber intime fællesskaber.
● Velegnet til korte nyheder og letfordøjeligt indhold.
Svagheder:
● Ikke velegnet til dybdegående vidensdeling.
● Indhold er flygtigt og forsvinder hurtigt.
● Meget begrænset anvendelse blandt virksomheder til faglig formidling.
X
Styrker:
● Stærkt involverede online-fællesskaber,
● Hurtig vidensdeling, nyhedsformidling og faglige debatter.
● Let at skabe reaktivt engagement. Delinger og likes sker hurtigt.
Svagheder:
● X er blevet mere præget af fake news, konspirationer og en hård debattone.
