Ida Cecilie Jensen har fulgt i myrernes fodspor. Nu kan hendes forskning blive et kvantespring i udviklingen af bio-pesticider og nye antibiotika
Et lille skridt for myren, kan blive et stort skridt for menneskeheden. Myrernes fodaftryk indeholder nemlig antibiotika, der kan bruges til at udvikle alternativer til sprøjtegift og på sigt måske endda gavne folkesundheden. Ida Cecilie Jensen står bag forskningen og har netop vundet “Forskerfesten 2026” for sin formidling om myrestudierne.
Da 29-årige Ida Cecilie Jensen startede på Naturvidenskab ved Aarhus Universitet sigtede hun mod stjernerne. Bogstavelig talt.
"Jeg var sikker på, at jeg skulle arbejde med liv i Rummet, eller forske i evolutionsbiolog og blive den næste Charles Darwin," siger hun.
Allerede få dage inde i studiet kom hun dog ned på jorden igen.
Et foredrag om myrer af seniorforsker og myreekspert Joachim Offenberg blæste Ida Cecilie Jensen fuldstændig bagover.
"Jeg blev helt vildt fascineret af de bittesmå insekter, der kan så mange utrolige ting. Det fascinerer mig, når naturen kan hjælpe os mennesker med de problemer, vi står over for. Og det er myrerne et godt eksempel på," siger hun.
Ida Cecilie Jensen har både skrevet bachelor, speciale og p.hd. om myrer.
I forbindelse med sin ph.d. undersøgte hun myrer i både Danmark og Senegal.
Hendes forskning viser, at myrerne gennem flere end 150 millioner års evolution har udviklet et væld af løsninger, der også kan gavne os mennesker.
"Myrernes mikrober kan bruges til både at udvikle bæredygtige alternativer til kemiske pesticider og blive en vigtig brik i opdagelsen af nye antibiotika. På den måde kan et lille skridt for myrerne blive til innovative kvantespring for os mennesker," konkluderer Ida Cecilie Jensen i sin forskning.
Naturens løsninger i en moderne verden
Den 24. april 2026 vandt Ida Cecilie Jensen Forskerfesten 2026 – tidligere kendt som Ph.d. Cup – da hun formidlede tre års forskning om myrer på tre minutter foran et dommerpanel samt de danske tv-seere, der så med, da Forskerfesten 2026 blev sendt på DR1.
"Jeg blev utrolig glad og meget overrasket over at vinde, for det var et stærkt felt, jeg var oppe imod. At vinde prisen var en stor forløsning efter mange års hårdt arbejde," siger hun om sin pris, der også udløser en præmie på 100.000 kr.
"For mange danskere kan universitetsforskning godt virke både langhåret og kedeligt. Men der er jo altid en virkelig god grund til, at vi laver den forskning, vi gør. Det var vigtigt for mig, at formidle, hvilket konkret aftryk, min forskning i myrer potentielt set kan sætte på vores liv,” siger hun.
Sådan kan myrernes fodbakterier sætte et stort aftryk på både landbrug og sygdomsbekæmpelse
Ida Cecilie Jensen har analyseret de bakterier, som lille skovmyre og senegalesiske vævermyrer efterlader sig.
Myrer producerer antibiotika forskellige steder på kroppen og efterlader mikrobielle fodspor, som indeholder et væld af antibiotikaproducerende svampe og bakterier.
De mikrobielle fodspor er meget effektive ift. at bekæmpe sygdomme på korn, grøntsager og frugter.
Ida Cecilie Jensens forskning viser, at skovmyrernes fodbakterier kan mindske forekomsten af svampesygdommen æbleskurv med 61 pct. på æbleplantager.
Fordi myrerne producerer så mange forskellige antibiotika, tager det meget lang tid for sygdomsfremkaldende mikrober at udvikle resistens mod dem.
De samme bakterier fra myrernes fodaftryk, der kan slå plantesygdomme ihjel, kan også slå sygdomsfremkaldende mikrober ihjel – altså såkaldte humane patogener så som E. coli og stafylokokker
Som den første har Ida Cecilie Jensen i sit ph.d.-projekt på Aarhus Universitet undersøgt to myrearters mikrobielle fodspor og fastslået, præcist hvilke bakterier der lever i hhv. myretuer, myrekroppe og myreben.
“Myrernes fodaftryk indeholder naturlige bakterier og svampe, der producerer antibiotika. Det åbner for store perspektiver både for landbrug og sygdomsbekæmpelse," siger hun og fortsætter:
"Kan vi bruge myrernes fodbakterier som alternativer til kemiske pesticider i landbruget, vil det åbne op for et langt mere bæredygtigt landbrug. Og på den lange bane, kan myrernes unikke mikrober også blive til helt ny antibiotika, der kan bruges medicinsk.”
Myrerne holder liv i de gavnlige svampe og bakterier via nogle strukturer i kroppen – krypter. Det er små hulrum på benene, ryg og krop, der udskiller sekereter, som holder mikroberne i live, fortæller hun.
Ida Cecilie Jensen er fascineret af, hvordan naturen kan hjælpe os mennesker med de problemer, vi står over for.
"Der er noget smukt i at træde tilbage fra al den AI-teknologi, der fylder så meget, og i stedet undersøge de biologiske løsninger, naturen har brugt millioner af år på at udvikle – og ikke mindst finde ud af, hvordan vi kan bruge dem i en moderne verden," siger hun.
Myrerne kan lære os en masse
Ida Cecilie Jensen er ikke færdig med at studere klodens mindste væsener for nyttige biologiske værktøjer.
Hun er netop ved at søge penge til en post doc.
Midlerne skal gå til et projekt i Uganda, hvor den unge forsker skal undersøge, hvordan myrer og andre insekter kan mindske mængden af skadedyr i kaffeplantagerne og samtidig højne bestøvningen af afgrøderne.
Efter det projekt håber hun at vende tilbage til myrerne igen og koble sin forskning tættere sammen med industrien, så virksomheder på sigt selv kan gro de værdifulde myremikrober i laboratorier og få det ud i landbruget og medicinalindustrien i stor skala.
"Og så håber jeg, at min forskning kan være med til at give myrerne et bedre ry. De fleste ser myrerne som en belastning, når de overrender køkkenet eller invaderer frugtskålen. Men myren er et mega sejt insekt, der har været på jorden i 150 mio. år, som vi kan lære en masse af,” siger hun.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
