Grundvandet er truet fra flere fronter
På landsplan er der fundet mindst ét pesticidstof i 56 pct. af de aktive drikkevandsboringer, der er indberettet analyser fra i 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Høje niveauer af pesticider, nitrat og PFAS bringer det unikke danske grundvandsbaserede drikkevand i fare. Fagfolk opfordrer til hurtigt at etablere store områder til grundvandsparker, der indgår i den grønne trepart.
Kom til fyraftensmøde 30/4: Hvor truet er vores grundvand?
Næsten alt drikkevand i Danmark kommer fra grundvand. Det er ret enestående i et globalt perspektiv. Men fagfolk advarer om, at det kniber med at passe på grundvandet, baseret på de seneste tal fra GEUS for især pesticider, nitrat og PFAS.
På landsplan er der fundet mindst ét pesticidstof i 56 pct. af de aktive drikkevandsboringer, der er indberettet analyser fra i 2024.
I mere end hver syvende boring er grænseværdien overskredet. For enkeltstoffer er grænseværdien på 0,1 µg pr. liter, mens grænsen for summen af enkeltstoffer er 0,5 µg pr. liter.
”For meget har været baseret på frivillige indsatser. Det vigtigste er at stoppe nedsivningen af pesticider og andre uønskede stoffer til de grundvandsmagasiner, hvorfra vi indvinder vand i øjeblikket,” siger Walter Brüsch.
Han er politisk rådgiver for grundvand i Danmarks Naturfredningsforening (DN) og tidligere geolog i GEUS.
”Men vi skal selvfølgelig også beskytte fremtidens grundvand,” tilføjer Walter Brüsch. Han fremhæver her GEUS-målinger, som viser, at der i det øverste grundvand er fundet pesticidrester i fire femtedele af prøverne i 2022 og 2023. Dette grundvand bliver til en drikkevandsressource om flere årtier. I fire ud af ti prøver er grænseværdien overskredet.
Boringsnære beskyttelsesområder
Grundvandsbeskyttelsen bestod længe i beskyttelseszoner i en lille radius rundt om drikkevandsboringer for at forhindre forurening i boringen ved et uheld.
Siden blev der indført såkaldt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), og fokus skiftede til drikkevandsindvindingen.
BNBO svarer i størrelse til det område, hvorfra der strømmer vand til boringen i løbet af blot ét år. Typisk løber den samlede mængde grundvand til boringerne i løbet af 30-50 år.
Fra 1. juli 2024 blev kommunerne forpligtet til at udstede et sprøjteforbud, medmindre jordejere og vandforsyninger i løbet af tre måneder har indgået en aftale om beskyttelse af BNBO.
En nylig opgørelse viser, at kommunerne som helhed er bagud med at overholde loven. Pr. 1. november 2024 manglede kommunerne at indføre sprøjtestop på 80 pct. af BNBO. Kommunerne forklarer sig med, at tidsfristen er kort.
Walter Brüsch fra DN påpeger, at kommunerne ikke behøver at afvente forhandlinger med jordejere om kompensation. De kan bare give et påbud.
Claus Vangsgård betegner BNBO-processen som ”meget lang og tung”. Han er seniorkonsulent for vand og miljø i DANVA, som er drikkevands- og spildevandsselskabernes organisation.
”Og så skal man huske på, at det er kun en beskeden del af det grundvandsdannende opland, der beskyttes med dette redskab,” siger Claus Vangsgård.
National kortlægning af sårbare områder
For at skaffe mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet har regeringen igangsat en national kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder.
I 2027 skal det føre til en beslutning om, hvordan der kan sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.
Beslutningen er indeholdt i den grønne trepartsaftale, hvor det er beskrevet, at beskyttelsen af grundvandsindvindingen skal tænkes sammen med andre hensyn såsom klima, biodiversitet og skovrejsning.
”Spørgsmålet er, om beskyttelsen skal udvides fra specifikke stoffer til at gøres generel i områder med særlig stor grundvandsdannelse,” siger Hans Peter Birk Hansen, Miljøstyrelsen.
PFAS fra jordforureninger og nitrat fra landbruget
Nitrat blev fundet i en koncentration, der overskrider grænseværdien på 50 µg pr. liter i næsten hver ottende af GEUS’ over 1.000 overvågningsboringer.
De højeste nitratkoncentrationer findes i grundvandet i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland. Her er ingen beskyttende lerkappe i det øverste jordlag.
Og så er der PFAS: Samlet set er der fund af en eller flere PFAS-forbindelser i næsten en fjerdedel af alle cirka 400 indtag, som GEUS har undersøgt.
Når man zoomer ind på de fire mest bekymrende PFAS-forbindelser, er grænseværdien på 0,002 µg pr. liter overskredet i mere end hver tiende undersøgte indtag. Blandt de fire er PFOS og PFOA.
PFAS findes hovedsagelig som punktkildeforureninger. Det er forurening på et afgrænset sted, som kan påvirke jord og i forlængelse heraf grundvand – bl.a. brandøvelsespladser, nedlagte lossepladser og industri.
Det er regionernes ansvar at håndtere jordforurening. Danske Regioner har opgjort, at der findes 15.000 grunde i landet, hvor der kan have været brugt PFAS, og som kan udgøre en risiko for bl.a. grundvand.
”Oprensningen er stadig i en indledende fase,” konstaterer Erik Arvin.
Han er professor emeritus på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU med speciale i bl.a. vandkvalitet. Selv efter rensningen vil der være en PFAS-rest, tilføjer han.
”Mange steder er det ukontrolleret”
Erik Arvin påpeger også to andre kilder til forurening med PFAS, og det er jordforurening i form af spredning af henholdsvis fosforrigt spildevandsslam og ’overskudsjord’ på marker.
”Virksomheder betaler for at slippe af med overskudsjord, og landmænd får penge for at tage imod. Mange steder er det fuldstændig ukontrolleret. Her findes en kilde til PFAS-problemer – også i fremtiden,” siger Erik Arvin, som også er formand for Birkerød Vandforsyning.
En national handlingsplan for 2024-2027 med i alt 400 mio. kr. har til formål at mindske PFAS-problemet. Desuden har den danske regering sammen med fire andre lande foreslået et bredt EU-forbud mod anvendelsen af PFAS.
Blandt få undtagelser i landenes forslag er PFAS i pesticider. Fluorforbindelser i landbrugets pesticider bliver nedbrudt til TFA (trifluoreddikesyre), som tilhører PFAS-gruppen.
TFA er i grundvandsovervågningen fundet over grænseværdien i mange drikkevandsboringer.
Indsats ift. højtstående grundvand
Stigende grundvand i Danmark som følge af klimaændringer er en voksende bekymring. Højtstående grundvand kan være en trussel mod drikkevandsboringer, hvis boringerne i samme område ikke går dybt ned. Uønskede stoffer i vandet kan måske strømme ind i boringerne.
Regeringen har bebudet et lovforslag senere i 2025 som led i den såkaldte Klimatilpasningsplan 2, der skal gøre det muligt for kommuner og forsyninger at samarbejde om at imødegå problemet om højtstående grundvand.
Kortlægning af sårbare områder
Regeringen har senest iværksat en national kortlægning for at identificere sårbare grundvandsdannende områder for at afdække grundvandsdannelsen og transporttiden af vand til boringerne. Det rækker langt ud over BNBO.
Kortlægningen løber fra 2024 til 2027 og begyndte med et projekt på Fyn. Resultaterne skal bruges til at vurdere behovet for beskyttelse i hele landet.
Regeringen noterede i regeringsgrundlaget, at der ifølge DANVA er udfordringer i forhold til grundvandet på op mod 200.000 ha.
Claus Vangsgård fra DANVA roser kortlægningen, men med en væsentlig tilføjelse:
”Set fra vores side er det absolut en udfordring, at der ingen udmeldinger er om, hvad myndighederne påtænker at gøre med de udpegede områder.”
DANVA, DN og andre aktører har længe opfordret til, at der bliver oprettet demarkerede indvindingsområder for drikkevand landet over, hvor det vil være udelukket at drive konventionelt landbrug med brug af pesticider og kunstgødning. De omtaler områderne som grundvandsparker.
Når man kan ekspropriere til motorveje og energianlæg, bør man også ekspropriere til grundvandsbeskyttelseErik Arvin, DTU
Grønne trepart ’glemte’ drikkevand
Den grønne trepart berører kun i beskedent omfang de danske drikkevandsressourcer direkte.
Dog er der målsætninger, som kan gavne drikkevandet. Det gælder især løftet om at plante 250.000 ha skov inden 2045, hvilket der er afsat 22 mia. kr. til.
”Rent praktisk bør man hurtigst muligt få inddraget grundvandet i overvejelserne,” siger Claus Vangsgård fra DANVA.
Erik Arvin og Jens Andersen, tidligere planchef i forsyningsselskabet HOFOR samt aktiv i DN, kritiserer samstemmende, at arealomlægningen har afsæt i frivillighed.
”Når man kan ekspropriere til motorveje og energianlæg, bør man også ekspropriere til grundvandsbeskyttelse og drikkevandsforsyning, som virkelig har almenvellets interesse her i landet,” siger Erik Arvin.
Det ræsonnement bifalder Claus Vangsgård fra DANVA også.
”Hvis man fortsætter som hidtil, havner vi i en situation, hvor vandet skal renses. Det er ikke bæredygtigt. Hvis man derimod forebygger ved at etablere grundvandsparker, er udgifterne til at opkøbe jord engangsudgifter, og restriktionerne på matriklen gælder i al evighed,” siger Erik Arvin.
Miljøministeren: Der kræves mere viden for at sætte ind de rigtige steder
DM Bio har på baggrund af artiklen ønsket at interviewe miljøminister Magnus Heunicke (S) om
- uønskede stoffer i grundvands- og drikkevandsprøver,
- risikoen for at skulle rense drikkevand på sigt,
- landbrugets spredning af sprøjtegift og kvælstof,
- den afventende tilgang til sårbare grundvandsdannende områder samt
- udpegning af beskyttede grundvandsdannende områder.
Ministeriet har sendt følgende skriftlige svar:
”Det bekymrer mig meget, at der er pesticidrester i vores drikkevandsboringer. I dag kan vi trygt tage et glas vand fra hanen, fordi vi har strenge kvalitetskrav til drikkevandet. Det skal vi også kunne i fremtiden, og derfor skal vi passe på det, så vi ikke får behov for investeringer i dyre renseteknologier.
Derfor har jeg igangsat en kortlægning af de områder, hvor vores drikkevand er truet af forurening, og hvor der er behov for, at vi sætter yderligere ind. Det er afgørende viden, så vi sætter ind de rigtige steder.
Den igangværende kortlægning ser på et bredere trusselsbillede end blot pesticider og nitrat – fx også PFAS.
Samtidig får vi et overblik over, præcis hvor mange ha jord der er behov for at beskytte.
I juni 2024 præsenterede vi resultaterne fra pilotprojektet på Fyn, hvor vi har udviklet og testet en ny metode til at identificere sårbare grundvandsdannende områder. Her estimerede vi et samlet beskyttelsesbehov på landsplan på ca. 330.000 ha, hvoraf ca. 195.000 ha er landbrugsjorder.
Samtidig har vi gjort det lovpligtigt, at kommunerne senest den 1. marts 2025 skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der er en risiko for forurening af grundvandet.
Og vi har siden 2022 givet 148 mio. kr. til 42 drikkevandsbeskyttende projekter og 8,5 mio. kr. til sløjfning af 515 brønde og boringer.”
Magnus Heunicke svarer ikke på DM Bios spørgsmål om:
- hvorvidt der er tilstrækkelige restriktioner på landbrugets aktiviteter i forhold til grundvandet,
- hvor stort et areal i Danmark der skal udpeges til beskyttede grundvandsdannende områder.
Hvem har ansvaret for at beskytte grundvandet?
Grundvandet i Danmark er beskyttet gennem et kompleks af love, bekendtgørelser og retningslinjer. Det bærende princip er forebyggelse frem for rensning.
Meget af reguleringen udspringer af EU-direktiver. Blandt direktiverne er grundvandsdirektivet om beskyttelse af grundvand mod forurening og forringelse, drikkevandsdirektivet om sikring af ”sundt og rent” drikkevand og vandrammedirektivet med et mål om senest i 2027 at opnå en ”god økologisk tilstand” i søer, floder, kystvande og grundvandet i hele Europa.
Desuden er et par andre direktiver relevante i forhold til grundvandet: rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider og nitratdirektivet.
Der er de generelle og strategiske tiltag, og der er de målrettede og konkrete tiltag.
Beskyttelsen af grundvandet er en løbende proces. Senest er der sat fokus på PFAS.
Ansvar og økonomi i forbindelse med foranstaltningerne er fordelt mellem Miljøstyrelsen, kommunerne, regionerne og vandforsyningerne.
Miljøministeriet
Miljøministeriet skal sørge for dansk lovgivning, der danner grundlag for krav og kontrol i forhold til drikkevandets kvalitet.
Miljøbeskyttelsesloven er central for den generelle regulering af grundvandet. Loven er rettet mod aktiviteter, som udføres af landbrug (bl.a. pesticider og gødskning), industri og andet, der kan skade miljøet
EU’s vandrammedirektiv har udløst en dansk lov om vandplanlægning. Miljøministeriet arbejder gennem en række vandområdeplaner for at forbedre det danske vandmiljø, herunder at opretholde et rent og rigeligt grundvand.
”Hensigten med vandrammedirektivet er også, at der træffes specifikke foranstaltninger for at mindske udledningen af farlige stoffer til vandmiljøet,” siger Hans Peter Birk Hansen, chefkonsulent og funktionsleder i Vandforsyningsenheden i Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen står for den løbende grundvandskortlægning og har også ansvaret for drikkevandsbekendtgørelsen, som er grundlag for at fastsætte, hvilke stoffer vandforsyninger skal overvåge for i drikkevandsboringer. Ansvaret for grundvandsovervågningen ligger hos den nye Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmilljø.
Kommuner, regioner og vandforsyninger
Kommunerne har en væsentlig rolle i den målrettede beskyttelse af grundvandet i Danmark. Ifølge vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven kan kommunerne lave indsatsplaner med afsæt i grundvandskortlægningen, der forholder sig konkret til relevante forureningstrusler.
Kommunerne skal sikre, at de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) bliver beskyttet mod spredning af pesticider.
Både inden for og uden for BNBO har kommuner beføjelse til at bruge skrappere foranstaltninger, hvis det ikke lykkes at nå ønskede mål gennem frivillige aftaler. Blandt mulighederne er påbud, forbud eller i sidste ende ekspropriation.
Kommunerne skal desuden i deres fysiske planlægning tage hensyn til særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.
Regionerne har ansvaret for at afværge jordforurening, som er forbundet med grundvandsforurening. Det sker gennem at finde, undersøge og oprense de forurenede grunde.
Vandforsyningers ansvar er at drive vandforsyningen effektivt og sikre, at drikkevandet overholder de fastsatte kvalitetskriterier.
