Unge frygter AI mere end ældre

De yngre er både mere bekymrede og mere negativt stemt over for den øgede brug af AI på arbejdspladserne end de ældre, viser en ny undersøgelse blandt DM’s medlemmer. 

42 % af dem under 40 år er overvejende eller meget negativt stemt overfor den øgede brug af AI. Mens samme tal for de 40-55-årige er 23 %. Blandt de adspurgte studerende i undersøgelsen er også kun 24 % positive over for den øgede brug af AI på arbejdspladser, mens halvdelen (50 %), af de studerende angiver, at de er meget eller overvejende negative over den øgede brug af AI. 

Er der job til mig? 

Knap hver tredje studerende (28 %) frygter ikke at kunne få et relevant job efter endt studie pga. kunstig intelligens, og 32 % mener, at AI vil forringe deres chancer for et job. Blandt dem i job, er færre bekymret for, at kunstig intelligens vil vanskeliggøre deres mulighed for at få et relevant job i fremtiden. Men det er samme tendens: jo yngre man er, jo højere en andel er bekymrede. For færdiguddannede under 40 år er tallet 22%.

Men selv om de yngre er mere bekymrede, angiver 6 ud af 10 af de af de studerende og unge færdiguddannede dog fortsat, at de ikke frygter, at kunstig intelligens vil gøre det vanskeligt at få et relevant job i fremtiden. 

Får jeg brugt mit fag?

At det er de unge og de studerende, der er mest bekymrede for udviklingen, overrasker ikke adm. direktør i Tænketanken DEA, der bl.a. driver ungdomsforskning, Stina Vrang Elias.

- Det giver god mening, at de unge er mere bekymrede, fordi det netop er denne gruppe, der bliver hårdest ramt af de negative konsekvenser af AI. Det er f.eks. i høj grad begynderjobs, der forsvinder fra flere fagområder. Så det bliver sværere for nyuddannede at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Mens AI’s indtog ikke på samme måde truer én med 15 års erfaring, siger hun.

Det er også de yngre, der er mest negativt stemt overfor den stigende brug af AI, hvilket ifølge Stina Vrang Elias kan hænge sammen med, at de ser en risiko for ikke at komme til at bruge deres faglighed.

- De bliver i tvivl om, hvorvidt den forestilling, de har om deres fag og faglighed, kan blive til virkelighed, eller om AI overtager de fagligt sjove og udfordrende opgaver, før de er kommet i gang, siger hun.    

Fra pyramide til diamant 

Stina Vrang Elias henviser blandt andet til en undersøgelse fra Stanford University af det amerikanske arbejdsmarked, hvor forskere har dokumenteret et fald på 19 % i ansættelsen af unge og nyuddannede (22-25 år) i visse brancher siden 2022. Indenfor softwareudvikling er det f.eks. et fald på 20 %. Mens efterspørgslen på erfarne medarbejdere og specialister er stabil eller stigende.

- Forskerne fra Stanford beskriver en udvikling på arbejdsmarkedet fra en pyramidestruktur med mange begynderjobs og færre jobs, når man kommer op mod toppen, til en diamantstruktur med en masse jobs i midten, der kræver erfaring, men færre jobs i ”bunden” og i ”toppen”, siger hun.

Mangel på akademisk arbejdskraft  

Ifølge Stina Vrang Elias er der flere tiltag, der kan hjælpe de unge.

- Vi skal først og fremmest kortlægge problemet. Hvordan ser udviklingen ud på arbejdsmarkedet i Danmark, ser vi den samme tendens som i f.eks. USA? Og så er der enormt brug for en national AI-strategi, som understøtter de unge. Uddannelsessystemet skal f.eks. tage et skridt tilbage og gentænke, hvad er det man skal kunne, når man kommer ud som jurist, har læst fransk, litteraturvidenskab, it eller andet i dag. AI skal gøre os dygtigere ikke dummere, siger hun.

Næstforperson i DM og forperson i DM Digi Tine Segel er heller ikke overrasket over tallene, og har fuld forståelse for, at de unge kan være bekymrede.

- De oplever allerede, at kunstig intelligens påvirker deres studieliv og måske også deres studiearbejde. Og de oplever, at regler, rammer og retningslinjer er enten fraværende eller under konstant forandring. Samtidig er der meget offentlig debat om, at kunstig intelligens kan gøre nogle job overflødige. Så jeg kan godt forstå, at de unge kan blive bekymrede. Men hvis vi kigger på undersøgelser og data på området, så ser vi stadig et arbejdsmarked i Danmark, der skriger på akademisk arbejdskraft, siger Tine Segel. Hun understreger, at det ikke betyder, at DM ikke skal være opmærksomme på, hvordan arbejdsmarked og opgaverne forandrer sig.

- Vi har i DM stort fokus på at sikre, at der er løbende kompetenceudvikling både for studerende, medarbejdere og ledere. Ligesom, at vi holder øje med tendenser på arbejdsmarkedet og initiativer fra politisk hold. Fra DM’s side presser vi på for at sikre medindflydelse og rammer for implementering af kunstig intelligens på de danske arbejdspladser.