Ny sprogalliance skal komme sprogfagene til undsætning

Hvis vi også i fremtiden vil have dygtige diplomater, der kan sikre Danmarks interesser internationalt, sprogkyndige forretningsfolk, der kan bistå danske virksomheders eksport og ikke mindst sproglærere, der kan undervise de kommende generationer – ja så er der hårdt brug for at komme sprogfagene til undsætning. Og det haster.

Undersøgelser viser nemlig, at mange danske virksomheder oplever udfordringer pga. manglende fremmedsprogskompetencer, og at vi har langt mindre indflydelse i EU, end vi kunne have haft, fordi vores politikere mangler sprogkompetencer. Samtidig er der færre, der vælger sprog i vores uddannelsessystem, hvilket - hvis udviklingen fortsætter - vil føre til mangel på sproglærere.

Så vi skal have styrket sproguddannelserne på alle niveauer i det danske uddannelsessystem, og derfor har DM - fagforening været med til at danne den nye sproglliance sammen med blandt andet Danske Gymnasier, Dansk Industri, Gymnasieskolernes Lærerforening, Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, og Det Nationale Center for Fremmedsprog i både øst og vest.

Mange forskellige forslag

Sprogalliancen foreslår en lang række konkrete – og primært strukturelle – tiltag for at puste nyt liv i sprogfagene og standse den negative spiral, der har ført til et markant fald i antallet af elever og studerende, der vælger sprog i gymnasiet, på læreruddannelsen og på universiteterne. Et fald som ifølge en rapport fra Epinion om ganske få år vil føre til mangel på sproglærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser. 

Forslagene omfatter både konkrete tiltag på grundskoleområdet, på ungdomsuddannelserne og i gymnasierne, samt, at der kommunikeres klarere til eleverne om, hvordan sprog læres, hvorfor undervisningen er tilrettelagt, som den er osv., Desuden skal lærerne tilbydes fortsat kompetenceudvikling, så de bedre er stand til at bryde med elevernes oplevelse af sprogundervisningen som fokuseret på skriftlighed, grammatik og fejlfinding.

På de videregående uddannelser foreslåsdet, at der uddannes flere sproglærere i tysk og fransk til grundskolen, så flere kommuner og skoler kan udbyde fransk, og så flere elever får undervisning i tysk og fransk af lærere med formel undervisningskompetence i faget.

Desuden, at der indføres fremmedsprog som specifikke adgangskrav til relevante videregående uddannelser, at de sproglige fagmiljøer sikres en vis størrelse og kvalitet på universiteterne, og at styrke mulighederne for at koble andre videregående uddannelser fx naturvidenskabelige uddannelser med sprog, så kandidaterne får gode sprogkompetencer.