Drop helterollen og gør kunden til stjernen i sin egen grønne fortælling
Succesfuld grøn kommunikation kræver mere end flotte ord. “Som virksomhed vil man få større succes ved at fokusere mere på forandringskraften og inspirere modtagerne til at indtage rollen som stjernen i deres eget grønne eventyr”, siger strategisk rådgiver Anna Ebbesen.
Kom til debatarrangement og få aktuel viden og inspiration om grøn kommunikation
Indsigt er DM Kommunikations samtaler om kommunikation. Vi holder Indsigt-arrangementer 4 gange om året. Gennem oplæg og debatter dykker vi ned i aktuelle temaer for kommunikationsfaget. Temaer, som vi også tager op i det trykte magasin.
Næste gang den 25. august, og det handler om grøn kommunikation, som det bliver vigtigere og vigtigere at mestre som kommunikatør. På arrangementet får du inspiration til den grønne kommunikation, du lærer af de virksomheder, som det er værd at studere, og du kommer ikke mindst hjem med viden om, hvad du ikke skal gøre.
Sidste år lancerede det københavnske energiselskab Andel Energi en kampagnevideo, der med kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikkers ord havde til formål at “sætte ild til debatten om benzinbilen vs. elbilen”.
I videoen ser man almindelige danskere nedgøre de nye batteridrevne køretøjer.
“Elbilen vil være en parentes i historien”, siger én bilist. “Elbiler er noget opreklameret lort”, siger en anden. Mellem udsagnene krydsklippes der til gamle avisudklip og arkivmateriale, der viser modstanden mod benzinbilens debut for mere end hundrede år siden. Udtalelser som “Bilen er blot en kuriositet. En dille”, og “Hesten er kommet for at blive” slår pointen fast: Selvom forandring kan være svær, vil det nye med tiden blive normen. Kampagnevideoen slutter med et billede af en benzinpumpe udstillet på en marmorhvid museumsmontre med gravskriften “1919-2024”.
Andel Energis kampagne er ifølge strategisk rådgiver Anna Ebbesen et godt eksempel på grøn kommunikation, der virkelig fungerer.
“Benzinslangen på museumsmontren fik mig til at spære øjnene op. Det er modigt at italesætte benzinbilen som et fortidslevn, for der er vi jo slet ikke endnu. Men kommunikationen rykker ved vores normalitetsforståelse af, hvad en bil skal være i dag. Og vigtigst af alt, så flugter budskabet med virksomhedens overordnede mission om at facilitere en mere grøn og bæredygtig hverdag for danskerne”, siger hun.
Samme år som Andel Energi lancerede kampagnen, investerede virksomheden én mia. kr. i at udvide ladenetværket for elbiler i København.
Ord bliver altså fulgt op med konkret handling, og det er vigtigt, hvis modtagerne skal tage den grønne kommunikation seriøst.
“Det kan lyde banalt, men troværdig grøn kommunikation kræver, at der er overensstemmelse imellem det, man siger, og det, man gør”, siger hun.
Hvis en virksomhed succesfuldt skal markedsføre sig selv som grønt brand, skal konkrete handlinger følge med de grønne skåltaler. Derfor opfordrer Anna Ebbesen også kommunikationsmedarbejderne om at læse op på lovgivningen, og ikke mindst turde spørge kritisk ind til virksomhedens grønne strategi.
“Kommunikationsmedarbejderne skal i langt højere grad inviteres med ind i beslutningsrummet. Kun sådan kan de sikre, at de grønne budskaber, som virksomheden ønsker at kommunikere ud, også bakkes op af solid data og dokumentation i tråd med lovgivningen”, siger hun.
Kender du historien om greenwashing?
Virksomheders grønne kommunikation – altså kommunikation om bæredygtighed og klimatiltag – er ikke noget nyt fænomen. Irma var pioner og mange fulgte efter, indtil vi nærmest havde en 'grøn feber'.
Her kan du læse historien om, hvordan den grønne feber blev til greenwashing
Grøn kommunikation som katalysator for forandring
Det kan være noget af en jungle at finde rundt i alle de nye regler og EU-lovgivning, som følger med den grønne kommunikation. Og frygten for at komme til at overkommunikere sine grønne initiativer og blive beskyldt for greenwashing, har affødt en anden problematik: greenhushing – altså at man som virksomhed klapper fuldstændig i om sine grønne tiltag af frygt for at få hængt sit beskidte, grønne undertøj til tørre.
En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at hver tredje virksomhed har valgt at tie stille om grønne initiativer af frygt for beskyldninger om greenwashing.
Men det ser Anna Ebbesen ikke som et problem.
“Hvis virksomhederne ikke tør kommunikere om deres grønne tiltag af frygt for at blive beskyldt for greenwashing, så skyldes det jo enten, at de ikke gør det godt nok, eller kun lige akkurat holder sig inden for lovgivningen. Du må ikke kommunikere, at du er ”grøn”, ”klimavenlig” eller lignende, hvis du alene lever op til miljømæssige krav. Der skal mere til. Og det synes jeg kun er positivt, for det tvinger jo virksomhederne til at træde mere i karakter”, siger hun.
Vil man sætte et ordentligt aftryk med sin grønne kommunikation, skal man ifølge Anna Ebbesen turde give plads til nuancerne og tvivlen og sætte en dyd i at fremstå troværdige og åbne. Og så skal man forsøge at gøre den grønne kommunikation til en katalysator for forandring hos modtagerne.
“Tidligere var virksomheder forhippet på at fremhæve sig selv som en slags grøn superhelt. Modtagerne af de grønne budskaber skulle gerne se op til virksomheden og udbryde: “Nej, hvor er I bare dygtige”. Men det har vi hørt, vi er videre nu. De virksomheder, der lykkes bedst med den grønne kommunikation i dag, har en helt anden tilgang”, siger hun.
I stedet for at agere superhelt, skal virksomhederne hellere indtage rollen som hjælperen. Mindre Batman og mere Robin er vejen frem, slår Anna Ebbesen fast.
“Som virksomhed vil man få større succes ved at fokusere mere på forandringskraften og inspirere modtagerne til at indtage rollen som stjernen i deres eget grønne eventyr”, siger Anna Ebbesen og fortsætter:
“Hvis virksomhederne kan få deres kunder til at ændre adfærd, står de med et kæmpe forandringspotentiale. Og det er de historier, kommunikationsfolk i højere grad skal ud med, hvis deres grønne budskab for alvor skal slå igennem”.
Aggressiv grøn kampagne om bønneburrito gled godt ned hos danskerne
I januar 2025 dannede ni danske dagligvarekæder – Nemlig, Kvickly, SuperBrugsen, Lidl, Rema 1000, Bilka og Føtex, Meny og Netto – sammen med Forbrugerrådet Tænk fælles front i et forsøg på at få danskerne til at spise mindre kød og flere bælgfrugter.
Landet over blev danskerne i ugevis tæppebombet med en opskrift på bønneburrito og matchende tilbud.
Opskriften blev lanceret i en underholdende video på sociale medier og blev trykt på store reklamebannere i bybilledet. Den optrådte i tilbudsaviser og i fysiske eksemplarer i de ni dagligvarers butikker over hele landet.
“Bønneburrito-kampagnen er et godt eksempel på virksomheder, der aktivt forsøger at skabe en aktiv forandring hos kunderne via deres kommunikation”, siger rådgiver i grøn kommunikation, Anna Ebbesen.
Nu har støvet lagt sig oven på tæppebombningen af opskriften på den mexicanske fast food-klassiker med et grønt twist. Og spørgsmålet er, om kampagnen har haft en effekt på de kødelskende danskere?
”Kampagnen er blevet taget rigtig godt imod. Sammen med dagligvarekæderne har vi formået at komme rigtig bredt ud til den danske befolkning”, fortæller kommunikationskonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, Maria Bach Sørensen.
En ny måling foretaget af Forbrugerrådet Tænk af børnefamilier med mindst ét barn i alderen 3-16 år bakker den påstand op.
“Målingen viser, at kampagnens budskaber er trængt klart igennem. De fleste har svaret, at det står klart, at formålet med kampagnen er at få flere til at spise bælgfrugter. Derudover opfattes budskabet om bælgfrugters positive klimaeffekt tydeligt”, siger Maria Bach Sørensen og slutter:
“Med opskriften på Bønne Burrito håbede vi, at vi kunne sætte bælgfrugter på dagsordenen, og samtidig gøre folk nysgerrige på at prøve opskriften og få en god oplevelse med at spise og tilberede bælgfrugter. Det må vi sige, er lykkedes rigtig godt”.
Tal fra Forbrugerrådets Tænks måling af bønneburritokampagnen
Målgruppe: børnefamilier med mindst ét barn i alderen 3-16 år.
● 39% af målgruppen kan huske at have et set kampagnen. Det er langt højere end sammenlignelige kampagner og skyldes bl.a. det tætte samarbejde med dagligvarekæderne.
● 75% af dem, der kan huske at have set kampagnen synes godt eller meget godt om kampagnen. De primære årsager til at kunne lide kampagnen (åbent svar) er, at kampagnen har et vigtigt budskab/emne, at den er nem at forstå og at den er sjov.
● 72% af dem, der kan huske kampagnen, fik lyst til at bruge bælgfrugter i madlavningen (det tætteste vi kommer på reel adfærd i analysen)