Hvad en næsten 100 år gammel bog siger om bæredygtigheds-kommunikation i dag

En næsten hundrede år gammel bog, som jeg læste første gang som ung gymnasieelev og siden er vendt tilbage til mange gange, er den blændende roman ‘Orlando’ af Virginia Woolf.  

Man følger hovedpersonen over 400 år; det er altså ikke realisme, men i virkeligheden et eventyr. Hovedpersonen, en ung britisk adelsmand, lever de første 200 år som mand og de næste 200 som kvinde. Der er et gennemgående kønstema, men læseren bliver samtidig ført igennem verdenshistorien fra det 16. århundrede til det 20., hvor bogen er skrevet. 

Det er en god fortælling, som var forud for sin tid, fordi den reflekterer over de forskellige muligheder forbundet til køn. Det er spændende, at man som læser ser verden som både mand og kvinde gennem hovedpersonens øjne. De indsigter, som hovedpersonen selv får af det, viser de tydelige forskelle blandt kønnene i samfundet. Samtidig er det dybest set en roman, hvor læseren gennem hovedpersonen Orlando tilbydes et unikt perspektivskifte og en mulighed for at se perspektivskiftet i en større historisk og kulturel kontekst. Det er et litterært greb, der i høj grad inspirerer mig i mit arbejde.  

Den form for litteratur skrevet af en kvinde, Virginia Wolf, indeholder et gevaldigt mod. Også til at stille spørgsmål til måden, vi ser verden på, og hvilke kasser og kategorier vi putter ting i. Det er noget af det, som kunst kan gøre: behandle den konstante udvikling af samfundet i kunstnerisk form.

Jeg underviser som ekstern lektor på Københavns Universitet og IT-Universitetet, hvor der er andre spilleregler for, hvordan man udtrykker sig, end i teaterstykker, koncerter og udstillinger. Jeg eksperimenterer dog meget med formerne og kigger meget ind i kunsten i mit arbejde. 

Jeg bruger kunst hver uge. Det er f.eks. givende for mig at læse et digt hver dag fra min poesibog på natbordet. Også når min tid ikke altid tillader meget skønlitterær læsning, fordi faglitteraturen fylder meget i min hverdag. Det giver poesi ind i livet og åbner nye perspektiver. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål for at visualisere en ny fremtid og udvikle os. For at kunne stille de rette spørgsmål, skal man bruge kontekst og kultur. 

Som rådgiver i grøn og bæredygtig omstilling for virksomheder og organisationer skal jeg have forestillingskraft og kreativitet. Noget, som mange mener, er under pres. Kunst og litteratur giver netop næring til kreativiteten. For at stille de rigtige spørgsmål, skal du også have det historiske perspektiv in mente. Ligesom i ‘Orlando’. Du skal have dine rødder forankret. Vi står altid på ryggen af nogle andre, og der kommer også nogen efter os. 

Vi kan ikke løse kriserne, f.eks. klimakrisen, ved at blive ved med at gøre det samme. Vi skal turde at gøre noget nyt. Men ikke hovedløst. Det er også noget af det, som jeg får ud af ‘Orlando’: man forstår den kontekst, man er en del af, og derfor forstår man sin kultur, og så kan man være modig. 

Romanen har et skift i perspektiv som et fortællermæssigt greb. Netop perspektivskifte er afgørende vigtigt i kommunikation og strategisk arbejde. Selvom bogen konkret handler om et kønsskifte hen over 400 år, så handler den mere om evnen til perspektivskifte og til at se sig selv og sin rolle i historisk og kulturel kontekst. 

Det er en fantastisk bog.