Miljøprofessor: Anlægsloven til Lynetteholmen er et “miljøretligt misfoster”

Kom til DM BIO LIVE: Kunstige øer udfordrer faglighederne 18/4

At vedtage store infrastrukturprojekter som Lynetteholmen ved en anlægslov er populært blandt politikerne på Christiansborg.

Det vil efter alt at dømme også ske med projektet Holmene, der skal bestå af ni kunstige øer i forlængelse af Avedøre Holme.

Men fremgangsmåden vækker ofte stor kritik i befolkningen og hos en lang række eksperter.

I 2022 viste en YouGov-undersøgelse foretaget for Foreningen Byen for Borgerne, at kun otte procent af de adspurgte borgere i hovedstadsområdet ønsker, at Lynetteholm-projektet bliver gennemført.

Året efter konkluderede en rapport fra DCE – Dansk Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – at havmiljøet i Køge Bugt har det så skidt, at Hvidovre Kommune bør genoverveje planerne om at etablere Holmene som middel til at booste det lokale erhvervsliv.

Både EU-lovgivning og dansk lov forbyder nemlig at lægge yderligere pres på vandområder, hvor tilstanden allerede er dårlig.

Særlov sætter gængs miljølovgivning ud af kraft

Lynetteholmen blev vedtaget ved en særlig anlægslov i 2021, som satte den danske miljølovgivning helt ud af spillet.

Vedtagelsen var samtidige baseret på en yderst begrænset respekt for EU’s miljølovgivning – herunder ved reelt at begrænse borgernes deltagelse i beslutningsprocessen.

De kumulative effekter af de mange elementer, der indgår i projektet, er fx ikke samlet i en fælles miljøkonsekvensvurdering, som borgerne reelt kunne få efterprøvet.

Det fortæller professor emerita i miljøret, Ellen Margrethe Basse.

“Med anlægsloven har Folketinget vedtaget en særlov, som kun gælder for Lynetteholmen. Loven beskrives som en “miljøgodkendelse” – men den har intet har med miljøgodkendelser at gøre. Projektet er baseret på, at samtlige danske miljølove er tilsidesat og erstattet af særloven. Og det er både problematisk for vores klima, vores miljø og vores demokrati,” siger Ellen Margrethe Basse.

Indtil videre gælder den særlige anlægslov kun for Lynetteholmen. Men hvis projektet Holmene bliver realiseret, må det forventes, at det også vil ske ved en anlægslov, oplyser Ellen Margrethe Basse.

“Det fremgår af den reviderede havplan, at projektet Holmene skal vedtages ved en anlægslov. Projektet Holmene er – sammen med Lynetteholm – som de eneste projekter med som landvindingsprojekt i den reviderede havplan,” forklarer hun.

Hør webinar 3/4: Biodiversitet i store anlægsprojekter

Krav om tilladelser og dispensationer udgår

I tilfældet med Lynetteholmen blev Miljøministeriets kompetencer tildelt Trafikministeriet/Trafikstyrelsen og i en vis udstrækning også Udviklingsselskabet By & Havn I/S, der ejes af Københavns Kommune (95 pct.) og staten (5 pct.).

“By & Havn var ansvarlig for udarbejdelsen af de to forudgående miljøvurderinger og habitatvurderingen for Lynetteholmen, ligesom det også er selskabet, der skal realisere projektet inden for anlægslovens brede rammer – herunder den implementeringsredegørelse, som Trafikministeriet udarbejdede,” siger Ellen Margrethe Basse.

Anlægsloven giver Transportministeren kompetence dels til at give dispensationer og tilladelser til ændringer af projektet og dels til at afskære klager over sådanne afgørelser, ligesom miljøtilsyn kan afskæres.

Transportministeriet kan dermed udarbejde bekendtgørelser, der erstatter alle gældende regler, og som foreskriver, at hvis der træffes afgørelser på grundlag af sådanne særregler, kan afgørelserne ikke påklages, forklarer Ellen Margrethe Basse.

“Derved optræder Folketinget både som forvaltningsmyndighed og som den lovgiver, der opstiller nogle konkrete særvilkår for den efterfølgende forvaltning. Det er i strid med den generelle magtfordeling mellem den lovgivende og udøvende magt,” siger hun.

Udviklingsselskabet By & Havn skal ikke indhente tilladelser, medmindre der foretages ændringer eller udvidelser af projektet, som selskabet vurderer, vil kunne medføre skade på miljøet.

Der er fx ingen krav om, at By & Havn skal ansøge om

• klapningstilladelse,
• dispensation fra kystbeskyttelseslovens regler,
• miljøgodkendelse til etablering af nyttiggørelsesanlæg inkl. spildevandstilladelse,
• dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler,
• tilladelse efter råstofloven eller
• tilladelse efter jordforureningsloven

“Anlægsloven fraviger dermed helt generelt fra dansk miljølovgivning og er frakoblet de almindelige miljømyndigheder, hvilket er meget problematisk,” siger Ellen Magrethe Basse.

Problematisk håndtering af miljølovgivningen

Vedtagelsen af Lynetteholm-projektet med anlægsloven i 2021 har efter Ellen Margrethe Basses opfattelse heller ikke været i overensstemmelse med EU’s centrale miljødirektiver.

Ifølge EU’s lovgivning skal Folketinget forud for vedtagelsen af en anlægslov foretage en strategisk miljøvurdering (SMV), en miljøkonsekvensvurdering (VVM) og en habitatvurdering af de samlede miljøkonsekvenser.

Der blev imidlertid udarbejdet to indbyrdes uafhængige miljøkonsekvensrapporter:

1. én miljøkonsekvensrapport, der vedrørte uddybning af sejlrende og klapning,
2. én miljøkonsekvensrapport der vedrørte klimasikring, areal til byudvikling, disponering af overskudsjord og bidrag til finansiering af overordnet infrastruktur.

Man har altså ikke i vurderingerne inddraget, hvad det vil betyde, at der også er planer om at bygge boliger, en ringvej og en metro ud til halvøen samt flytte et stort rensningsanlæg.

At skære det samlede projekt ud i mindre bidder, som så miljøvurderes hver for sig, er kendt som ’salami-metoden’ – og er tidligere blevet kendt ulovlig af EU-retten.

Den strategiske miljøvurdering af projektet blev først foretaget efterfølgende, fordi SF stillede det som et krav for partiets tilslutning til anlægslovens vedtagelse.

Habitatvurderingerne er også yderst mangelfulde, ligesom vandkvalitetskravene fraviges i stor stil.

Og sidst men ikke mindst, har inddragelsen af nabolandene, som er et krav ved projekter af denne størrelse og beliggenhed ifølge Espoo-konventionen og VVM-direktivet, også været yderst begrænset, slår Ellen Margrethe Basse fast.

Anlægsprojekter er et demokratisk problem

De store anlægsprojekter med særlige anlægslove udgør også et demokratisk problem, vurderer Ellen Margrethe Basse.

Det demokratiske problem består bl.a. i, at Transportministeriet i oktober 2021 lukkede Transportministeriet for klageadgangen.

Det betyder, at kommunen ikke kan føre tilsyn med By & Havn’s overholdelse af de mange love, ligesom borgerne og miljøorganisationerne ikke kan klage over de afgørelser, som træffer efter de i bekendtgørelsen opregnede love.

Det drejer sin om:

• byggeloven,
• naturbeskyttelsesloven,
• vandforsyningsloven,
• miljøbeskyttelsesloven,
• havmiljøloven,
• råstofloven,
• jordforureningsloven samt
• bygningsfredningsloven.

“Det betyder i praksis, at det kun er domstolene, der kan anvendes som led i kontrollen med projektændringer og de konsekvenser, ændringerne kan have for miljøet. Adgangen til at føre retssager er imidlertid både langt mere begrænset og ressourcekrævende end adgangen til at indbringe sager for klagenævnene,” siger Ellen Margrethe Basse.

Hele konstruktionen, der er anvendt i Lynetteholm-loven med de vidtgående kompetencer, den tillægger Transportministeriet og By & Havn, begrænser i praksis den demokratiske kontrol til et minimum, slår miljøprofessoren fast.

“Det er i strid med de grundlæggende principper og krav, der er opstillet i Århus-konventionen og i EU’s miljølovgivning om den berørte offentligheds kontrol med miljøforvaltningen,” siger Ellen Margrethe Basse.

Kom til DM BIO LIVE: Kunstige øer udfordrer faglighederne 18/4