Fra Olsen-banden til virkeligheden: Ph.d.-studerende undersøger, hvordan vores blik på fængslet har ændret sig

”På et større plan undersøger projektet den udvikling, vi er i, hvor fængsling fylder mere og mere i det danske samfund. Danmark er siden 2000-skiftet og op til i dag blevet et mere straffende land, og samtidig har kriminalitetsraten været faldende de sidste mange år,” siger hun.

Fængsel og straf er blevet tildelt en mere fremtrædende rolle i det danske samfund, end man tidligere har kunnet forestille sig.

Tidligere har det danske fængsel været mere usynligt i vores samfund, og i den kulturelle offentlighed har man næsten kun kunnet forholde sig til fængslet gennem amerikanske fængselsrepræsentationer, hvor især forestillingen om de orange eller sort- og hvidstribede fangedragter har fyldt.

”Før i tiden har vi ikke rigtig kunnet se det danske fængsel tydeligt i kunst og kultur, men det har fået en mere fremstående rolle i vores samfund, og jeg er optaget af at undersøge, hvad det er for nogle idéer om retfærdighed og straf, som bliver forhandlet i de her år – både politisk, men også gennem kunst og kultur,” fortæller Veronika Ahrensbøll Schultz, der på nuværende tidspunkt har været i gang med projektet i et år.

Usynliggørelse af danske fængsler

Det var allerede på sin kandidatuddannelse, at Veronika Ahrensbøll Schultz blev optaget af, at det danske fængselssystem var ved at ændre sig.

Og med en baggrund inden for litteraturvidenskab og moderne kultur, var det oplagt for hende at lede efter kulturelle eksempler på de her skift.

Men det var svært at finde repræsentationer af fængslet. Til gengæld lagde hun mærke til, at der var en form for usynliggørelse af de danske fængsler.

”Der er en idé om, at danske og generelt skandinaviske fængsler er særligt humane, blandt andet på grund af velfærdsstatsmodellen. Men samtidig har der været en udvidelse i brugen af fængsling og indespærring over for eksempel migranter i form af udrejse- og udlændingecentre. For eksempel i Ellebæk, hvor de bliver spærret inde på en lignende måde som et fængsel, men efter udlændingeloven. Og i de år fik de steder meget kritik fra Den Europæiske Torturkomité,” siger hun og fortsætter:

”Samtidig begyndte Kriminalforsorgen (nu Danmarks Fængsler red.) at bygge flere fængsler, og der startede en politisk fortælling om, at der var krise i fængselssystemet grundet manglende fængselspladser, og pludselig begyndte det også at myldre frem med kulturelle produktioner. For eksempel tv-serien Huset, som kørte på DR for et par år siden, eller digteren Haidar Ansari, der debuterede med en digtsamling om blandt andet sin tid i fængslet.”

De frembrusende kulturproduktioner om de danske fængsler overlappede med, at det etablerede fængselssystem blev udvidet, hvilket fik lysten til at undersøge det nærmere til at vokse for Veronika Ahrensbøll Schultz.

Kunst og kultur påvirker forestillingsevnen

En af de danske film, der især har sat sit præg på kulturfremstillingen af det danske fængsel, er Olsenbanden.

”Alle kender jo porten foran Vridsløselille Fængsel, men det særlige er, at vi aldrig kommer indenfor i fængslet. Og samtidig er Olsenbanden jo en folkekomedie og en hyggelig familiefilm, så på en eller anden måde bliver fængslet sat ind i en komisk sammenhæng,” fortæller Veronika Ahrensbøll Schultz.

Mere moderne kulturproduktioner, som for eksempel tv-serien Huset fra 2023, viser i stedet indersiden af fængselsvæggene og skaber dermed nye kulturelle billeder af det danske fængsel.

”Der er også filmen Vogter, hvor man, ligesom i Huset, får fængselsbetjentenes perspektiv. For mig som forsker er det spændende, fordi det overlapper med, at der har været meget politisk fokus på fængselsbetjente, som har været en stor debat,” siger hun.

I poesi og musik er der også kommet en tendens til, at folk skriver eller synger med erfaring fra fængslet.

For eksempel synger Gilli i sit debutalbum om flere specifikke fængsler, og i hans nye EP synger han om at besøge en far i Nyborg Statsfængsel.

Men udover portrætteringen af de danske fængsler, er Veronika Ahrensbøll Schultz også nysgerrig på, hvordan man kan man kan udfordre forestillingen om fængslet som svar på skade i samfundet, og om der kan være andre veje til at løse sociale problemer, og hvordan vi kan forstå retfærdighed på nogle nye måder.

Her mener hun, at kunst og kultur har en mulighed for at påvirke vores forestillingsevne, fordi det er blevet naturligt for os at tænke, at fængslet er den måde, vi opnår retfærdighed på i dag, selvom fængsling af mange kriminologiske forskere anses for at have en ringe kriminalitetsforebyggende effekt.

”Jeg er meget optaget af den dansk-somaliske musiker Jamaika, som gennem livet har været inde og ude af fængslet, hvilket har gjort ham ret kontroversiel i offentligheden. Men for mig som forsker, er hans musik interessant at beskæftige sig med, fordi det er en stemme, der synger indefra oplevelsen af fængsling og samtidig har en filosofisk undersøgelse af, hvordan man kan tænke retfærdighed ind på nogle andre måder.”

Fokus på fængselssystemet

Noget af det, der har overrasket Veronika Ahrensbøll Schultz mest i løbet af hendes forskning, er mødet med andre mennesker omkring projektet.

”På den ene side oplever jeg, at det resonerer med ret mange mennesker, fordi jeg havde en idé om, at det var et lidt niche-agtigt emne. Men der sker meget på fængselsområdet, og jeg tror, at nogle af de nye dokumentarserier, der har været de seneste år, som for eksempel Løsladt på DR, også gør, at flere mennesker har fået øje på alt det, der sker med fængselssystemet i dag. Og jeg oplever, at projektet også trækker tråde ud til andre fagfelter, både pædagogik, socialrådgivere og så videre,” siger hun.

Samtidig har det dog også overrasket hende, hvor mange mennesker, der ikke er klar over, hvor stor en forandring, der er i gang af fængselssystemet i de her år.

”Mange forbinder det stadig med det, man kunne se i Olsenbanden.”

Derfor håber hun også, at ph.d.-projektet kan bidrage til at synliggøre forandringerne, og hvordan vi forholder os til retfærdighed og straf i samfundet.

”Politisk er der en fortælling om, at man skal straffe hårdere for blandt andet retsfølelsens skyld, men der er både dansk og international forskning, der peger i retning af, at borgere generelt bliver mindre straffende i takt med, at de får mere information om konkrete sager. Det tyder på en forskel mellem, hvad man forestiller sig at fængslet skal være løsning på et overordnet plan, og når man så sidder med konkrete sager, hvor fængsling ofte medfører yderligere sociale problemer, så håber jeg også, at projektet kan bidrage til vores forestillingsevner, hvordan vi måske kan og begynde at forestille os andre løsninger end fængslet,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz, der påpeger, at hun godt kunne forestille sig at forske videre inden for feltet efter sin ph.d.-afhandling:

”Jeg synes, det er vigtigt at få en større kritisk samtale om fængselssystemets plads i vores samfund. For mig handler den første fremmest om at lave noget, som bidrager til, at samfundet kan udvikle sig i en måske lidt bedre retning, hvor retfærdighed kan opnås på andre måder end gennem indespærring af mennesker.”