Terapi i en virtuel verden

For mange, der lider af skizofreni, er en tur i bussen eller Netto en uoverstigelig udfordring. 

Men kan computerskabte rum hjælpe mennesker, der kæmper med nogle af psykiatriens mest komplekse symptomer? 

Det spørgsmål drev Ulrik Nykjær Jeppesens ph.d.-projekt, som undersøgte, hvordan virtual reality (VR) kan bruges til eksponering og adfærdsarbejde på måder, der ikke er mulige ved traditionelle terapiformer.

”Flere foreløbige studier har indikeret, at VR er væsentligt bedre end traditionel terapi til at behandle paranoia ved skizofreni, og derfor tænkte jeg, at det kunne være spændende at undersøge, om det virkelig forholdt sig sådan,” fortæller han.

”Derudover er det jo bare ekstremt lærerigt at have tiden til at kunne snakke i dybden med andre mennesker om deres oplevelser. Den tid kan man desværre mangle i den travle kliniske hverdag.”

Deltagerne i projektet var diagnosticerede med skizofreni, eller andre psykiske lidelser med samme kernesymptomer som skizofreni, og fik i forvejen behandling i psykiatrien. Ud over deres sædvanlige behandling blev de i projektet, der var et randomiseret, kontrolleret forsøg, tilbudt enten VR-baseret kognitiv adfærdsterapi, som var den nye behandling, eller en mere traditionel form for kognitiv adfærdsterapi. Begge terapiformer var skabt specifikt til at arbejde med paranoiasymptomet.

Skræddersyede scener

For patienter med svær paranoia er det sjældent realistisk at eksponere sig i den virkelige verden. Og det er her, et VR-headset kan bruges til at udfordre patienterne i trygge og kontrollerede miljøer.

Det virtuelle univers bestod af animerede scener, som for eksempel et supermarked eller en bus.

Her kunne projektets terapeuter kontrollere, hvor mange virtuelle avatarer der skulle være i miljøet, hvordan deres ansigtsmimik og kropssprog skulle være, samt hvordan de skulle bevæge sig rundt.

”Vi lavede også nogle forudindspillede replikker, som man kunne få karaktererne til at sige til deltageren, og derudover kunne terapeuten også tale direkte – med en forvrænget stemme – gennem karaktererne.

Det gjorde rollespillet meget mere realistisk,” fortæller Ulrik Nykjær Jeppesen.

Selvom de skræddersyede scener er animerede, kan følelsen i kroppen, når man står med VR-brillerne på, være helt ægte.

”Når man kæmper med paranoia, bliver det ofte udløst i de sociale rum. Man kan få en oplevelse af, at folk kigger på en med et intentionelt henblik, og hvis man i forvejen er fyldt af negative følelser, angst, bekymring eller andet, så kan andres blikke blive tolket som med onde intentioner.”

Derfor blev deltagerne sat i specifikke situationer, der var tilpasset den enkeltes udfordringer. Og her giver VR også mulighed for at justere sværhedsgraden.

”Det kan være, at en patient starter i et miljø, der viser en tom bus. Vedkommende har måske ikke kørt i bus i flere år, så det kan være fuldstændig uoverkommeligt at skulle være i en rigtig bus. Den næste situation kan så være, at deltageren skal sidde inde i den tomme bus. Og sådan kan man langsomt bygge på,” siger Ulrik Nykjær Jeppesen og fortæller, at VR også giver mulighed for at placere deltageren i et worst case scenario.

”Hvis deltageren frygter at sætte sig ind i bussen, fordi vedkommende er bange for, at alle folk i bussen vil pege og grine hånligt, så kan vi faktisk få de virtuelle karakterer til at gøre det. Så deltageren bliver sat i den situation, vedkommende frygter allermest, og selve oplevelsen kan være en stor sejr. Og skulle det blive for meget for deltageren, kan terapeuten skrue ned for karaktererne, eller deltageren kan vælge at tage brillerne af.”

Effekt på andre symptomer

Første gang man afprøvede VR-behandlinger, var i forbindelse med fobisk angst som for eksempel højdeskræk eller frygt for edderkopper.

Herefter har man afprøvet det på mange andre typer angstlidelser, og nu har Ulrik Nykjær Jeppesen og hans kolleger forsøgt sig med en langt sværere målgruppe.

For dét at arbejde terapeutisk med mennesker, der kæmper med mistillid, er en balancegang. Og derfor er det relationelle arbejde et vigtigt element i projekter som dette.

”Man kan risikere at overskride deltagerens grænser uden at ane det og skubbe vedkommende fra sig. Det kan være en svær manøvre, men det var noget, som vores dygtige terapeuter var meget opmærksomme på,” siger Ulrik Nykjær Jeppesen.

Projektets resultater tyder på, at selvom der kun er en lille forskel i effekten af VR-behandlingen versus standardbehandlingen, så har de virtuelle miljøer især effekt på visse grupper af deltagere.

”Vi fandt ud af, at deltagerne med den allerhøjeste grad af negative symptomer, såsom tab af vilje og motivation og manglende lyst til det sociale, fik det markant bedre med VR-terapien sammenlignet med standardterapien. Og dette var også tilfældet for dem med moderate og svære grader af vrangforestillinger,” siger han.

Han blev også positivt overrasket over, hvordan VR-behandlingen havde effekt på andre kernesymptomer ved skizofreni.

”Jeg havde ikke forventet, at vores indsatser kunne få så meget fat i nældens rod. Vi så i flere tilfælde, at VR også havde en effekt på subjektive tankeforstyrrelser som tankeudspredning og tankelæsning samt på hallucinationer. Men også på negative symptomer, som er kendt for at være svære at behandle, så vi en forbedring hos nogle deltagere.”

Projektets resultater viser også, at der er nogle deltagere, hvor det giver mere mening at benytte en mere traditionel terapiform.

”Vi havde en deltager, der var meget lysfølsom, som blev randomiseret til VR, og det var selvsagt ikke nogen god kombination. Og dem med milde grader af vrangforestillinger havde generelt også større effekt af standardterapien,” nævner Ulrik Nykjær Jeppesen.

Efter projektets afslutning har Region Nordjylland valgt at implementere VR-behandling, hvilket glæder Ulrik Nykjær Jeppesen, som tror på, at VR fortsat vil udvikle sig i fremtiden.

”VR gør det muligt for psykoterapeutisk behandling at række ud over rammerne, der er til stede i det klassiske terapilokale, hvor man sidder to personer og snakker sammen. Vi har en tendens til at overføre analog terapi direkte til VR-terapi, men i virkeligheden skal vi i gang med at tænke meget mere ud af boksen,” siger han.