Klimakrisen er en global udfordring, der skal løses lokalt

I midten af 1700-tallet besluttede den danske konge og en gruppe embedsmænd at give landets bønder økonomisk frihed ved at tvinge godsejerne til at afstå en del af deres jord. Missionen var at hive Danmark ud af den økonomiske stagnation, der plagede landet på det tidspunkt.

Resultatet blev en enestående økonomisk vækst for hele samfundet. 100 år senere førte de såkaldte landboreformer til en politisk frigørelse og til gennemgribende forandringer i alle afkroge af samfundet.

I dag skyller lignende politisk motiverede samfundsforandringer ind over ikke blot Danmark, men store dele af verden. Årsagen er den eskalerende klimakrise, og hvis vi skal undgå for store skader fra klimaforandringer, skal vi bl.a. stoppe brug af fossile brændsler.

Klimakrisen kræver, at alle løfter i flok

”Alle dele af samfundet skal forandres. Vi skal helt tilbage til de store landboreformer i 1700-tallet for at finde noget tilsvarende i Danmark,” siger Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune.

”Klimakrisen kræver nye teknologier, nye love, ny viden og færdigheder, nye forretningsmodeller og nye måder at leve det gode, grønne liv på. Krisen kræver, at alle løfter i flok, og at alle dele af samfundet mobiliseres til opgaven,” fastslår han.

Og klimachefen ved, hvad han snakker om. I den jyske kommune går det nemlig rigtig godt med at mobilisere samfundet i kampen for et sundere klima.

Aarhus er verdensmestre i klimakamp

Siden Aarhus Byråd i 2008 satte et ambitiøst mål om et CO₂-​neutralt bysamfund i 2030 – altså tyve år tidligere end den nationale skæringsdato – er det lykkedes kommunalt ansatte, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere at halvere byens CO₂-​udledning.

Aarhus er således blandt de byer i verden, der – i forhold til udledning af drivhusgasser – har undergået den største, positive forandring.

”Vi er gået fra ca. 9 ton CO₂e udledning pr. indbygger i 2009 til nu at være nede på ca. 3 ton pr. indbygger i 2019, som er den tid, vi har arbejdet med klima og har tal for,” fortæller klimachefen og fortsætter:

”Det er ret flot, fordi vi er Danmarks største industriby med stor vækst, men samtidig også meget tung transport og mange skibe, lastbiler og landbrug i kommunen. Vi har fx Danmarks største havn og over 150 store, tunge virksomheder på havnen. Ca. 60 pct. af alle containere i Danmark skibes ind igennem Aarhus Havn. Vi ligger næsten på niveau med København, som ikke har landbrug og industri i samme omfang som Aarhus.”

Partnerskaber accelererer indsatsen

Energiforbruget i kommunens egne bygninger er reduceret med en tredjedel, hvilket bl.a. er hjulpet på vej af bedre isolering, mere energivenlige ventilationssystemer og bedre måleraflæsninger.

Kommunen har også haft succes med at lave en massiv omlægning af kraftvarmeproduktionen fra kul til biomasse, så der i dag produceres både fjernvarme og el med en markant lavere CO₂-udledning end tidligere.

Ni ud af ti borgere i Aarhus Kommune har fjernvarme, hvilket betyder, at byen har et af verdens mest veludbyggede fjernvarmenet.

Erhvervslivet i Aarhus støtter også op om den ambitiøse klimaindsats. Nogle af de største virksomheder og organisationer i kommunen har indgået et partnerskab med Aarhus Kommune, kaldt “Klimaalliancen Aarhus”.

Her indgår partnerne i konkrete innovationsarbejder for at accelerere indsatsen med at nedbringe CO₂-udledningen. Bl.a. arbejder aarhusvirksomheden Vestas på at gøre samtlige af virksomhedens 1.200 firmabiler 100 pct. elektriske inden 2025. 

Energieffektivisering med store bygningsejere

I 2019 etablerede Aarhus Kommune det professionelle netværk “Energispring”. Deltagerne i netværket er bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer inden for energi og byggeri. Via samarbejde og videndeling om bygningsdrift, energioptimering og energirenovering sætter netværket fokus på energieffektivisering blandt nogle af byens største bygningsejere.

Disse mange samarbejder mellem kommunen, erhvervslivet og organisationer er ifølge Henrik D. H. Müller en væsentlig grund til den succesfulde grønne omstilling i Smilets by. Hvis vi skal lykkes med at skabe et samfund, hvor fossile brændsler ikke længere spiller en rolle, er vi nødt til at få kortlagt og beskrevet alle de dele af samfundet, som skal forandres, forklarer han.

”Klimakrisen er ikke kun en eller anden CO₂-reduktionsøvelse, som kan fikses inde fra Christiansborg. Den skal i høj grad også løses lokalt ude i kommunerne. Det kræver bl.a., at lokalpolitikere indgår i et tæt samarbejde med erhvervslivet og går i dialog med borgerne, så der bliver skabt nogle rammer, hvor man kan diskutere, vidensdele og udvikle på de grønne løsninger”, siger han.

Lokale kræfter en del af klimaløsning

Man kan have nok så mange ambitiøse klimamålsætninger på nationalt og globalt plan. Men hvis ikke kræfterne bliver forankret lokalt, får vi svært ved at komme over klimamålstregen, mener Aarhus Kommunes klimachef.

”Folketinget ser ud til at have overset, at Danmark er i besiddelse af et enormt veludbygget lokalt demokrati, der har en kæmpe trækkraft ift. at sætte skub i den grønne omstilling. Det er i hvert fald slående, at vi har en national klimalov om et mål om 70 pct. reduktion i 2030, men ingen konkrete mål for den lokale klimaindsats ude i de enkelte kommuner og regioner. Det er fuldstændig frivilligt for byrådene, om de har lyst til at arbejde med klima eller ej. Og det, synes jeg, er meget besynderligt”, siger Henrik D. H. Müller.

Kunne du godt ønske dig, at man gjorde det lovpligtigt for kommunerne at arbejde med bæredygtighed og klima?

”Hvorvidt jeg ønsker det, kan og vil jeg ikke svare på. Men jeg er da sikker på, at det ville have en meget stor effekt på klimaindsatsen, hvis man gjorde det,” siger han.

Mens regeringen nøler med at få forankret klimakampen lokalt ude i kommunerne, fortsætter Aarhus Kommune ufortrødent med at udbygge deres position som en af verdens mest klimavenlige byer.

Ingen er i mål, før alle er i mål

Med vedtagelsen af ’Klimastrategi 2030’ og ’Klimahandlingsplan 2021-2024’ tidligere på året har Aarhus Kommune sat kursen for, hvordan de skal komme over målstregen i 2030. Og der er særligt tre store forhindringer på vejen, som kan spænde ben for en 100 pct. fossilfri kommune om under et årti.

”Vi skal have omstillet transportsektoren til grøn energi, og det kan kun gå for langsomt.”

”Vi skal sikre os, at infrastrukturen er gearet til en fremtid med 100 pct. vedvarende energi i alle sektorer.”

”Og så skal vi hurtigt muligt få skabt og implementeret nogle storskala-løsninger til fangst og lagring af CO₂,” siger han.

Som det oftest er tilfældet, bliver de sidste seje træk også de sværeste, vurderer Henrik D. H. Müller. Og skal Aarhus Kommune indfri den ambitiøse klimamålsætning, kræver det store, radikale beslutninger på både nationalt og internationalt niveau.

”Ingen kommune er en ø, ligesom ingen lande er en ø. Hvis vi skal have vendt skuden, kræver det, at alle verdens nationer tager deres tørn. Ingen er jo i mål, før alle er i mål.”

”Når det er sagt, så er jeg optimistisk omkring, at Aarhus Kommune bliver CO₂-neutral i 2030. Den grønne omstilling har massiv opbakning hos både offentlige og private virksomheder samt hos de private borgere, så jeg tror på, at det nok skal lykkes,” siger han.

Læs også: Både borgere og virksomheder er vigtige brikker i klimaindsatsen