Niels Bohr-skandalen vokser: Regningen passerer 5 mia. kr.

Regningen for Niels Bohr-bygningen bliver ved med at vokse – også efter at byggeriet blev afleveret til Københavns Universitet.

Universitetet overtog den 52.000 kvadratmeter store bygning, der skal kunne rumme 3.000 studerende og ansatte i august 2023, og bygningen blev officielt indviet af H.M. Kong Frederik den 30. oktober 2024.

Næsten syv år endte byggeriet altså med at blive forsinket, da overdragelsen ifølge planen skulle være sket i slutningen af 2016.

Samtidig fortsætter regningen bare med at vokse. De afholdte udgifter til byggeriet ligger nu 10,9 pct. over den samlede totaludgift på 4,767 mia. kr., som er godkendt af Folketinget, fremgår det af en orientering fra Transportministeriet til Finansudvalget.

Det svarer til, at prisen på byggeriet nu er overskredet med yderligere omkring 500 mio. kr., og at den samlede pris dermed er passeret 5,2 mia. kr.

Da projektet blev vedtaget i 2013, var budgettet 1,631 mia. kr. i 2013-priser. Regningen til skatteborgerne er altså nu blevet mere end tredoblet.

Overskridelsen kommer i et forløb med en række uafsluttede tvister i kølvandet på det langstrakte byggeri – senest en voldgiftssag, hvor staten er blevet pålagt at betale 74,9 mio. kr. til entreprenøren Bravida.

Budgettet har passeret den politiske grænse

Den nuværende økonomiske ramme for byggeriet blev fastlagt til 4,767 mia. kr. i 2022, efter udgifterne var stukket af.

At udgifterne nu ligger 10,9 pct. over den godkendte totaludgift, betyder, at projektet har passeret den grænse, som i statslige byggeprojekter normalt udløser krav om en ny forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Transportministeriet understreger samtidig, at der fortsat er betydelig usikkerhed om den samlede slutpris. De sidste tvister ventes tidligst afsluttet i 2028. Først derefter vil ministeriet kunne gøre den endelige totaludgift op.

Regningen vokser, mens bygningen stadig giver problemer

Økonomien bag projektet er imidlertid ikke det eneste problem.

Ifølge Peter Waaben Thulstrup, lektor og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på SCIENCE, er bygningen fortsat præget af tekniske problemer, som betyder, at den stadig ikke fungerer fuldt ud til det formål, den blev bygget til.

“Fra vores synspunkt har KU overtaget Niels Bohr-bygningen, uden at den var klar til brug,” siger han.

Han peger især på vedvarende problemer med bygningens ventilation. Ifølge Peter Waaben Thulstrup er indflytningen af Kemisk Institut blevet udskudt markant, og der ses nu på, om større dele af den interne ventilation skal udskiftes.

Peter Waaben Thulstrup fortæller, at nogle fysikere har brugt bygningens stinkskabe i en periode, før det efterfølgende viste sig, at de ikke nødvendigvis var sikre at bruge.

“Ventilationsføringen er ikke tæt nok, så der sker en opblanding af luft, der skal ud, med luft, der kommer ind,” siger han.

Han beskriver udbedringen som både teknisk vanskelig og bekostelig, fordi det kræver, at man igen går ind i de omfattende ventilationsinstallationer i bygningen.

Byggeriet presser økonomien

De tekniske problemer er ikke det eneste, der trækker spor efter byggeriet.

Ifølge Peter Waaben Thulstrup har de samlede udgifter til Niels Bohr-bygningen allerede haft konsekvenser for universitetets økonomi og har været en del af forklaringen på de seneste besparelser og afskedigelser.

“Vi havde jo fyringsrunde i efteråret, og en stor del af årsagen er driftsudgifterne til bygningen,” siger han og fortsætter:

 “SCIENCE er hårdt belastet. Vi prøver stadig at få undervisningen til at fungere med et reduceret antal medarbejdere,” siger han.

Voldgift forlænger det økonomiske efterspil

Den seneste merudgift er knyttet til voldgiftssagen mod Bravida, der stod for el-entreprisen. Men den sag er kun én del af et større juridisk opgør. Transportministeriet nævner yderligere igangværende sager om blandt andet ventilationsarbejde, vandindtrængning fra taget og defekte brandlukninger.

Det betyder, at den samlede regning fortsat kan ændre sig markant. Og netop den usikkerhed gør det vanskeligt at sige, hvor dyr bygningen reelt ender med at blive.

Huslejen er stadig uafklaret

Det økonomiske efterspil handler ikke kun om, hvorvidt staten taber eller vinder voldgiftssagerne, men også om, hvem der i sidste ende skal betale.

I den statslige huslejeordning beregnes huslejen på baggrund af bygningens samlede omkostninger. Når byggeriet bliver dyrere, vokser det beløb, som huslejen i sidste ende skal beregnes ud fra.

Det fremgår af aktstykke 267 fra 2022, at huslejen midlertidigt er fastsat til 91,2 mio. kr. årligt, indtil voldgiftssagen mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen om huslejen er afsluttet. Huslejen skal derefter efterreguleres.

Det er netop den mekanisme, der bekymrer Peter Waaben Thulstrup.

“Det ville være helt umuligt for KU at opretholde en husleje baseret på de her omkostninger. Det er en voldsom regning at skulle betale i al fremtid,” siger han.

Han peger på, at usikkerheden ikke bare handler om en fremtidig dom, men allerede påvirker universitetets økonomiske handlemuligheder nu:

"Det er en kilde til stor bekymring, og det påvirker KU's nuværende finansielle dispositioner. Man er nødt til at tage betydelige hensyn i budgetteringen på grund af den store uvished om den regulerede husleje," siger han.

Hvis huslejen senere bliver sat markant op, kan konsekvenserne ramme endnu bredere:

“Det ville formentlig føre til besparelser på tværs af hele universitetet,” siger han.

Ingen kommentarer fra Styrelsen

Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet har ikke ønsket at gå ind i en nærmere diskussion af den seneste kendelse. Ifølge Berlingske har avisen spurgt, hvordan myndighederne vurderer kendelsen, og hvor stor regningen kan blive, hvis de også taber de øvrige sager.

I et skriftligt svar oplyser Vejdirektoratet, at man ikke ønsker at “indgå i en dialog om den pågældende sag”, men “tager kendelsen til efterretning”.

KU’s ledelse har takket nej til at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.