Spring menu over

AI-agenter i praksis: Sådan får du AI til at arbejde for dig

© Unsplash

© Unsplash

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 19. august 2026 09:00 - 09:45
Sted Online
Tilmeldingsfrist 18. august 2026 - kl. 13:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Lad AI-agenter tage hånd om opgaverne, så du kan bruge tiden bedre. Lær, hvordan AI-agenter kan automatisere processer, effektivisere arbejdsgange og skabe mere værdi i hverdagen.

Har du hørt om AI-agenter, men er i tvivl om, hvad de egentlig kan bruges til i praksis? På dette webinar får du en praktisk introduktion til, hvordan AI-agenter kan hjælpe dig med at løse konkrete opgaver, skabe struktur og arbejde mere effektivt i hverdagen.

Mange bruger allerede AI til at skrive tekster, svare på spørgsmål og få idéer. Med agenter kan du tage næste skridt og få AI til at hjælpe dig med arbejdsgange, research, planlægning, dataarbejde og rapportering. På den måde får du mere ud af værktøjerne og sparer tid i dine processer.

På webinaret lærer du at

  • Forstå, hvad AI-agenter er – og hvordan de adskiller sig fra almindelige chatbots
  • Se forskellen på fx ChatGPT Agenter, Custom GPT’er, Microsoft Copilot Agenter og automatiseringer
  • Vurdere, hvilke agent-værktøjer der passer bedst til dine arbejdsopgaver
  • Bruge AI-agenter til opgaver som research, tekstproduktion, planlægning, dataarbejde og rapportering
  • Skitsere arbejdsgange, hvor AI kan hjælpe dig fra start til slut
  • Undgå de typiske faldgruber, når AI får mere ansvar i dine processer.

Webinaret er for dig, der gerne vil bruge AI mere målrettet i en almindelig arbejdsdag, uden du behøver at være teknisk ekspert. Måske arbejder du med kommunikation, administration, marketing, HR, undervisning, ledelse eller projektstyring og vil gerne finde ud af, hvor AI faktisk kan gøre en forskel.

Du går fra webinaret med konkrete eksempler og idéer til, hvordan du kan få AI til at arbejde mere målrettet og struktureret for dig i praksis – i stedet for, at du hele tiden skal starte forfra med den næste prompt.

Webinaret bliver ikke optaget. Efter webinaret får du adgang til at kunne downloade slides fra webinaret hos Kursusfabrikken

Anders Hingeberg

Hvem kan du møde?

Oplægsholder er Anders Hingeberg, AI-specialist fra Kursusfabrikken. Anders har stor erfaring med AI-værktøjer som Copilot, ChatGPT og Midjourney. Anders har fokus på at styre AI-værktøjerne med gode inputs og data for at forbedre processen og det endelige resultat.

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, arrangementskonsulent i DM.

Medlemsrabat på kurser

Som medlem af DM får du 25% rabat på alle åbne kurser hos Kursusfabrikken. Læs mere og find rabatkoden på siden Kurser med rabat hos samarbejdspartnere. Anders Hingeberg underviser bl.a. på Kursusfabrikkens Copilot Manager kursus, Copilot Agent kursus, AI Agent og automatisering samt flere andre AI-kurser.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Hvad er DM Digi?

DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.

Del artikel:

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje