Akademisk frihed falder globalt – Danmark nu nede som nummer 24 i verden

“Men det er en ny alarmklokke, at tilbagegangen ikke længere kun er begrænset til lande med nyere eller svagere demokratier. Nu ser vi den også i lande med en lang demokratisk historie,” siger Angelo Panaro.

Danmark er således en del af den generelle nedadgående tendens, men uden et betydeligt fald i årets måling. Den signifikante tilbagegang ses i lande som Tyskland og Storbritannien, men det mest markante fald er i USA. I årets indeks er landet faldet fra en 88. plads sidste år til en 116. plads i år.

“I USA’s tilfælde ser det ud til, at tilbagegangen i det demokratiske niveau går hånd i hånd med tilbagegangen i den akademiske frihed,” siger Angelo Panaro.

“Det er et udtryk for, at der er en stor styringsiver fra Christiansborg, og det har forandret universitetet,” siger Brian Arly Jacobsen og understreger, at indekset først og fremmest skal ses som et overordnet indikatorværktøj.

“Man skal også forholde sig kritisk, for indekset kan ikke rumme alle de forhold, forskere møder i hverdagen, og viser derfor ikke præcist, hvad der er på spil.”

Indeks ‘sugar coater’ danske forhold

Asger Sørensen, lektor i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet, hilser indekset velkomment, fordi det bidrager til at fastholde en vedvarende debat om akademisk frihed. Men at bruge det som mål for, hvordan det reelt står til i Danmark, er indekset misvisende, mener han. Han har kritiseret tidligere udgaver af indekset i Uniavisen.

For selvom Danmark i årets indeks ligger på en 24. plads trods et mindre fald, mener han ikke, at placeringen giver et retvisende billede. Her peger han især på indeksets indikator om institutionel frihed, der dækker universiteternes mulighed for selv at træffe beslutninger om forskning, undervisning, ansættelser og faglige prioriteringer uden indblanding.

Ifølge Asger Sørensen overser indekset nemlig en række interne forhold på universiteterne, der også kan påvirke den reelle institutionelle frihed, som for Danmark fortsat ligger på et højt niveau i indekset.

Asger Sørensen henviser til UNESCOs anbefalinger for god universitetspraksis fra 1997, hvor det understreges, at universitetsansatte bør have ret til at vælge flertallet af repræsentanter i universiteternes styrende organer og dermed have bestemmende indflydelse på både akademiske og økonomiske prioriteringer.

Men det harmonerer dårligt med den danske universitetslov fra 2003, som netop har flyttet beslutningsmagten fra det kollegiale selvstyre til bestyrelser, hvilket svækkede den interne medbestemmelse, der er afgørende for den bredere forståelse af akademisk frihed, forklarer Asger Sørensen:

“Indekset citerer UNESCOs anbefalinger, men det, der er problematisk, og som gør, at jeg stadig må være skarpt kritisk over for indekset, er, at de laver det, man kan kalde en selektiv læsning,” siger Asger Sørensen.

“Derfor kommer indekset på dansk grund til at virke som ‘sugar coating’ af, hvordan det virkelig ser ud på de danske universiteter.”

Som et alternativ peger Asger Sørensen på en undersøgelse fra 2017 af den britiske forsker Terence Karran, der placerede Danmark på en fjerdesidsteplads i europæisk sammenligning af akademisk frihed. Det mener Asger Sørensen giver et mere retvisende billede, fordi undersøgelsen tager højde for landenes lovgivning og sammenholder den med UNESCO’s anbefalinger.

Dette billede understøttes af en dansk rapport fra 2023, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR), hvor det fremgår, at halvdelen af forskerne i undersøgelsen enten frygter, er blevet truet med eller har været udsat for repressalier i forbindelse med udtalelser om ledelsesbeslutninger. Rapporten konkluderer, ligesom Karran-studiet, at den akademiske frihed er under pres på danske universiteter.

Meget komplekst fænomen at måle

For Forskerforum har Angelo Panaro gennemgået de danske eksperters svar og kommentarer i spørgeskemaet, som indgår i indeksets datagrundlag. Her tegner der sig et billede af, at forskningsfriheden på de danske universiteter grundlæggende står stærkt. Samtidig peger nogle af de danske rapportører i deres kommentarer på en bekymring:

“Den største bekymring blandt de danske eksperter er, at forskning kan påvirkes af eksterne aktørers finansiering og forskningsprioriteter,” siger Angelo Panaro.

Lise Degn, der er lektor i forskningsanalyse på Aalborg Universitet, forsker netop i, hvordan offentlige og private aktører påvirker universiteternes forskningsvilkår.
Hun forklarer, at selvom det er et faktum, at meget dansk forskning er finansieret af eksterne midler, er billedet mere nuanceret. Omfanget varierer betydeligt fra fagområde til fagområde, og derfor mener hun, at man skal være varsom med at udlede en direkte sammenhæng:

“Man kan ikke sætte lighedstegn mellem ekstern finansiering og ufrihed på den måde. Det kan godt opleves som en begrænsning eller en afhængighed, som kan skabe et vist pres, for eksempel et pres for at skaffe midler til sin forskning. Men det er ikke det samme som, at man ikke har akademisk frihed,” siger hun.

Selv bruger hun ikke indekset til at sammenligne Danmark med andre lande, men snarere som et eksempel på, hvor komplekst et fænomen akademisk frihed er, og hvor vanskeligt det er at gøre op i entydige mål, fordi mange forskellige faktorer spiller ind.

“Det er også beskrevet i rapporten, selvom det drukner lidt i ordene, at man skal tage højde for konfidensintervallerne, og at man ikke skal bruge det til at sammenligne lande, der ligger meget tæt på hinanden,” siger hun.

Konfidensintervaller er et statistisk mål for usikkerhed omkring et resultat. Det betyder, at et lands placering ikke er et præcist punkt, men et estimat med en mulig spændvidde.

Lise Degn mener derfor, at indekset først og fremmest bør bruges som anledning til at stille spørgsmål og sætte gang i en diskussion om, hvad vi egentlig forstår ved akademisk frihed.
“Man skal være nysgerrig på den akademiske friheds vilkår og bruge en undersøgelse som den her som anledning til en mere grundig diskussion og undersøgelse af, hvordan det faktisk står til med den akademiske frihed i Danmark,” siger hun.

Både Asger Sørensen og Lise Degn oplever, at der lige nu er et sjældent momentum i debatten om akademisk frihed. Begge fremhæver den fungerende uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) som mere lydhør. Det gælder for eksempel, da Uddannelses- og Forskningsministeriet i starten af 2026 udgav et opdateret kodeks for forskningsintegritet, der i højere grad sætter fokus på forskningsfrihed.