Spring menu over

Podcast DM BIOsfæren #8: Hvorfor er vores madvaner klimatrætte?

Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, medlem af Klimarådet, forsker i forbrugeradfærd og madvaner. Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som er en vidensorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Tage Majland, fagredaktør, DM BIO
Del artikel:

I fire udsendelser ser DM BIO på fremtidens fødevarer og grøn omstilling – fra jord til bord. Hør Judith Kyst, Madkulturen, og Bente Halkier, KU og Klimarådet, tale om, hvorfor vi stadig spiser så meget kød i stedet for plantebaseret, og hvordan vanerne kan ændres.

Find alle DM Bio-podcasts her

Der står kød på tre ud af fire spiseborde hver aften i Danmark. Og de unge, klimabevidste småbørnsfamilier ligger i front, når det gælder om at spise hakket oksekød. 

Mange af os siger, at vi gerne vil spise mere grønt. Men nye tal viser, at færre og færre af os tænker på klimaet, når vi fylder indkøbskurven og laver aftensmad.

Vores madkultur er en kødkultur. En supertanker, som er svær at vende og hjælpe klimaet og vores sundhed.

  • Hvorfor spiser vi så meget kød?
  • Hvad spænder ben for de grønne vaner?
  • Hvad skal få flere af os til at blive lige så glade for bønner som for kødretter?

Løftede pegefingre duer ikke, det skal være attraktivt og lækkert at spise grønt:

Kantiner og offentlige køkkener skal hælde grønt og svampe i kødgryderne, og teenageren derhjemme skal have noget, der lyder af funky take away med sorte bønner, ost og avokado, lyder et par af forslagene.

Gæster:

  • Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, medlem af Klimarådet, forsker i forbrugeradfærd og madvaner.
  • Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som er en vidensorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM BIO's podcast DM BIOsfæren

DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM.  

Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden. DM BIO’s podcast er det rum, hvor alle, der arbejder med – eller interesserer sig for – miljø, natur, landskab, klima og fødevarer får BIO-vitaminer til hjernen.

Vi samler fagfolk i studiet og taler om barrierer og løsninger for få bedre biodiversitet og gøre verden mere bæredygtig.

Podcasten kan findes i diverse podcastapps.

Hør mere om fremtidens fødevarer:

#5: Hvordan udvikler og forædler vi fremtidens fødevarer?

#6: Hvordan dyrker og spiser vi flere bælgfrugter i fremtiden?

#7: Hvorfor halter grøn omstilling i indkøbskurven?

Hør de fire tidligere programmer om natur:

#1: Giv naturen en chance på landet og i byen

#2: Fremtidens landbrug med plads til naturen

#3: Danskerne er vilde med vild natur

#4: Hvordan redder vi biodiversiteten?

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje