Spring menu over

Flere kommuner med hård kritik af regeringens havplan

Bundtrawl havplan

Mere data- og vidensindsamling om havmiljøets tilstand. Større udpegning af områder med strengt beskyttet hav. Og et totalt stop for alt fiskeri med bundslæbende redskaber i hele Lillebælt. Det er nogle af de ting, som mangler i den nye havplan, mener en række kommuner.  Lars Gejl/Biofoto/Ritzau Scanpix

Andreas Ebbesen Jensen, journalist DM Bio
Del artikel:

Regeringens havplan adresserer ikke den krise, det danske havmiljø står i. Sådan lyder kritikken fra flere kommuner, DM Bio har talt med. Kommunerne mangler basal viden om havmiljøet og opfordrer bl.a. til en mere helhedsorienteret og økosystembaseret tilgang for bedre og mere effektiv naturbeskyttelse.

I forlængelse af den politiske aftale om havplanen den 7. juni 2023 mellem regeringen og alle Folketingets partier kom ændringerne i havplanen i offentlig høring den 27. november 2023.  

I 10 uger frem til den 5. februar 2024 modtog Søfartsstyrelsen i alt 167 høringssvar fra danske kommuner samt fra syv nabolande. 

På baggrund af høringen bliver der foretaget få arealmæssige ændringer af zoner til skaldyrsopdræt i vandsøjlen, natur- og miljøbeskyttelsesområder og områder for råstofindvinding. 

Men de implementerede ændringer er slet ikke nok til at vise vejen ud af den krise, som det danske havmiljø befinder sig i med ødelagt havnatur og svigtende fiskebestande.  

Det mener en række kommuner, som DM Bio har talt med.  

Havplanens arealudpegninger understøtter overordnet set ikke kystkommunernes mål om at genoprette livet i havet

Behov for en økosystembaseret tilgang

”Danmarks Havplan bør afspejle en ny og ambitiøs tilgang til varetagelse af naturhensyn, turisme, det rekreative og den bæredygtige udvikling til havs.” 

”Havplanen har meget fokus på de traditionelle erhverv på havet og har glemt den økonomiske betydning af kystturismen, som er meget afhængig af et sundt havmiljø, rent (bade)vand og fisk,” siger Torben Tran Ankjærø.  

Han er havmiljøkoordinator ved Havsamarbejdet i Østjylland, der tæller Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø og Horsens og Hedensted Kommuner. 

Under den fælles vision ’Et rigt hav med store oplevelser’ kæmper Havsamarbejdet i Østjylland for at løse havets krise gennem samarbejder på tværs af kommuner.  

”Havsamarbejdet i Østjylland går ind for en mere økosystembaseret tilgang til havplanen, så de udlagte erhvervsudviklingsområder i højere grad tager hensyn til den langsigtede udvikling af havnaturen frem mod en bedre tilstand med mindre pres,” siger Torben Tran Ankjærø.  

Havplanens arealudpegninger understøtter overordnet set ikke kystkommunernes mål om at genoprette livet i havet, lyder kritikken:  

”Der mangler en prioritering af, hvor man vil bevare og udvikle biodiversitet og havnatur, og hvor man vil prioritere erhvervsudvikling.” 

Kommuner havplanen
Borgmestrene fra Køge Bugt Alliancen juni 2024 på Ishøj Strand. Fra venstre: Marie Stærke, Køge, Maja Højgaard, Brøndby, Henrik Rasmussen, Vallensbæk, Emil Blücher, Solrød, Henning Urban Dam, Stevns, og Merete Amdisen, Ishøj. Pernille Beckmann fra Greve Kommune var ikke til stede.  Anne Pihl Rasmussen.

Erhvervseventyr skader havmiljøet 

Netop erhvervsudviklingsområder er også højt på dagsordenen hos Køge Bugt Alliancen, der tæller kommunerne Brøndby, Køge, Vallensbæk, Solrød, Stevns, Ishøj og Greve, der alle ligger ud til Køge Bugt.   

Det helt store kritikpunkt for Køge Bugt Alliancen er landvindingsprojektet i Hvidovre – de såkaldte Holmene, der skal bestå af ni kunstige erhvervsøer. 

”Den enorme dumping af jord (47 mio. ton jord skal efter planen dumpes i Køge Bugt, red.), som det projekt kræver, risikerer at få store negative konsekvenser for den oprindelige natur i havet,” siger Maja Højgaard, borgmester i Brøndby Kommune. 

Ingen ved, præcis hvad erhvervseventyret vil betyde for havmiljøet. Og netop den mangelfulde viden peger på et mere grundlæggende problem i havplanen, slår Maja Højgaard fast.  

”Der eksisterer ikke et ordentligt vidensgrundlag for, hvad naturen i og omkring havet kan holde til – og hvad det ikke kan holde til. Og det er på tide, at vi holder op med at lade uvidenheden råde og lade, som om vi ikke godt ved, at naturen tager skade, når vi gennemfører store landvindingsprojekter fx,” siger hun.  

Den holdning deler Niels Ole Præstbro. Han er sekretariatsleder hos Naturpark Lillebælt, der er en alliance mellem kommunerne Middelfart, Kolding og Fredericia. 

”Økosystemet er jo hele grundlaget for havet, og der mangler simpelthen mere overvågning og et større fokus på dataindsamling om de faktiske forhold i havmiljøet. Uden et ordentligt vidensgrundlag risikerer man jo at gennemføre tiltag, der gør mere skade end gavn,” siger han og fortsætter: 

”Når man laver klapning det ene sted, råstofindvinding det andet sted og trækker bundslæbende redskaber hen over havbunden et tredje sted, hvilken samlet effekt har det så på havmiljøet? Det spørgsmål er vi ikke i stand til at besvare i dag, fordi den nødvendige viden ikke eksisterer. Og det er kritisabelt.”  

Køge Bugt Alliancen – anbefalinger til havplanen 

  • Køge Bugt Alliancen ønsker at lave en økosystembaseret undersøgelse af bugten i samarbejde med Tænketanken HAV. En sådan undersøgelse vil gøre det klart, hvad naturen kan holde til af ændringer – og hvornår vi på naturens vegne bør sige: ”Stop, ikke længere!”. 
  • Kystnær råstofindvinding skal begrænses. Det går ud over ålegræsengene – populært kaldet for ’fiskenes børnehave’. Hvis fiskene ikke kan få lov til at gyde og vokse sig store i ålegræs, kan de heller ikke svømme videre ud i havet. 
  • Der er ikke udpeget områder til natur- og miljøbeskyttelse i den sydlige del af Øresund, hvilket er en klar mangel.  
  • Der skal ske en langt større reduktion af udviklingsområderne til råstofindvinding – fx ved at friholde kystnære områder med dybder under 12 meter, sådan som Aarhus Universitet har anbefalet i deres videnskabelige rapport fra 2023. 

Viden og data er nøglen til succes 

Torben Tran Ankjærø fra Havsamarbejdet i Østjylland er enig i, at et større vidensgrundlag er essentielt, hvis havets krise skal vendes til en succeshistorie: 

”Der er ikke regnet ordentligt på de samlede ’kumulative’ effekter af alle arealudviklingsaktiviteterne, som ligger i havplanen. Havet er allerede i dag overbelastet af presfaktorer, og det er ikke sandsynliggjort, at havplanens erhvervsudviklingsområder er forenelige med opnåelse af en god miljøtilstand, som er kravet fra EU’s Vandramme- og Havstrategidirektiv,” slår han fast.  

De nuværende udpegninger af fredede områder – de såkaldte Natura 2000-områder – har ikke bidraget til at bremse tabet af havets biodiversitet og vende udviklingen mod et bedre havmiljø.  

I Natura 2000-områder tillades stadig sandsugning og fiskeri med bundslæbende redskaber. 

Derfor foreslår Havsamarbejdet i Østjylland, at der udpeges konkrete havområder til bedre naturbeskyttelse.  

”Til Miljøministeriets ros skal det siges, at de er kommet os i møde og har udpeget det biologisk vigtige område Mejl Flak som ’Strengt beskyttet’ i den reviderede havplan. Skal vi leve op til EU Havstrategiens mål om 10 pct. strengt beskyttet havnatur inden 2030, skal der dog udpeges yderligere områder svarende til 18 gange Mejl Flaks størrelse,” siger Torben Tran Ankjærø.  

Havsamarbejdet i Østjylland – anbefalinger til havplanen 

  • Der bør udpeges to strengt beskyttede havstrategiområder i den østjyske Havregion (Mejl Flak er det ene) – altså områder uden fysisk forstyrrelse af havbunden.
  • Områder udlagt til fiskeopdræt i åbne net bør ikke øges (af hensyn til mængden af næringsstoffer i havet).
  • Der skal ske en reduktion i arealudpegning til råstofindvinding (sandsugning). Der er behov for at prioritere, hvilke områder af de naturlige og fiskeproduktive banker der prioriteres til hhv. naturformål, fisk, rekreative formål samt turisme og råstofressourcer til byggeri.
  • Større lokal vidensinddragelse er et must. Efter indsendelse af vores høringssvar har havplanen stadig ikke inddraget den lokale viden nok. Vi har en fagligt velfunderet regional havplan at læne os op ad, som løbende inspiration til vores arbejde med fx at udpege nye beskyttede havområder. 

 

Politikerne holdt ikke deres løfte 

Ud over Mejl Flak er også Flakket Flækøjet i Lillebælt blevet udpeget som strengt beskyttet i den nye havplan, hvilket glæder sekretariatsleder Niels Ole Præstbro.  

Han stiller sig dog mere tvivlende over for, om alliancens andre kritikpunkter også fremadrettet vil blive mødt med konkret handling.  

”Jeg håber, at Søfartsstyrelsen er åben for dialog, men jeg er bekymret for, om de har tiden og ressourcerne til at gå i dialog med os ude i kommunerne,” siger han.  

Den bekymring deler Maja Højgaard, borgmester ved Brøndby kommune.  

”Vi har desværre oplevet før, at det bliver ved lydhørheden. Da vi i sin tid gjorde opmærksom på problemerne med områderne for råstofindvinding, fik vi tilsagn fra politikerne om, at områderne ville blive mindre. Men da kortene først kom ind til embedsværket, blev tilpasningerne alt for små,” siger hun.  

Naturpark Lillebælt – anbefalinger til havplanen  

  • Naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, som det også sker på land.
  • Mere data- og vidensindsamling er nødvendigt. Naturpark Lillebælt anbefaler bl.a., at der udvælges nogle økosystemindikatorer, der kan højne vidensgrundlaget om havmiljøet – fx ved overvågning af fiskearter, marsvin eller fuglearter i området.
  • Der skal mere strengt beskyttet hav ind i havplanen. Det er positivt, at det store stenrev Flakket Flækøjet er blevet tilføjet i havstrategiområdet. Men der findes andre områder i Lillebælt, som også bør klassificeres som ’strengt beskyttet’.  
  • Stop for alt fiskeri med bundslæbende redskaber i hele Lillebælt. Al forskning viser, at denne metode har en særdeles negativ effekt på havmiljøet. 
Magnus Heunicke havplanen
Den 30. september 2024 havde Køge Bugt Stenrev, der arbejder på genoprettelser af stenklynger, miljøminister Magnus Heunicke med ude på en sejltur i bugten. Ministeren var enig med Køge Bugt Alliancen i, at der fremadrettet ikke bør laves råstofindvinding i Køge Bugt på områder, der ligger tre sømil eller mindre fra land.  Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.

Miljøminister tager kritikken på sig 

Håbet om, at politikerne rent faktisk omsætter lydhørheden til reel politisk handling, eksisterer dog stadig.  

Den 30. september havde Køge Bugt Stenrev, der arbejder på genoprettelser af stenklynger, miljøminister Magnus Heunicke med ude på en sejltur i bugten.  

Og ifølge Maja Højgaard var ministeren ”rigtig positiv og lydhør over for vores kritikpunkter”.  

Fx var han enig med Køge Bugt Alliancen i, at der fremadrettet ikke bør laves råstofindvinding i Køge Bugt på områder, der ligger tre sømil eller mindre fra land. 

Tiden vil vise, om Heunicke står ved sit ord eller haler i land igen. Men Maja Højgaard er ikke i tvivl om, at samarbejdet på tværs af kommunerne øger muligheden for at komme i mål med et sundere og mere bæredygtigt havmiljø. 

”I 2022 lykkedes det at få stoppet dumpningen af slam fra Lynetteholmen, fordi der blev lagt et fælles pres på politikerne. Muligheden for at få indflydelse på de politiske processer omkring havmiljøet i Køge Bugt bliver større, når vi står sammen i stærke fællesskaber,” siger hun. 

Magasinforside 4_24 Giver havplanen håb?

Læs mere i Magasinet DM Bio

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje