Oprustning kan give guldregn over dansk forskning
Foto: JENS DRESLING/RITZAU SCANPIX
Der er et stort, uudnyttet potentiale for dansk forskning i forsvarsteknologi, og feltet er langt bredere, end mange tror. Desværre har både universiteter og politikere haltet med at bringe danske forskere i spil på området.
Verden tynges af ufred i disse år, men måske kan den triste udvikling have en positiv sideeffekt i form af en vækst i dansk forskning.
I hvert fald peger mange pile på, at forskning i forsvar og sikkerhed bliver langt mere udbredt på danske universiteter end før.
De pile kan lidt forsimplet koges ned til tre P’er: penge, potentiale og popularitet.
Det med pengene er blevet alment kendt. I de seneste måneder er der afsat enorme beløb i Europa til forsvarsudgifter. En EU-mobilisering af 6.000 milliarder kroner. 200 milliarder afsat i Danmark. 300 milliarder i Sverige og så videre. Broderparten skal bruges på at “fylde hylderne” med droner og granater. Men Danmark har skrevet under på en EU-målsætning om at bruge to procent af forsvarsudgifterne på forskning og udvikling. I dag bruger vi kun omkring 0,5 procent, og der skal ikke meget hovedregning til at konstatere, at selv få procent her kan blive til kæmpe beløb.
Stor satsning på biotech
Potentialet for Danmark er stort. Det mener i hvert fald Lars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), som ligger på Aalborg Universitet (AAU). For ganske vist har vi i dag ikke en stor forsvarsteknologisk sektor, og vores hjemtag af bevillinger fra eksempelvis Den Europæiske Forsvarsfond er relativt små. Men til gengæld er vi forskningsmæssigt med helt i front på mange af de områder, hvor der bliver stor efterspørgsel.
Nationalt Forsvarsteknologisk Center
NFC blev etableret i 2023 på initiativ fra DTU og AAU. Centeret, som har kontor på AAU, er et formaliseret partnerskab mellem alle landets universiteter og GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service) med det formål at stille deres viden og kompetencer til rådighed for at udvikle det danske forsvar og koordinere projekter med forsvar og forsvarsindustrien.
Centeret fik i finansloven for 2025 afsat 40 millioner fra forskningsreserven.
“Der, hvor dansk forskning har den største styrkeposition, er på nogle kritiske teknologier, hvor vi i forvejen har stærke civile forskningsmiljøer. Det er kvanteteknologi, det er biotech, det er sundhed, og det er materialer. Typisk områder, som har nydt godt af støtte fra store civile fonde i en årrække, men hvor den forskningsexcellence, som er etableret, også er relevant over for forsvaret. Og det er også her, udlandet har udvist den største interesse for Danmark,” siger Lars Bo Larsen.
Intuitivt vil mange tænke på våben og ammunition, når talen falder på forsvarsforskning. Men forsvarsrelevansen er langt bredere end som så. For eksempel har bioteknologi ifølge Lars Bo Larsen et enormt stort fokusområde. Det er her, Pentagon lægger den største portion af sine forskningsmidler med et beløb på omkring 60 milliarder dollars om året.
“Det er også noget, kineserne bruger rigtig mange penge på, så Pentagons satsning skyldes til dels, at man er skræmt over, hvor meget kineserne bruger,” fortæller han.
Pentagon-flirt med danske forskere
Overordnet kan den militære interesse i biotech opdeles i tre områder, som strækker sig fra meget konkret til meget abstrakt.
“Dels er der den nære sundhed, som handler om at få behandlet soldater på kamppladsen. Så er der ‘human enhancement’ – samspillet mellem mennesker og maskiner. Og så er der det store spørgsmål, som handler om biosolutions. Hvis vi forestiller os en fremtid, som er meget mindre fossil, og hvor vores fødevarer har en anden karakter, hvad er det så egentlig for en verden, vi kan være på vej ind i? Den helt brede fremtidsdagsorden,” siger Lars Bo Larsen.
Det er ulogisk, at man ikke har en strategi for, hvordan vi får danske aktører med indover, især forskningenLars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center
Han nævner, at Pentagon har udtrykt interesse for samarbejde med danske forskere på biotech-området, og at den interesse i øvrigt er vedholdende efter Trumps tiltrædelse.
Ifølge en rapport, NFC udarbejdede sidste år, sidder Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og AAU på langt den største andel af forsvarsforskning med henholdsvis 46 og 28 procent. Men biotech-eksemplet fortæller noget om, at de fleste danske universiteter kan byde ind på forsvarsrelateret forskning.
Lars Bo Larsen og NFC arbejder i øjeblikket på at skabe en samlet platform for den danske biotech-forskning med henblik på at kunne byde sig til som partner på forskningsrelaterede projekter.
“Det er meget relevant lige nu, fordi NATO lægger meget vægt på det her og til sommer kommer til at udarbejde en biotech-strategi, ligesom man for to år siden udarbejdede en for kvanteteknologi,” siger han.
Vidunderspray mod bakteriel krigsførelse
En lille spray i bæltetasken, der giver mulighed for akut selvbehandling efter angreb med biologiske våben. Det lyder næsten som science fiction, men står det til professor i medicin ved Københavns Universitet (KU) Thomas Bjarnsholt, er det snart en del af kampudrustningen.
Hans forskning og udvikling af en hypoklorsyre-inhalator, der kan desinficere luftvejene, er del af et stort, multinationalt projekt, der har til formål at udvikle medicinske værn og behandlinger mod CBRN-trusler (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear).
Projektet er støttet af Den Europæiske Forsvarsfond med 56 millioner euro, og 326.000 af disse går til KU og Thomas Bjarnsholt.
“I Costa Rica behandler man patienter med cystisk fibrose, ved at de inhalerer en forstøvet form for eddikesyre. Da covid-pandemien kom, tænkte jeg, at den behandling skulle vi da prøve. Der var ingen, der troede på det. Men så kom jeg i kontakt med det norske firma SoftOx Solutions, og de finansierede de første dyreforsøg med inhalering af en svag syreopløsning,” fortæller Thomas Bjarnsholt
Hypoklorsyren har den fordel, at den er effektiv mod både vira og bakterier.
“Så man behøver ikke at finde ud af, hvad det egentlig er, soldaterne bliver angrebet med. Det er nærmest som en astma-spray, de kan have i deres bælte sammen med håndgranaterne. Og hvis de bliver angrebet, desinficerer de deres luftveje og redder livet.”
Produktet er dog tænkt som dual use – det vil sige, at det skal kunne anvendes både militært og civilt. Det helt store perspektiv for Thomas Bjarnsholt er, at midlet kan være en effektiv behandling, hvis der opstår en ny covid-pandemi – en Disease X.
Ukraine har ændret synet
Det sidste “P” – populariteten – er om ikke i top, så kraftigt stigende. Som Henning Heiselberg, centerleder på Security DTU, for nogen tid siden skrev i et debat-indlæg om forsvarsforskning: “Når man på første date svarede på, hvad vi lavede, udvandrede to tredjedele af pigerne. Nu er det kun en tredjedel.”
Ukraine-krisen og den sikkerhedspolitiske situation har i høj grad rykket ved de forbehold, mange forskere har haft ved at skulle beskæftige sig med forsvarsrelateret forskning.
“Forbeholdene fyldte noget i starten, men nu, efter to år på NFC, støder jeg næsten aldrig på det mere. Jeg vil vurdere, at de etiske forbehold fylder lidt mere på de store gamle universiteter, men de har begge to stemplet klart ind i forhold til den politiske dagsorden,” siger Lars Bo Larsen.
Men selv om det virker oplagt med “forsvarsvækst” i dansk forskning, er det ikke noget, der sker af sig selv. Trods EU-målsætninger og politiske tilkendegivelser er det ikke afgjort, hvor meget af forsvarsforligsaftalen på 200 milliarder frem til 2033 der skal gå til forskning. Og i forhold til EU-midler har dansk forskning ikke været skarp. Hjemtaget fra Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), en pulje på små otte milliarder euro, er under en procent – langt lavere end hjemtaget fra Horizon-programmet.
Savner politisk strategi
En af de relativt få danske forskere, der har fået bevillinger fra EDF, er Thomas Bjarnsholt, professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund) på Københavns Universitet. Han ærgrer sig over, at Danmark generelt ikke har haft mere opmærksomhed på de midler.
“Danmark er et af de lande i Europa, der får færrest EDF-midler. Til sammenligning har Norge kæmpe succes med at få midler hjem, og jeg lærte først om EDF, da jeg indledte samarbejde med en norsk virksomhed. Jeg tror, vi kunne få meget mere, hvis vi havde politisk fokus og var bedre til at udarbejde en strategi og indsatspunkter. For nylig talte jeg netop med vores dekan på Sund om, at vi skal være mere opmærksomme på det her,” siger Thomas Bjarnsholt, der tror, at forsvarsforbeholdet over for EU, der nu er fjernet, har haft en betydning for det manglende fokus.
Også Lars Bo Larsen efterlyser, at man fra politisk side begynder at tænke forskningen ind i den massive forsvarsinvestering, man står over for.
“Det er fornuftigt, at man vil købe internationale produkter, som kan samarbejde med andre. Men det er ulogisk, at man ikke har en strategi for, hvordan vi får danske aktører med indover, især forskningen, når vi har en stærk forskningssektor,” siger han.
Ifølge en opgørelse, NFC udarbejdede sidste år, er den største finansieringskilde til dansk forsvarsforskning udenlandske private aktører. Og det er ikke nødvendigvis smart at sælge alle sine gode ideer ud af landet.
“Der er jo tale om udenlandske firmaer, der køber teknologiudvikling og sætter det i produktion i udlandet. Det er selvfølgelig godt, at de har fået øjnene op for dansk forskning. Men set med politiske briller kunne vi godt få mere ud af det herhjemme,” siger Lars Bo Larsen.
Han mener, at politikerne som en start skal lægge sig fast på en ramme inden for forsvarsbevillingerne, der skal gå til forskning og udvikling.
Krigsskibe på samlebånd
Krigsskibe er dyre og tidskrævende at bygge, fordi de skal udstyres med avanceret teknologi og våben, som jævnligt skal opdateres. Men produktionen kan gøres smartere, hurtigere og billigere. Det mener professor ved Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi (Construct) på Danmarks Tekniske Universitet Niels Henrik Mortensen, der sammen med et dansk konsortium vil gennemføre et forskningsprojekt omkring det, han kalder en arkitekturbaseret krigsskibsproduktion.
“En arkitektur er det, man har brugt i bilindustrien i mange år. Det er derfor, man kan udvikle biler i det tempo, man gør, og have tæt på fejlfrie biler,” fortæller Niels Henrik Mortensen.
Det handler i høj grad om standardiserede løsninger. “Kan man indføre det, vi kalder standard interfaces, så kan vi sætte en ny radar på uden at skulle ind og teste og verificere hele skibet. Produktionsarkitektur vil skabe indkøbs- og volumenfordele på tværs af de forskellige forsvar, på samme måde som man har det i autobranchen, og vi vil også kunne producere skibene mere effektivt med mere automatisering,” siger han.
Niels Henrik Mortensen har selv arbejdet med arkitekturbaseret produktionsudvikling de sidste 10-15 år og hjulpet omkring 300 virksomheder rundtomkring i verden. Eksempelvis Novo Nordisk, der i øjeblikket har 24 ph.d.-projekter i gang omkring deres produktion.
Projektet om krigsskibsproduktion skal ske i et dansk konsortium med virksomhederne Odense Maritime Technology, SH Defense, Cubedin og Terma. Konsortiet har netop ansøgt om en Grand Solution-bevilling fra Innovationsfonden.
“Tanken er, at vi skal gøre det på europæisk og NATO-niveau. Men nu starter vi lige med at samle kræfterne i Danmark. I første omgang skal vi have lavet beviset for, at vi kan leve med de kompromiser, der er, at vi kan få store driftsfordele, og at vi kan få endnu flere skibe og mere militær kapacitet for de samme penge.”
