Undervisning uden skærme: “Luften var fortættet af opmærksomhed”

Er det gammeldags at bandlyse telefoner og skærme i undervisningslokalet? Ja måske, men det virker.

Sådan siger Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har eksperimenteret med ordninger, hvor de studerende indvilger i at lade mobilen og den bærbare computer ligge i lommer og tasker. Og effekten af det skærmfrie samvær har været stor – ja, næsten voldsom.

“Det var en kæmpe kvalitativ forandring. Luften var fortættet af opmærksomhed allerede fra første time. Jeg var fuldstændig høj og vil kunne huske det resten af mine dage,” fortæller han.

Eksperimentet med det, Peter Dahler-Larsen kalder tech-fri undervisning, startede på et valgfag i statskundskabsuddannelsen i foråret 2024. Udgangspunktet var ren og skær irritation.

“Jeg synes, jeg investerer al min energi i at skabe levende og spændende undervisning. Og jeg er den type, der sælger ud af hele butikken, for at det skal være godt. Og så virker det jo paradoksalt, at der sidder nogle på den anden side, som kun investerer det halve af deres opmærksomhed,” fortæller han.

Underviser har ansvar

Han kunne også konstatere, at det ikke blot var ham, der var irriteret. Flere kolleger fortalte om de samme frustrationer, når studerende forsvandt bag de opslåede skærme, hvor der mere eller mindre åbenlyst foregik alverdens ikkeundervisningsrelaterede ting.

Samtidig begyndte han at overveje sin egen rolle og ansvaret som underviser. Et ansvar, der også handler om at sætte rammer og intervenere, hvis undervisningen bliver forstyrret.

“Vi er sammen om en læreproces med fokus på koncentration og fordybelse i et stof. Og hvis noget hindrer det, er det min opgave at få de hindringer verfet af vejen. Ligesom man naturligvis sørger for at få vinduerne lukket, hvis undervisningen forstyrres af larm fra gaden.”

Så Peter Dahler-Larsen udtænkte et forsøg, hvor det på forhånd blev meldt ud til de studerende, at det aktuelle kursus ville være tech-fri. Det betød, at der ikke var computere og telefoner fremme i undervisningen – noter skulle tages i hånden – og at han heller ikke selv måtte benytte sig af skærme, for eksempel til PowerPoint-slides. Det sidste faldt ham ganske naturligt.

“På et forholdsvis lille hold foretrækker jeg faktisk at undervise uden PowerPoint. Generelt set er det noget møg, for det skaber en eller anden forventning om, at man bare kan sætte sig ned i mørket, og så kører læreren nogle slides igennem,” siger han.

Han valgte bevidst at prøve sin tech-fri undervisning af i et valgfag, så alle deltog i eksperimentet med en vis grad af frivillighed. Han begrundede det desuden med, at kurset handlede om kvalitativ metode, og at “evnen til at lytte, observere og huske er central for kvalitativ metode”.

Vil ikke være politimand

På forhånd havde han besluttet, at han ikke ville agere politimand og kontrollere, om der var computere og telefoner til stede. Reglerne blev fremlagt i fagbeskrivelsen og gentaget i første lektion, og herefter var det op til de studerende selv, om de ville holde dem. Men det gjorde de.

Og forskellen kunne mærkes nærmest med det samme.

“Efter at vi lige havde lavet den der intro og defineret rammerne, så havde jeg simpelthen 27 sæt nysgerrige og interesserede øjne hvilende på mig som lærer. Det var mega fedt at opleve. Og det oversteg langt min egen forventning.”

Også de studerende var glade. I hvert fald ifølge den kursusevaluering, han gennemførte.

“Et stort flertal oplevede mere opmærksomhed og mere koncentration, både hos sig selv og i rummet. De fleste oplevede, at noterne bliver mere fokuserede, når man skal tage dem i hånden frem for på computeren, fordi man simpelthen er nødt til at skrive færre ting. Så er der en række ting, der skal forbedres. For eksempel at jeg skal være bedre til det visuelle, til at skrive på tavlen og strukturere,” fortæller Peter Dahler-Larsen.

Han måtte dog også konstatere, at håndskrift er blevet en kompetence, som ikke bliver trænet meget i dagens digitale samfund. Mange studerende bøvlede simpelthen med at få skrevet de noter, de gerne ville.

(Næsten) frivillig kontrakt

Det fik ham til at justere konceptet i det næste tech-frie kursus, han havde. Mobiltelefonerne skal stadig gemmes, men de bærbare computere har gjort comeback. Reglen er nu, at man må bruge den til at tage noter, men computeren skal være offline hele tiden. 

For at motivere de studerende til at holde disse regler har han udarbejdet en lille kontrakt, som de skriver under på ved kursets start.

“Jeg kan jo ikke gå og holde øje med, hvad den enkelte studerende gør, og det gider jeg heller ikke. Så de får en kontrakt, som de selv må vælge, om de vil skrive under på. Det har alle 27 gjort, og så må de gøre op med sig selv, om de vil bryde deres eget løfte, eller hvad de vil.”

Man kan selvfølgelig diskutere, om det er ren frivillighed, når professoren smækker en kontrakt på bordet ved kursets begyndelse. Men han mener også, at der er plads til – og måske også behov for – at man som underviser træder i karakter og definerer rammerne.

“Jeg er nødt til at overveje, om det skal være normen i min undervisning at være på Facen (Facebook, redaktionen), købe nye sneakers eller bestille tid i træningscenteret. Og min holdning er, at det må de gøre resten af deres liv, men eddermame ikke når jeg underviser. Så længe jeg bliver evalueret på kvaliteten af min undervisning, så må jeg også være med til at lave spillereglerne,” siger Peter Dahler-Larsen.

Hjælp mod afhængighed

Diskussionen om forbud mod skærme og særligt mobiltelefoner i undervisningen har stået på i flere år i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Senest har regeringen meldt ud, at man ønsker at forbyde private mobiltelefoner og tablets i folkeskolen ved lov. Men på universiteterne har der ikke været den store debat. De studerende er jo myndige, voksne mennesker. Og så har teknologi altid været et plusord på universitetet.

Men Peter Dahler-Larsen tror, der er et nyt aspekt, der er ved at vinde hævd i spørgsmålet om regler og grænser for private skærme.

“Tidligere har debatten handlet meget om frihed og retten til selv at bestemme. Men i de senere år er den også begyndt at handle om afhængighed. Folk begynder at erkende, at de har et afhængighedsproblem. Og så er det en anden snak, for så handler det jo om at hjælpe i form af interventioner. Så tror jeg, der er brug for, at nogen tør stille sig op og trodse beskyldningen om at være gammel og bagstræberisk.”

Til september starter Peter Dahler-Larsen igen et kursus – denne gang i evaluering – og det bliver igen med en frivillig kontrakt om at lægge mobilen væk og slukke internetforbindelsen. Han har ikke planer om at indføre ordningen på de obligatoriske fag, men han så gerne, at man på ledelsesniveau begyndte at overveje interventioner, der kan styrke og gavne koncentrationen i læringsrummene.

Peter Dahler-Larsen har skrevet om sit forsøg med tech-fri undervisning i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nummer 37.