En strategi for viden – ikke blot fordeling

Socialdemokratiets forskningsordfører, Trine Bramsen, melder sig nu på banen med ønsket om en ny national forskningsstrategi. Det hilser vi i DM Universitet velkomment. For forskningspolitikken har i alt for mange år været reduceret til instrumentaliseret fordelings- og erhvervspolitik. Nu er der brug for en strategi, der tør pege fremad og hvile på stærke værdier. Tre elementer bør stå centralt: øgede basismidler, en aktiv sikring af akademisk frihed og styrket kollegialt demokrati og medbestemmelse.

Basismidler – og et bredere strategisk løft
En styrkelse af forskningen kræver solide, langsigtede investeringer i basismidler. Kun sådan kan forskere forfølge idéer, der ikke nødvendigvis matcher tidens politiske logik. Flere frie midler betyder mere original forskning, stærkere forskningsmiljøer og bedre muligheder for unge forskere.

Vi støtter et opgør med den historiske skævhed i fordelingen mellem gamle og nye universiteter, men det må ikke blive et nulsumsspil. Danmark har brug for en samlet styrkelse af den frie forskning, ikke blot omrokeringer mellem institutioner.

Samtidig må vi tage stilling til, hvordan vi strategisk understøtter fag, der har samfundsmæssig betydning, men er under pres. Et konkret eksempel er sprogfagene. Sprogløftet fra 2021 har vist sin værdi, og det er afgørende, at vi ikke lader midlertidige ordninger løbe ud, når det netop er international forståelse og kulturel kompetence, vi har mest brug for i en tid med global usikkerhed.

Akademisk frihed kræver strukturelle ændringer
Vi bifalder, at Trine Bramsen ønsker at fastholde armslængdeprincippet. Men den akademiske frihed i Danmark er under pres – og har været det længe. Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det gælder akademisk frihed. Det skyldes ikke mindst vores universitetsstruktur, hvor ansatte og studerende reelt er blevet sat uden for indflydelse.

Siden universitetsreformen i 2003 er beslutningskraften flyttet væk fra faglige fællesskaber og over til bestyrelser med eksternt flertal – ofte uden videnskabelig indsigt. Den enstrengede topstyring har undermineret kollegialt selvstyre og reduceret forskere og studerende til rådgivere uden reel indflydelse. Som den nordiske fagforeningsrapport Academic Freedom in the Nordics understreger, er kollegial ledelse og medbestemmelse afgørende for at sikre både den individuelle og den institutionelle forskningsfrihed.

Demokrati på universiteterne – en forudsætning
Derfor er det afgørende, at en ny strategi sætter fokus på demokratisk medbestemmelse. Medarbejderne skal have langt større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde – både gennem deltagelse i beslutninger om forskningens retning og i udformningen af uddannelserne. I dag føler mange forskere sig koblet af beslutninger, der træffes langt væk fra fagligheden. Det fører til afmagt, individualisering og i sidste ende svækkelse af forskningens kvalitet og relevans.

DM Universitets undersøgelser viser, at forskere ønsker reel medindflydelse – og det skal tages alvorligt. Universiteternes styring skal derfor demokratiseres og understøtte faglig dømmekraft, ikke blot administrative og politiske hensyn.

En strategi med mod og tillid
En ny national forskningsstrategi skal tage livtag med den strukturelle ufrihed, der truer forskningens integritet. Det gælder detailstyring, ekstern afhængighed og topstyring, men også de mere subtile former for selvcensur og faglig tilpasning, som opstår i usikre ansættelser og måltalsstyrede arbejdsmiljøer.

Hvis Trine Bramsens invitation er alvorligt ment, bør hun lytte til forskerne selv. Det kræver mod at lade dem få reel indflydelse – men det er netop, hvad en stærk strategi for viden bygger på: mod, tillid og langsigtet ansvar. ■