Dansk Magisterforening

Havets Dario Fo

© Foto: Olga Filatova/SDU

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Pukkelhvalen er lidt af en globetrotter. I løbet af et år kan den svømme, hvad der svarer til et lille maratonløb om dagen, konstaterer hvalforsker på SDU.

Finnen er det sidste, man ser, inden den store pukkelhval i en lang, glidende bevægelse forsvinder under Stillehavets overflade.

Havets kæmper er evigt fascinerende, og pukkelhvalerne stiller gerne op til et show, når der er mennesker i nærheden. Arten er kendt for at være nysgerrig og ikke særlig sky, selv om der er mennesker i farvandet. Så selv om den måske ikke er havenes mest elegante hval, er den absolut en af de mere underholdende.

Billedet af den enorme hvalfinne er taget af Olga Filatova, postdoc ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet (SDU), på et af hendes togter med en international gruppe af hvalforskere i det nordlige Stillehav. Her følger de hvalernes vandring mellem yngle- og fødesteder. Og det er imponerende afstande, der er tale om.

Om vinteren opholder pukkelhvaler i det nordlige Stillehav sig i varmere vande ved for eksempel Mexico, Saipan og Hawaii, hvor de parrer sig og føder deres kalve. Om sommeren svømmer de så mod nord for at finde føde, eksempelvis ved Alaska, Beringstrædet og Kamtjatka.

Selv om pukkelhvaler er nogle spasmagere, er de lidt konservative. Observationerne viser, at hvalerne vender tilbage til de steder, de tidligere har været, hele livet. Også selv om de ville kunne finde lige så meget føde med kortere ture. Som eksempel nævner Olga Filatova, at der er flokke, der opholder sig ved Mexico om vinteren og svømmer op til Commander Islands ved Kamtjatka om sommeren. En strækning på 8.200 kilometer i fugleflugtslinje.

“Man kan undre sig over, at de ikke nøjes med at svømme til Alaska, som kun ligger 4.000-5.000 kilometer fra Mexico. Der er også masser af føde. Men det gør de ikke, og det siger noget om, hvor stærke traditioner er blandt pukkelhvaler,” siger Olga Filatova ifølge SDU’s hjemmeside.

Hendes forskningsgruppes arbejde bygger på egne observationer, men de får i høj grad også hjælp fra et interessant borgerforskningsprojekt – sitet happywhale.com. Her kan alle, der observerer en hval, indsende fotos, der bliver registreret og analyseret af en AI-algoritme, der er i stand til at genkende hvalernes individuelle træk. På den baggrund kan man samle et mønster af observationer på enkelte dyr og se på, hvordan de bevæger sig rundt i oceanet.

I forhold til pukkelhvalerne er halefinnerne en rigtig god identitetsmarkør. Alle halefinner er forskellige, og derfor vil algoritmen med et skarpt halefoto have let ved at genkende, hvilken hval der er på spil.

Ved hjælp af de observationer har Olga Filatovas gruppe for eksempel kunnet følge hvalen Frodo, der er blevet spottet ved både Saipan, Mexico og Kamtjatka. På baggrund af de observationer mener forskerne, at det er sandsynligt, at Frodo i løbet af et år svømmer 12.900 kilometer – et lille maratonløb om dagen – plus det løse.
Observationerne af Frodo og en række andre pukkelhvaler er blevet til en forskningsartikel, der er publiceret i tidsskriftet Endangered Species Research.

}