Regenerativt landbrug tager ikke flere årtier om at komme i omdrejninger og give godt afkast
Såmaskiner, som sår direkte oveni planterne på marken, bliver brugt til regenerativt landbrug for at skabe mere live i marken og bekæmpe ukrudt.
Hvad er regenerativt landbrug for en størrelse? Hvorfor har det så stort potentiale? Og hvad skal der til for at give de bæredygtige dyrkningsformer det endelige gennembrud? Landbrugsrådgiveren, der hjælper virksomheder og landmænd med regenerativt landbrug, giver sine bud.
Det er enormt risikobetonet at lægge sit landbrug om til en regenerativ dyrkningsform. Og det kan tage helt op til 30 år at bygge et sundt økosystem i jorden op.
Sådan lød det fra Ninna Rieper Boesen, økologikonsulent hos VKST, i DM Bio's artikel om regenerativt landbrug.
Den vurdering deler Hans Henrik Fredsted, planteavlschef hos videnscenteret Agrovi, ikke.
"Ved at ændre dyrkningsprincippet på din jord fra fx intensiv konventionelt jordbearbejdning til regenerativt jordbrug kan du hurtigt se positive forandringer i jordens biodiversitet og mikroliv. Man kan allerede se store effekter efter et-to år," siger Hans Henrik Fredsted.
Agrovi rådgiver nogle af Danmarks største virksomheder i regenerativ landbrug. Heriblandt Carlsberg, der i 2022 udpegede regenerativt jordbrug som en af nøglerne til at sænke CO2-aftrykket i leverandørkæden og samtidig sikre biodiversiteten.
DM Bio har talt med Hans Henrik Fredsted om, hvad regenerativt landbrug overhovedet er for en størrelse, hvorfor det har så stort potentiale – og hvad landmændene og erhvervslivet skal gøre for at give de bæredygtige dyrkningsformer et gennembrud.
I vores artikel om regenerativt jordbrug skriver vi, at det kan tage fra 10-30 år at skabe resultater. Hvorfor anfægter du den påstand?
Fordi jeg ikke mener, at det er sandt. Effekterne i jordens biodiversitet er allerede ret markante efter et par år.
Det viser de erfaringer, vi hos Agrovi har gjort os med rådgivning af landmænd, der for kort tid siden har konverteret til dyrkningsformen, men også dem, der har dyket det i mange år.
Sat lidt på spidsen, så kan man sige, at lige så snart, du får én mere regnorm på din jord, sammenlignet med dagen før, er din regenerative rejse jo begyndt.
Den starter det øjeblik, du beslutter dig for at gå ned ad den vej.
Men det hele afhænger af, hvordan man definerer regenerativt landbrug.
Er det et lukket, holistisk system uden tilførsel af kunstgødning og kun brug af naturlige gødningsprodukter fra husdyr i et meget ekstensivt drevet system? Det er der nogen, der mener. Og går man efter den definition, så er det klart, at resultaterne først kommer langt senere.
Er det er problem, at der hverken i Danmark eller i EU eksisterer en universel definition for, hvad regenerativt landbrug er?
Både og. Lige nu er regenerativt jordbrug et ‘buzz word’, som bliver fortolket forskelligt afhængig af, hvilket landbrugssystem, man arbejder i.
Men vi skal væk fra den her strid på ord og i stedet nå frem til en enighed om og en forståelse for, at der er plads til flere forskellige dyrkningsformer inden for det, man kan kalde regenerativt.
Når det er sagt, så mener vi hos Agrovi, at det er nødvendigt med en klar definition af grundprincipperne i regenerativt jordbrug – men definitionen skal være dynamisk.
Det er utopisk at tro, at vi kan fremelske en jord, der er så frugtbar, at den fuldstændig kan drive sig selv – særligt når vi snakker om intensivt dyrket landbrug.
Sådan en landbrugsjord har jeg aldrig set. Og hvis vi skal producere fødevarer til en stigende verdensbefolkning, bliver vi nødt til at være mere pragmatiske.
4 kerneprincipper for regenerativt jordbrug
Agrovi definerer selv regenerativt jordbrug ud fra følgende fire kerneprincipper:
1. Minimal jordbearbejdning
Minimal jordbearbejdning giver bedre forhold for jordens organismer som regnorme og svampe, der bl.a. er gavnlige for næringsstofcirkulation og optagelse. Minimal jordbearbejdning øger også jordens organiske indhold, reducerer CO2-udledninger og har potentiale til at forbedre kulstoflagring.
Sådan opnår man minimal jordbearbejdning:
Ved at droppe ploven og udelukkende gennemføre overfladisk jordbearbejdning samt lave direkte såning.
2. Permanent plantedække
At have planter i jorden året rundt forbedrer jordens egenskaber. Levende rødder forhindrer erosion og danner makro- og mikroporer, hvilket forbedrer jordens struktur og forhindrer udvaskning af næringsstoffer. Det permanente planteafdække øger også markens evne til at binde CO2, øger jordfugtigheden og mindsker fordampning.
Sådan opnår man permanent plantedække
Ved at dyrke efterafgrøder på hele det mulige areal med mål om levende rødder året rundt opnås permanent plantedække. Organisk materiale som halm fjernes ikke fra marken efter høst.
3. Afgrødediversitet
Afgrøderotation er afgørende for skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelse. At skifte mellem forskellige typer afgrøder kan bryde skadedyrscykler og samtidig hjælpe gavnlige mikroorganismer i jorden med en mere varieret kost. At rotere mellem, hvilken afgrøde, der dyrkes, på hvilke marker kan reducere udvaskning af næringsstoffer og mindske behovet for pesticider.
Sådan opnår man afgrødediversitet
Ved at plante forskellige afgrødearter- og familier år efter år. Derudover skal man integrere hjælpeafgrøder, undersåede afgrøder, polykulturer og flerårige afgrøder i sit sædskifte.
4. Reduceret syntetisk output
Vi går ind for at bruge så lidt syntetisk input som muligt, men anerkender, at en vis mængde kan være nødvendig for at opnå en succesfuld høst uden jordbearbejdning. Vi går efter at reducere inputtet af pesticider og kunstgødning ved at bruge IPM (integrated Pest Management), diverse efterafgrøde-blandinger og præcisionslandbrug,
Sådan reducerer man det syntetiske output
For at undgå at spilde ressourcer på at behandle hele marken, anvender vi den optimale mængde syntetisk output – og kun dér, hvor det er nødvendigt. Derudover bruges biostumilanter eller bladgødskning til at forbedre udnyttelsen af vores syntetiske input.
Hvorfor er regenerativt jordbrug ikke mere udbredt herhjemme? Hvad spænder ben for udviklingen?
Landmænd er innovative, men der eksisterer også en vis grad af konservatisme i vores branche. Det er langt fra alle, der endnu har fået øje for nytten af at gavne sin jord gennem de her metoder.
Desuden er landbruget enormt presset, og mange landmand tør ikke skifte hest midt i løbet, så at sige. Særligt ikke når rammerne for regenerativt jordbrug endnu ikke er i orden.
Den samme påpasselighed ser vi jo også ude i erhvervet. Det virker som om, at mange virksomheder stiller sig lidt på bagbenene og venter på, at der kommer en mere klar definition af regenerativt landbrug – og at EU og Danmark evt. vedtager nogle ordninger, som skal fremme regenerativt landbrug økonomisk.
Hvis man som landmand eller virksomhed ser en større økonomisk ricisi end økonomisk gevinst ved at satse på regenerativt jordbrug, så slår mange også bremsen i.
Hvis vi skal have skudt det her hurtigt i gang, skal der være en større økonomisk gulerod til landmændene.Hans Henrik Fredsted, planteavlschef hos Agrovi
Hvor stort er potentialet for regenerativt landbrug?
Der er kæmpestort! Og hvis vi virkelig ønsker det, kan det gå rigtig stærkt med at udbrede regenerativt landbrug herhjemme.
Men hvis vi skal have skudt det her hurtigt i gang, skal der være en større økonomisk gulerod til landmændene.
Om pengene skal komme fra politikerne eller fra virksomhederne, det er sådan set underordnet.
Pointen er, at landmændene skal kunne se fidusen i at gå den regenerative vej.
Og det kan de landmænd, som vi har rådgivet og hjulpet med at tage skridtet fra konventionelt landbrug til regenerativt.
De finder stor glæde og entusiasme ved at se de positive ændringer, som den nye dyrkningsform fører med sig på deres ejendomme og marker.
