Biodiversiteten bliver fattigere – og det gør naturplejerne også

biodiversitet græsning naturpleje tilskud

I de nuværende tilskudsordninger til græsning af naturarealer bliver der opnået det højeste tilskud via en intensiv drift. Men det er i modstrid med de naturforvaltningsmæssige ønsker og mål for de mest værdifulde naturarealer. © Anne Eskildsen

Anne Eskildsen, biolog, Heidi Buur Holbeck, biolog, og Jacob Krog, specialkonsulent, alle fra SEGES
Del artikel:

Græssende dyr er vigtige medspillere for at skabe bedre biodiversitet. Derfor uddeles der årligt 180 mio. kr. i støtte til landmænd, der udfører pleje af lysåben natur med græssende heste og kvæg. Men en ny undersøgelse viser, at det er dårligt for både biodiversiteten og landmændenes økonomi.

Danske landmænd spiller en vigtig rolle i naturplejen. De forvalter en stor del af Danmarks mest værdifulde natur – herunder både offentlige og private arealer – igennem græsning med husdyr.

Landmændene spiller derfor en vigtig rolle i at opfylde nationale mål om at standse tabet af biodiversitet.

Hvert år uddeles der ca. 180 mio. kr. i støtte til landmænd, der udfører pleje af lysåben natur med græssende dyr. Men det sker med kun en ganske begrænset indsigt i driftsøkonomi, ressourceeffektivitet og motiver for den gruppe af landmænd og naturforvaltere, der arbejder med at forvalte de værdifulde naturarealer

I en ny undersøgelse har landbrugets videnscenter SEGES og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på KU undersøgt, hvordan de økonomiske rammer er for at udføre naturpleje med græsning, hvordan græsningen udføres i praksis, og med hvilke resultater.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i fem case-bedrifter, hvor der udføres naturpleje med græsning.

Dårlig økonomi i naturplejen

Resultaterne i undersøgelsen viser, at der generelt er dårlig økonomi hos de naturplejere, der står for græsning af naturarealer i Danmark.

Projektet viser samtidig, at den græsning, der gennemføres, ofte er for intensiv ift. at gavne biodiversiteten, selv på meget værdifulde naturarealer (se faktaboks om græsning nederst i artiklen).

Årsagerne til dette misforhold skal i høj grad findes i manglende incitamenter til at gennemføre en græsningsindsats, der er optimal for biodiversiteten.

I de nuværende tilskudsordninger til græsning af naturarealer opnås det højeste tilskud via en intensiv drift, hvilket er i modstrid med de naturforvaltningsmæssige ønsker og mål for de mest værdifulde naturarealer.

biodiversitet græsning naturpleje tilskud kvæg
© Anne Eskildsen

Biodiversiteten er i krise

Biodiversiteten er i alvorlig krise, og arter forsvinder i en hast, som ikke er set før. For eksempel er ca. 20 pct. af Danmarks dagsommerfuglearter – svarende til 12 arter – uddøde fra landet siden midten af 1900-tallet.

Fuglearter, der før var almindelige, som svaler, viber, stære og lærker er også blevet et mere sjældent syn i landskabet.

Den seneste rødlistevurdering – et værktøj til at vurdere naturens tilstand i Danmark – viser, at hele 41 pct. af vores arter, herunder svampe, planter, insekter, fugle og pattedyr, er i tilbagegang og derfor i fare for at uddø.

Danmark har – sammen med resten af EU-landene – fastsat en målsætning om at standse tabet af biodiversitet inden 2030.

Derfor er det vigtigere end nogensinde at sætte fokus på, hvordan vi i Danmark forvalter de levesteder, der huser de mest sjældne og truede arter, bedst muligt.

Der er et akut behov for markante ændringer i det nuværende tilskudssystem.

Tilskudsordninger skal gentænkes

Analysen fra SEGES og IFRO peger på, at de nuværende tilskudsordninger i udpræget grad hverken giver gode resultater for biodiversiteten eller god økonomi for naturplejerne.

Der er derfor et akut behov for markante ændringer i det nuværende tilskudssystem, så landmænd og naturforvaltere ikke bliver fastholdt i et tilskudsregime og et managementsystem, der ikke har den ønskede effekt for biodiversiteten.

På baggrund af disse resultater anbefaler vi:

  • At kontrollen skal tage højde for – og give incitamenter til – at der gennemføres en ekstensiv helårsgræsning. Eksempelvis med en højere støttesats til dyreholdere, der vælger helårsafgræsning (mindst 300 dage på græs).
  • Kontrollen bør foretages ud fra en procesbaseret tilgang med fokus på tiltag, der gavner biodiversiteten, og hvor tilskud bliver givet ud fra de gennemførte aktiviteter såsom ekstensiv græsning.
  • Der bør fastsættes et interval for græsningsintensitet på ca. 70-300 kg dyr/ha frem for som i dag, hvor der kun er en minimumsgrænse for antal dyr.
  • En støttesats til mere naturvenlige græsningsformer, der sikrer, at det er lige så attraktivt at søge græsningstilskud, uanset om der søges grundbetaling til arealerne eller ej.
  • Der bør genindføres en tilskudsordning til varigt udtag af dyrkningsjord til natur. En sådan ordning kunne blive et stærkt værktøj til at sikre værdifulde naturarealer og inddrage nye arealer til varig natur i større sammenhængende områder.
  • Det bør være muligt at søge et samlet tilskud til lysåbne arealer og skov, så der er et incitament til at foretage græsning i et forskelligartet landskab med både skov og lysåbne arealer.
biodiversitet græsning naturpleje tilskud kvæg
© Anne Eskildsen

Flere dyr redder ikke økonomien – eller naturen

Undersøgelsen sætter samtidig fokus på, at omkostningsniveauet på bedrifter, der ønsker at udføre naturpleje, skal tilpasses nøje efter det tilgængelige tilskud, da det primært er tilskuddet, der skal dække omkostningerne.

Nøgletal fra de fem case-bedrifter viser meget tydeligt, at tilskuddet til naturpleje er nødvendigt, og at man ikke skal forvente at kødproduktionen dækker ret meget af omkostningerne ved naturplejen. Analysen indikerer dog, at naturforvalterne agerer ud fra en antagelse om, at indtjeningen stiger ved at have flere dyr på arealet.

Resultater viser derimod, at tre ud af de fem casebedrifter vil opnå et bedre driftsøkonomisk resultat ved et reduceret dyretryk og øge andelen af arealer med helårsafgræsning. Herved er det muligt at opnå en væsentligt større indtægt fra tilskud frem for kødproduktion.

Hovedkonklusionerne fra projektet er:

  • At indtjeningen for dyreholdere primært er afhængig af tilskud, ikke kødproduktion.
  • At dyrene derfor bør ses som en vigtig medspiller til at fremme biodiversiteten – ikke som en indtægtsgivende forretning via kødproduktion.
  • At landmandens omkostninger til maskiner, bygninger og arbejdstid samt forpagtning af græsningsarealer ofte er for høje.
  • Helårsafgræsning og lavere græsningstryk øger køernes kapacitet (ha pr. ko).
  • Der vil være en økonomisk gevinst ved at have færre dyr på større arealer.

Analysen viser behov for mere konkret rådgivning til naturforvalterne om, hvordan de bedst sikrer optimale forhold for biodiversiteten.

Ligeledes er der behov for et ændret mindset hos de naturforvaltere, der ikke har balance i økonomien, så den enkelte naturplejer får større fokus på, hvor han/hun reelt tjener penge.

biodiversitet græsning naturpleje tilskud kvæg SEGES IFRO KU Buur Eskildsen
Økonomisk resultat for de fem naturforvaltere i projektet. Som det fremgår af figuren, er naturforvalter 1 den eneste, som har formået skabe et positivt afkast af naturplejen. © SEGES & IFRO

Græsning er ’den magiske ingrediens’

Forskningen slår fast, at græssende dyr som heste og kvæg er en helt central medspiller til at fremme biodiversiteten.

Det er dog afgørende, hvordan græsningen udføres, hvis den skal være til gavn for sommerfugle, bier og blomster.

På baggrund af analyser vurderes det, at den naturlige tæthed af planteædere i typiske danske økosystemer ligger i intervallet 70-250 kg dyr/ha (Fløjgaard et. al., 2021). På mere næringsrige naturarealer (f.eks. enge og ådale) kan dyretrykket være lidt højere.

Hvis græsningstrykket sættes højere end det anbefalede niveau, nedbides de planteressourcer, som er af afgørende betydning som bl.a. nektar- og pollenkilder.

Overgræsning medfører dermed mangel på blomstrende urter gennem hele sæsonen og fjerner livsgrundlag for de dyr og planter, som græsningen ellers skulle være til gavn for. Dette kan være katastrofalt for den lokale flora og fauna.

Hvis græsningstrykket omvendt sættes under det anbefalede niveau, gror naturarealer derimod gradvist til. Det medfører, at de planter og insekter, der er afhængige af varme, lysåbne forhold, gradvist forsvinder. Begge scenarier medfører altså et tab af biodiversitet.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje