Borgmester Line Barfod om store anlægsprojekter: “Borgerne mister tilliden til demokratiet, når de hverken bliver set eller hørt”

Kom til DM BIO LIVE: Kunstige øer udfordrer faglighederne 18/4

Forestil dig en sekssporet motorvej skære sig igennem søerne i det indre København som en gigantisk søslange af asfalt og brølende biler. 

Det lyder sindssygt, men i 1960’erne var det faktisk tæt på at blive til virkelighed. 

I 1964 vedtog Folketinget nemlig en anlægslov, der banede vejen for etableringen af ‘Søringen’ – en  fire-ottesporet motorvej i hjertet af København. 

Planen om at opføre Søringen blev dog droppet efter massive protester fra borgerne. 

Den halvt århundrede gamle sag hiver Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod, frem, da DM Bio fanger hende til en snak om store anlægsprojekter – og mere specifikt om Lynetteholmen, som hun er åbenmundet modstander af. 

"Søringen blev jo droppet, selvom man for længst var gået i gang med arbejdet og allerede havde revet nogle huse ned. Protesterne blev simpelthen så store, at de ikke kunne ignoreres. Og det samme kan jo også ske for Lynetteholmen," siger hun.

Som DM Bio tidligere har skrevet om, sætter Lynetteholmens anlægslov den normale danske miljølovgivning ud af kraft, ligesom borgerinddragelsen også har været meget mangelfuld. 

Line Barfod har ikke opgivet håbet om, at Danmarkshistoriens største anlægsprojekt kan stoppes – eller i det mindste kan sættes på pause, indtil alle de kritikpunkter, som borgere og eksperter løbende er kommet med, er blevet ordentligt belyst. 

DM Bio har talt med Line Barfod om, hvorfor Lynetteholmen ifølge hende er endt med at være en katastrofe – og hvordan vi kan lære af fejlene, når fremtidige store infrastrukturprojekter skal vedtages og udrulles. 

Lynetteholmens blev vedtaget gennem en særlig anlægslov, der satte den gængse miljølovgivning ud af kraft. Hvordan undgår vi at fremtidige store infrastrukturprojekter tilsidesætter landets miljølove?

Reglerne for vedtagelsen og implementeringen af store infrastrukturprojekter burde være en del af grundloven.

Derved ville man undgå, at politikere kan vedtage særlige anlægslove, som sætter landets miljølove ud af spil. Desværre eksisterer der et politisk flertal, som ikke mener, at vi bør ændre på grundloven.

Med vedtagelsen af særlige anlægslove risikerer vi at lave nogle anlægsprojekter, som kan ende helt galt, fordi man ikke tager sig den nødvendige tid til at prioritere en grundig proces, hvor der undersøges, hvad fx. de miljømæssige konsekvenser er ved at gennemføre projektet.

Hvad er problemet med store infrastrukturprojekter?

Udfordringen med store anlægsprojekter er ikke så meget, hvad der bliver bygget oven på dem – udfordringen ligger i, at de overhovedet bliver bygget.

Lynetteholmen er så stor, at den spærrer for en del af saltgennemstrømningen til Østersøen, og det kan få frygtelige konsekvenser for livet i farvandet.

Nogle af de store infrastrukturprojekter er nødvendige, fx projekter, der skal kystsikre for at forhindre oversvømmelser.

Men anlægsprojekter som Lynetteholmen udspringer af ren grådighed, fordi hovedformålet er at bygge og sælge flere boliger. Her vægter hensynet for profit over miljø, natur og klima, og det er enormt problematisk.

Hvor meget trækker I som politiker på de fagligheder og ekspertviden, der eksisterer om store anlægsprojekter?

Ikke nok, desværre. Og det er et af de helt store problemer med måden vi planlægger og implementerer store anlægsprojekter som Lynetteholmen på i dag.

Politikeren skal prioritere at tage eksperter ind i arbejdet med store infrastrukturprojekter, så de kan kvalificere projektet løbende.

Til de helt store anlægsprojekter mener jeg, man burde have en uvildig instans som kan sørge for at få belyst potentielle problemer ordentligt.

Vi kunne med fordel lade os inspirere af Grønland. Her bruger man uvildige eksperter, når der skal godkendes store mineprojekter for netop at sikre, at det ikke får katastrofale konsekvenser for miljø og klima.

DM Bio har tidligere skrevet om fordelene ved at inddrage borgerne i store anlægsprojekter. Mener du også, at borgerinddragelse er et vigtig, når store anlægsprojekter skal vedtages og planlægges?

Ja, helt sikkert. Borgere såvel som forskere besidder vigtig viden og hensyn, som politikerne ofte slet ikke har øje for.

Derfor skal borgerne også inddrages så tidligt som muligt i processen.

Beslutningen om at vedtage Lynetteholmen blev foretaget bag lukkede døre, og så kørte politikerne bare en anlægslov igennem. Og det undrer mig virkeligt, at man ikke tog borgerne med på råd.

Når vi i Københavns Kommune laver små lokalplaner for et lillebitte område, har vi jo typisk en lang proces, hvor borgerne har mulighed for at komme med indsigelser.

Vi lytter til, hvad de har at sige, og forsøger efterfølgende at tilpasse projektet ud fra deres indsigelser. Nogle gange laver vi væsentligt om på projektet for at imødekomme borgernes bekymringer og hensyn.

Sådan burde det selvfølgelig også være med store infrastrukturprojekter.

Projekterne bliver kun bedre og mere kvalificerede af at eksperternes og borgernes øjne kommer på.

Men der er også mere på spil her.

Borgerne risikerer jo at miste tilliden til demokratiet og til politikerne, når de føler, at de bare bliver kørt over og hverken bliver spurgt eller lyttet til, som tilfældet har været det med Lynetteholmen.

Hvis du helt selv kunne bestemme, hvordan ville den politiske proces omkring store anlægsprojekter så se ud?

Helt grundlæggende vil jeg have den demokratiske legitimitet tilbage i processen omkring store anlægsprojekter, for det mangler i høj grad i dag.

Når et forslag til et stort anlægsprojekt stilles, skal det i borgerhøring og dernæst drøftes af uvildige eksperter.

De skal sammen udforme et nyt forslag til, hvordan projektet kan se ud, som så skal ud i en ny høring. Først her kan man så træffe en beslutning på et oplyst grundlag om, hvorvidt projektet skal gennemføres.

Kom til DM BIO LIVE: Kunstige øer udfordrer faglighederne 18/4