Til indhold

Utidssvarende naturpleje gør ofte mere skade end gavn for biodiversiteten

Overgræsning på arealer med naturpleje gør skade på biodiversiteten. Reglerne bør gentænkes, så biodiversiteten fremmes, mener flere eksperter. © Anne Eskildsen
Utidssvarende naturpleje gør ofte mere skade end gavn for biodiversiteten
0:00 0:00
Af Andreas Ebbesen Jensen, journalist, DM BIO

Tilskudsordningerne til naturpleje fremmer overgræsning, hvilket har ødelæggende følger for biodiversiteten. Landbrugsstyrelsen forsøger at gøre lovgivningen mere tidssvarende – og det kan kun gå for langsomt, mener forsker i biodiversitet, Jens-Christian Svenning, AU.

Når heste og kvæg gumler græs i sig, skaber de levesteder for mange forskellige planter, dyr og svampe, viser forskningen 

Det er dog afgørende, hvordan græsningen udføres, hvis den skal være til gavn for sommerfugle, bier og blomster m.m. 

Hvis græsningen er for intensiv, medfører det mangel på blomstrende urter gennem hele sæsonen, hvilket fjerner livsgrundlag for en lang række dyr og planter. 

Bliver der omvendt ikke græsset nok, gror naturarealerne gradvist til, hvilket medfører store tab af de planter og insekter, der er afhængige af varme, lysåbne forhold.  

Tilskud på 180 mio. kroner har ikke den ønskede effekt 

Naturplejere, der står for græsning af naturarealer i Danmark, rammer sjældent Guldlok-zonen – altså den gyldne middelvej, hvor græsningen er ‘lige tilpas’ og fremmer biodiversiteten.  

"Den græsning, som gennemføres, er ofte for intensiv ift. at gavne biodiversiteten, selv på meget værdifulde naturarealer," lød det i et artikel i DM BIO i efteråret 2022.  

Indlægget var skrevet af tre forskere fra landbrugets videnscenter SEGES ifm. en undersøgelse af naturpleje med græsning i fem case-bedrifter.  

Og konklusionen var klar om de 180 mio. kroner i årlig støtte til landmænd, der udfører pleje af lysåben natur med græssende dyr 

"I de nuværende tilskudsordninger til græsning af naturarealer opnås det højeste tilskud via en intensiv drift, hvilket er i modstrid med de naturforvaltningsmæssige ønsker og mål for de mest værdifulde naturarealer," lød kritikken. 

Ifølge forskerne fra SEGES bør tilskudsordningerne laves om, så "landmænd og naturforvaltere ikke bliver fastholdt i et tilskudsregime og et managementsystem, der ikke har den ønskede effekt for biodiversiteten."  

Professor: Intensiv sommergræsning er ikke naturpleje  

DM BIO har forbeholdt Landbrugsstyrelsen kritikken af de eksisterende tilskudsordninger til naturpleje med græsning.  

"Som vi ser det, er der ikke tale om, at ordningen ikke virker, men at vi skal arbejde på at virkningen forbedres. Derfor har vi netop også foretaget nogle forenklinger for tilsagnsarealer med naturpleje, hvor der samtidig søges grundbetaling (landbrugsstøtte, red.). Lempelserne vil gøre det lettere at tilpasse praksis til ekstensiv naturpleje, også der, hvor man samtidig søger grundbetaling," lyder det i et skriftligt svar fra Landbrugsstyrelsen.  

Jens-Christian Svenning er professor, VILLUM Investigator samt leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet.  

Han mener, at det er på høje tid, at Landbrugsstyrelsen går de nuværende regler og tilskudsordningerne efter i sømmene.  

"Naturlig eller naturnær græsning er en meget afgørende understøttende faktor for biodiversiteten i Danmark – og det er stort problem, at den mangler i det meste af vores natur," siger han. 

De gældende støtteordninger betyder, at der, hvor græsning trods alt bliver implementeret, sker det ofte på uhensigtsmæssig vis – ikke mindst over-intens sommergræsning, da det primære formål typisk er produktion af kød på arealet, forklarer Jens-Christian Svenning: 

"Intensiv sommergræsning er ikke naturpleje i min bog. Det gavner ikke biodiversiteten, og jeg kan ikke rigtig se, hvorfor der skal gives tilskud til det," siger han. 

Færre krav til grundbetaling skal reducere overgræsning

Hvis en landmand søger både grundbetaling og 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer til et naturareal, er der en årlig gevinst på ca. 1.000 kr./ha.

Derfor bliver der søgt grundbetaling på hovedparten af de danske naturarealer med græsningstilskud. 

Grundbetalingen har tidligere stillet skærpede krav til arealet.

Tidligere har det fx. været et krav, at halvdelen af vegetationen skulle være under 40 cm., når vi skrev den 15. september.

Dette krav har resulteret i, at landmanden ofte har følte sig nødsaget til at slå arealerne ned for at være sikker på, at kontrolbetingelserne er opfyldt.

Dermed fjernes efterårets blomster og værtsplanter, frøsætningen hindres, og der opbygges et lag af dødt plantemateriale, som hindrer næste års fremspiring.

Landbrugsstyrelsen har derfor foretaget nogle ændringer i 2023, som vil gøre det nemmere at have ekstensiv drift, også hvis man samtidig søger grundbetaling og tilskud til naturpleje.

Per 1. januar 2023 udgår kravet om en maksimal højde på 40 cm græs ved metoden ”Synlig afgræsset” dog som krav for at få grundbetaling.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i deres tilskudsguide for Pleje af græs- og naturarealer - 5-årige tilsagn

Det betyder i praksis, at vegetationens højde ikke bliver vurderet ved kontrol på Pleje af græs (PLG)-arealer fremadrettet. 

Ved kontrol bliver der kontrolleret for tegn på græsning og bid på mindst 50 pct. af vegetationen.

Samtidig forenkles aktivitetskravet på grundbetaling, således at det anses som opfyldt, når plejekravet på PLG-tilsagnet er opfyldt. 

Fleksibiliteten på ordningen øges fra 10 til 20 pct. Det betyder, at delarealer uden slæt- eller græsningsaktivitet må være op til 1 ha, og samlet må de udgøre op til 20 % af marken, skriver Landbrugsstyrelsen. 

EU-lovgivning spænder ben for biodiversiteten 

I dag ydes tilskud til naturpleje under den del af EU's budget til landbrug, der har til formål at styrke en bæredygtig produktion, forklarer Landbrugsstyrelsen.  

"Det er en betingelse fra EU, at tilskudssatsen fastsættes som en kompensation for tabt indkomst samt eventuelle ekstra omkostninger, som man pådrager sig ved at indgå i forpligtelsen om at lave naturpleje. Rammerne for at yde tilskud tillader således ikke at udforme tilskudsordninger med det formål at skabe god økonomi for naturplejere," skriver Landbrugsstyrelsen til DM BIO.  

Men reglerne for de nuværende tilskudsordninger er for rigide og utidssvarende, mener Jens-Christian Svenning. Han savner stærkere incitamenter i den eksisterende lovgivning, der gør det rentabelt for landmændene at lave naturplejedrift, som også kommer biodiversiteten til gode.  

"Det er muligt, at der er nogle EU-regler som på papiret forhindrer Landbrugsstyrelsen i at lave om på tilskudsreglerne. Det er dog også min erfaring, at vi i Danmark har en strammere fortolkning af EU-lovgivningen sammenlignet med mange andre europæiske lande," siger han og fortsætter: 

"Der er ikke noget i de svar fra Landbrugsstyrelsen, som du har forelagt mig, der får mig til at tænke, at vi ikke kan ændre i lovgivningen for at fremme biodiversiteten på det her område. Og det bør vi gøre så hurtigt som muligt, så vi sikrer, at den naturpleje, vi betaler så mange penge for, rent faktisk også virker efter hensigten."

Professor: Tilpas reglerne til at fremme biodiversiteten 

Jens-Christian Svenning mener, at det “bestemt er muligt” at få tilpasset reglerne, så de i højere grad også fremmer biodiversiteten.  

Han peger på nogle af de samme løsninger, som SEGES også slog et slag for i deres undersøgelse fra 2022: 

  1. Stil flere krav til, hvor mange dyr, der maksimalt må være på arealerne for at undgå overgræsning. I dag eksisterer der kun regler om en minimumsgrænse for antal af dyr på arealerne.
  2. Lad dyrene græsse hele året rundt, men mindre intensivt – alternativt lad dem græsse primært om vinteren, hvor det gør mindre skade på blomstre, insekter mm. og tværtimod hjælper ved ‘rydde op’ i ophobning af dødt græs.
  3. Gør det lettere og mere rentabelt at lade dyrene græsse på kryds og tværs af skov og åbent land. Et varieret landskab med både skov og lysåben natur byder på vigtige levesteder til gavn for biodiversiteten.
Det er på høje tid, at biodiversiteten får den opmærksomhed, den fortjener i naturplejen. Jens-Christian Svenning, professor i biodiversitet ved AU

Landbrugsstyrelsen vil fremme ekstensiv naturpleje 

I et skriftligt svar til DM BIO fortæller Landbrugsstyrelsen, at de arbejder på at tilpasse den nuværende ordning, så den belønner mere ekstensiv naturforvaltning til fremme af biodiversiteten.  

"Vi har foretaget nogle forenklinger for tilsagnsarealer med naturpleje, hvor der samtidig søges grundbetaling. Lempelserne vil gøre det lettere at tilpasse praksis til ekstensiv naturpleje, også der, hvor man samtidig søger grundbetaling," lyder det fra Landbrugsstyrelsen.  

Det glæder Jens-Christian Svenning, at Landbrugsstyrelsen tilsyneladende er lydhøre over for kritikken.  

"Det er også på høje tid, at biodiversiteten får den opmærksomhed, den fortjener i naturpleje med græsning," siger han og slutter: 

"Da man i sin tid lavede reglerne for tilskud til naturpleje, var det i høj grad med landbruget for øje. Og disse regler skal kigges igennem med nye, faglige briller. Ud fra de erfaringer, vi har fået de senere år, bør reglerne revideres, så vi får mest mulig biodiversitet ud af tiltagene," siger han.  

Overgræsning på arealer med naturpleje gør skade på biodiversiteten. Reglerne bør gentænkes, så biodiversiteten fremmes, mener flere eksperter. © Anne Eskildsen
; ;