Nitrat i grundvand er et problem flere steder i landet
Når der bliver spredt gylle på markerne, kan kvælstof sive ned i grundvandet og forringe drikkevandskvaliteten. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Gødskning er den primære årsag til et højt indhold af nitrat i grundvandet. I Aalborg-området er ugunstige geologiske forhold en yderligere faktor. Det har ført til en langvarig indsats for at ændre arealanvendelsen og beskytte grundvandet. Fremgangsmåden kan inspirere i resten af landet.
Nitrat er et af flere skadelige stoffer i det danske grundvand. Indholdet har ganske vist været generelt dalende over de seneste årtier, men den gennemsnitlige koncentration på landsplan i det øverste iltede grundvand ligger kun en smule under EU-grænseværdien.
Nitratet stammer langt overvejende fra landbrugets gødskning af marker med bl.a. ammoniak og gylle, og det trænger ned i grundvandet.
Forskning tyder på øget risiko for at få tarmkræft, hvis man indtager meget nitratholdigt drikkevand.
Nitrat findes i grundvandet i et landsgennemsnit på cirka 40 mg pr. liter i det øverste iltede grundvand. Det fremgår af et stort antal overvågningsboringer ifølge GEUS.
Til sammenligning er EU-grænseværdien på 50 mg pr. liter, og der er overvejelser om at skærpe kravet.
Grundvandsovervågningen har til formål at følge effekten af vandmiljøplaner og specifikke virkemidler.
Birgitte Hansen, professor hos GEUS med grundvandskvalitet som speciale, fortæller på baggrund af overvågningen, at forureningen med nitrat var på sit højeste i begyndelsen af 1980’erne, hvorefter koncentrationen faldt i en årrække.
Efter årtusindskiftet har der været en stagnation i koncentrationen – dog med et mindre opsving sidst i 2010’erne, hvor der politisk blev lempet for landbrugets spredning af kvælstof som led i den såkaldte landbrugspakke.
Det aktuelle landsgennemsnit dækker over store udsving. Således er der i hver ottende af cirka 1.000 overvågningsboringer nitrat i en koncentration, der overskrider EU-grænseværdien på 50 mg pr. liter.
Geologiske forhold en medvirkende faktor
”Nitratkoncentrationen i grundvandet afhænger af en række faktorer. Niveauet af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer i oplandet er selvfølgelig afgørende. Men også omsætningsprocesserne og vandgennemstrømningen i de geologiske lag er af stor betydning,” siger Birgitte Hansen.
Hun forklarer, at landsgennemsnittet dækker over en stor geografisk betinget variation. Dybden, hvorfra der indvindes grundvand til drikkevand, påvirker også nitratkoncentrationen.
De anvendte grundvandsmagasiner ligger typisk mellem 5 og 100 meter under jordoverfladen. Jo dybere, desto større er chancen for, at naturlige geokemiske processer har sørget for at omsætte nitratet til frit kvælstof, der er gasset af.
”Der er steder i Danmark, hvor grundvandsmagasinet er dårligt beskyttet, fordi der ikke findes tykke lerlag over magasinet til fysisk og geokemisk at forhindre nitrat fra landbrugets kvælstof i at trænge dybere ned,” siger Birgitte Hansen.
Denne naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe eller fraværende i Aalborg-området, andre steder i Nordjylland samt i Himmerland og på Djursland. Her er målt de højeste nitratkoncentrationer, som i flere tilfælde overskrider 50 mg pr. liter.
Vandets vej til et grundvandsmagasin
En del af vandet fra markernes rodzone strømmer til grundvandsmagasinerne.
På sandjord gælder det størstedelen af vandet, mens det på lerjord er en langt mindre del, fordi en stor del strømmer til dræn eller grøfter.
På vej mod grundvandet fjernes en stor del af nitratet og omdannes til atmosfærisk kvælstof ved denitrifikation, hvis vandet passerer iltfrie jordlag.
Iltfrie forhold optræder typisk ved et højt vandindhold, samtidig med at der er organisk stof, pyrit (også kaldet svovlkis), eller andre reducerende forbindelser til stede.
Processen har stor betydning for, hvor meget nitrat der ender i vandløb, fjorde og grundvand.
Kilde: SEGES
Etablerede tidligt beskyttelseszoner
Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune tog allerede i 1980’erne et pionerinitiativ ved at oprette særlige beskyttelseszoner. Det skete gennem kommunale indsatsplaner for at beskytte grundvandet.
Birthe Dilling Berg, vand- og spildevandschef i Aalborg Forsyning, fortæller, at der er etableret et særligt organ, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, til at sørge for, at der indgås aftaler for at afværge, at der på de kommunalt udpegede arealer bliver spredt
- kvælstof,
- pesticider og
- andre miljøfremmede stoffer .
”Indsatsplanerne giver en hjemmel til, at foreningen kan forhandle med landmænd og andre lodsejere om at ændre arealanvendelsen. Målet er at pålægge jorden en deklaration med et forbud mod spredning af miljøskadelige stoffer. Jordens værdi bliver vurderet af en uafhængig fagperson både før og efter deklarationen, og grundvandssamarbejdet kompenserer ejeren for prisfaldet,” siger Birthe Dilling Berg.
Grundvandssamarbejdet har mulighed for at give lodsejere en bod, hvis de overtræder deklarationen. Pernille Stampe Jakobsen, chefkonsulent i Aalborg Forsyning og tidligere sekretariatsleder i Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, siger, at lodsejerne generelt forstår og efterlever kravene.
Indsatsen har en effekt
Hidtil er 1.200 ha grundvandsdannende opland beskyttet som følge af indsatsen. Grundvandssamarbejdet har mandat til at forhandle om yderligere 600 ha.
Aalborg Forsyning vurderer, at der er behov for at beskytte et samlet areal på cirka 4.500 ha. Det samlede landbrugsareal i kommunen er cirka 70.000 ha.
En yderligere måde at reducere nitratindholdet på er at gøre eksisterende boringer dybere. Men det støder på den begrænsning, at der er saltholdigt grundvand længere nede i jorden, fortæller Pernille Stampe Jakobsen.
Beskyttelsen i Aalborg-området af grundvandsdannende opland virker:
”Vi kan se i det øvre og nye grundvand, at der er en positiv effekt, som efterhånden også vil vise sig længere nede,” siger Pernille Stampe Jakobsen.
Aalborg Forsyning har længe håbet på at undgå at skulle til at rense drikkevandet. Men senest har forsyning og kommune taget første skridt til etablering af et vandbehandlingsanlæg, som vil kunne rense ned til en nitratkoncentration på 15 mg pr. liter.
Måltallet er sat for også at være forberedt, hvis grænseværdien sænkes. Anlægget koster anslået cirka en halv mia. kroner.
Beslutningen om at udtage 140.000 ha lavbundsjorder vil næppe have nogen mærkbar effekt på nitratkoncentrationen i grundvand
Grøn trepart lover omlægning
Flere EU-direktiver kræver, at Danmark og andre medlemslande gør en indsats for at mindske kvælstofudvaskningen og nitratindholdet i grundvand. Bl.a. kræver vandrammedirektivet, at søer, floder, kystvande og grundvandet er i ”god økologisk tilstand” senest i 2027.
Nitratdirektivet forlanger, at sårbare områder identificeres, at der sættes ind for at reducere presset, og at effekten af indsatsen overvåges.
Den grønne trepart om en omlægning til et mere grønt Danmark peger i samme retning. Senest i 2027 skal der tages politisk stilling til, hvordan der ud fra en igangværende kortlægning kan sikres en beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder i en samtænkning med bl.a. skovrejsning og fremme af natur og biodiversitet.
Birgitte Hansen fra GEUS ser et potentiale i løftet om at plante 250.000 ha ny skov, hvis grundvandsbeskyttelsen allerede nu indgår i den lovede samtænkning.
Hun vurderer på den anden side, at beslutningen om at udtage 140.000 ha lavbundsjorder næppe vil have nogen mærkbar effekt på nitratkoncentrationen i grundvand, fordi grundvandet, der oppumpes til vandindvinding, hovedsagelig dannes i højtliggende dele af landet.
Skov og græs er gode alternativer
Per Gundersen forsker bl.a. i, hvordan ændringer i arealanvendelse påvirker kvælstofkredsløb. Han er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Per Gundersen påpeger, at skov og vedvarende græs er to rigtig gode alternative arealanvendelser for at reducere nedsivningen af nitrat til grundvandet.
”Hvis man planter skov, optager træerne meget kvælstof de første 20 år, mens de vokser sig store, og nitrat går næsten i nul. Derefter vokser træerne kun i veddet, og de har kun brug for lidt kvælstof, og derfor stiger nitratkoncentrationen ofte til 10-25 mg pr. liter,” siger Per Gundersen, som i over 25 år har lavet feltstudier om emnet i Aalborg-området.
”Græs er også ret godt til at optage og holde på kvælstof, og nitratkoncentrationen kan nå ned tæt på nul i løbet af to-tre år,” siger Per Gundersen.
Han tilføjer, at der kan komme en midlertidig stigning, hvis man slår til hø på arealet, eller det er en sommer med tørke.
Han siger også, at intensiv græsning helst skal undgås i forhold til nitratbelastning, for med græsning følger tilstedeværelse af husdyr, som efterlader meget gødning og slider på vegetationen, hvor de samler sig.
Forebyggelse betaler sig
Der er god samfundsøkonomi i at nedbringe nitratindholdet i grundvand og drikkevand. Det viser et nyere studie af miljøøkonomen Brian H. Jacobsen. Han er lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Med på forskerholdet var Birgitte Hansen fra GEUS og Jörg Schullehner, adjunkt på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Afsættet for studiet var forskning, udført af Jörg Schullehner, som på baggrund af danske folkesundhedsdata påviste, at det giver en 15 pct. højere sandsynlighed for at få tyk- eller endetarmskræft at være udsat for over 9 mg nitrat pr. liter end en eksponering for meget lidt nitrat.
Den forhøjede kræftrisiko er tydelig allerede ved et nitratindhold på over 4 mg pr. liter.
Brian H. Jacobsen beregnede, at en sænkning til de nævnte niveauer vil gavne folkesundheden og spare samfundet for store udgifter: en årlig nettogevinst på 1,0 mia. kr. ved en grænseværdi på 9 mg nitrat pr. liter vand.
Nettogevinsten er på 2,2 mia. kr. i scenariet med 4 mg pr. liter.
Det hører med til billedet, at cirka 90 pct. af drikkevandet til den danske befolkning allerede ligger under 9 mg pr. liter. Cirka 80 pct. ligger under 4 mg pr. liter.
”Ændring af arealanvendelsen og dyrkningsrestriktioner på markerne vil være det foretrukne valg for at sikre drikkevandskvaliteten i Danmark, da der samtidig kan opnås en række positive sidegevinster for især natur og vandmiljøet,” siger Birgitte Hansen.
